Demarkationslinje: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 22. feb. 2013, 21:24

Ved en demarkationslinje forstås to ting:

dels en byggebegrænsningslinie, angav tidligere grænsen for det areal uden om en fæstning, på hvilket grundejerne ikke måtte eller kun under særlige betingelser kunne få tilladelse til at opføre bygninger. Linjens beliggenhed var i ældre tid i reglen i virksom kanonskuds afstand fra fæstningsværkerne. Eksempelvis var København indtil midten af 1800-tallet omgivet af en sådan demarkationslinje, der i 1852 på Sjællandssiden blev flyttet ind til søerne og senere helt ophævet. I nyere tid fastsattes ingen sådan demarkationslinje, og kun det allernærmeste område underkastes undertiden en indskrænkning med hensyn til byggefriheden, jævnfør demarkationsservitut.
dels i international folkeret betegner demarkationslinjen den mellem to parter eller to stater fastsatte grænse, ud over hvilken ingen af parterne må foretage operationer eller udøve højhedsret. Man anvender sådanne demarkationslinjer dels under krigsforhold ved indtrædende våbenstilstand, idet der da i reglen bestemmes to sådanne linjer, der begrænser en mellemliggende landstrimmel, som ingen af de krigsførende magter må betræde, dels anvendes demarkationslinjer til en foreløbig regulering af grænsen, hvor en endelig på grund af forholdene ikke øjeblikkelig kan finde sted.

Eksterne henvisninger

Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind V, s. 944; opslag: Demarkationslinie

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Ved en '''demarkationslinie''' forstås to ting:
+Ved en '''demarkationslinje''' forstås to ting:
-#dels en ''byggebegrænsningslinie'', angav tidligere grænsen for det areal uden om en [[fæstning]], på hvilket [[grundejer]]ne ikke måtte eller kun under særlige betingelser kunne få tilladelse til at opføre bygninger. Linjens beliggenhed var i ældre tid i reglen i virksom [[kanonskud]]s afstand fra fæstningsværkerne. Eksempelvis var [[København]] indtil midten af 1800-tallet omgivet af en sådan demarkationslinie, der i 1852 på Sjællandssiden blev flyttet ind til søerne og senere helt ophævet. I nyere tid fastsattes ingen sådan demarkationslinie, og kun det allernærmeste område  underkastes undertiden en indskrænkning med hensyn til byggefriheden, jævnfør [[demarkationsservitut]].
+#dels en ''byggebegrænsningslinie'', angav tidligere grænsen for det areal uden om en [[fæstning]], på hvilket [[grundejer]]ne ikke måtte eller kun under særlige betingelser kunne få tilladelse til at opføre bygninger. Linjens beliggenhed var i ældre tid i reglen i virksom [[kanonskud]]s afstand fra fæstningsværkerne. Eksempelvis var [[København]] indtil midten af 1800-tallet omgivet af en sådan demarkationslinje, der i 1852 på Sjællandssiden blev flyttet ind til søerne og senere helt ophævet. I nyere tid fastsattes ingen sådan demarkationslinje, og kun det allernærmeste område  underkastes undertiden en indskrænkning med hensyn til byggefriheden, jævnfør [[demarkationsservitut]].
-#dels i ''international folkeret'' betegner demarkationslinjen den mellem to parter eller to stater fastsatte grænse, ud over hvilken ingen af parterne må foretage operationer eller udøve højhedsret. Man anvender sådanne demarkationslinier dels under krigsforhold ved indtrædende [[våbenstilstand]], idet der da i reglen bestemmes to sådanne linjer, der begrænser en mellemliggende landstrimmel, som ingen af de krigsførende magter må betræde, dels anvendes demarkationslinier til en foreløbig regulering af grænsen, hvor en endelig på grund af forholdene ikke øjeblikkelig kan finde sted.
+#dels i ''international folkeret'' betegner demarkationslinjen den mellem to parter eller to stater fastsatte grænse, ud over hvilken ingen af parterne må foretage operationer eller udøve højhedsret. Man anvender sådanne demarkationslinjer dels under krigsforhold ved indtrædende [[våbenstilstand]], idet der da i reglen bestemmes to sådanne linjer, der begrænser en mellemliggende landstrimmel, som ingen af de krigsførende magter må betræde, dels anvendes demarkationslinjer til en foreløbig regulering af grænsen, hvor en endelig på grund af forholdene ikke øjeblikkelig kan finde sted.
 == Eksterne henvisninger ==