Carl Paul Caspari

Carl Paul Caspari (8. februar 1814 i Dessau, d. 11. Apr. 1892 i Kria, Teolog og Orientalist, far til Theodor Caspari.

Den første Undervisning fik Caspari, der var født af jødiske forældre, i hjembyens jødiske Barneskole, hvor han navnlig lærte Hebraisk. 1834 kom han som Student til Leipzig, hvor han studerede orientalske Sprog under Fleischer. 1838 lod han sig døbe, under påvirkning blandt andet af sin Studiefælle Franz Delitzsch. I 2 Aar studerede han nu i Berlin under den meget ortodokse Hengstenberg, hvis Opfattelse af gl. Test. blev bestemmende for ham. 1842 blev han Dr. phil., 1844 Lic. theol. hon. c. ved Königsberg Univ.; en Kaldelse som Prof. extraord. til dette Univ. afslog han 1845, da han som streng Lutheraner ikke anerkendte den preuss. unerede Kirke. 1847 konstitueredes han som Lektor i Teologi ved Univ. i Kria, en Stilling, han havde søgt efter Gisle Johnsons Opfordring. Han blev Prof. 1857 og blev trods flere Kaldelser til Tyskland i Norge til sin Død. 1860 blev han Dr. theol. hon. c. i Erlangen. C.’s første Arbejde var Udgivelsen af en arab. Tekst i 1838, og han skrev en større Grammatica Arabica 1844-48, der senere kom paa Tysk (1859, 1866, 1876 ved Aug. Müller), Fransk og Engelsk og navnlig i den eng. Bearbejdelse ved Wright er blevet et Hovedværk. Hans Universitetsvirksomhed bestod mest i Behandling af Gl. Test. 1842 udgav han en Kommentar til Obadja og skrev endvidere »Beiträge zur Einleitung in das Buch Jesaja« (1848), »Über den syrisch-ephraimitischen Krieg unter Jotham und Ahaz« (1849), »Über Micha den Morashtiten«  (1852). Han begyndte en Fortolkning af Jes. 1-12, hvoraf kun Halvdelen udkom (1867), og skrev »Zur Einführung in das Buch Daniel« (1869). Ved Siden heraf skrev han populære Skr paa Dansk-Norsk, saaledes om »Abrahams Prøvelse og Jakobs Kamp med Gud«, »Populære Foredrag over Bogen Daniel«, »Bibelske Afhandlinger« (1884). Hans Standpunkt er stærkt apologetisk i Hengstenberg’s Aand med Afvisning af al Kritik. 1857 grundede han med Gisle Johnson og Tønder Nissen »Theologisk Tidsskrift for den evang.-luth. Kirke i Norge. Her offentliggjorde han bl. a. en Del af de Undersøgelser af Daabssymbolet, som han foretog paa Foranledning af Grundtvig’s Optræden, og som optog Resten af hans Levetid. Hans Hovedværker om dette Emne er »Ungedruckte, unbeachtete und wenig beachtete Quellen zur Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel«, I-III (1866-75), »Alte und neue Quellen zur Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel« (1879) og »Historiske Oplysninger om Trosspørgsmaalenes Ordlyd ved Daaben« (1879). Hertil sluttede sig »Nadverens Indstiftelsesords gudstjenstlige Historie fra 5. Aarh. af indtil vore Dage« (1868). Det var for ham ikke blot en hist. Undersøgelse, men tillige en Kamp om den sande Lutherdom. 1872 skrev han om den augsburgske Konfession og Luther’s lille Katekismus’ Stilling til den hellige Skr, og sammen med Gisle Johnson oversatte han »Konkordiebogen ell. den evang.-luth. Kirkes Bekendelsesskrifter« (1861-66) og »Den norsk-luth. Kirkes Bekendelsesskrifter«. Under sine Symbolstudier kom han ind paa Studier af den kirkelige latinske Litteratur fra Overgangen mellem Oldtid og Middelalder. Deraf fremgik »Martin von Bracharas Schrift de correctione rusticorum« (1883), »Kirchenhistorische Anecdota« I (1883), Homilia de sacrilegiis (1886), »Briefe, Abhandlungen und Predigten aus den zwei letzten Jahrhunderten des Kirchlichen Alterthums und dem Anfang des Mittelalters« (1890). Under sine Haandskriftstudier fandt han i St. Gallen en latinsk Oversættelse af Job fra Tiden før Hieronymus (udgivet 1893). 1894 udgaves hans efterladte Værk »Der Glaube an die Trinität Gottes in der Kirche des ersten christlichen Jahrhunderts«. I en lang Aarrække arbejdede han med paa en Revision af den norske Bibeloversættelse, der udkom 1891.

Kilder

• Caspari, Carl Paul i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)