Bugspytkirtel: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Fjernede Kategori:Kroppen ved hjælp af Hotcat
m Fjernede Kategori:Biologi ved hjælp af Hotcat
Linje 40: Linje 40:
[[Kategori:Anatomi]]
[[Kategori:Anatomi]]
[[Kategori:Fysiologi]]
[[Kategori:Fysiologi]]
[[Kategori:Biologi]]
[[Kategori:Fordøjelsessystemet]]
[[Kategori:Fordøjelsessystemet]]



Versionen fra 23. feb. 2013, 09:41

Placeringen af bugspytkirtlen
  1. Spiserør
  2. Mellemgulvet
  3. Mave
  4. Lever
  5. Galdeblære
  6. Tolvfingertarm
  7. Bugspytskirtlen
  8. Milt

Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ der har to funktioner:

Anatomi

Tolvfingertarmen (Duodenum) og bugspytkirtlen (Pancreas), som de ligger i bughulen bagved mavesækken.

Bugspytkirtlen ligger bagved mavesækken, i tæt kontakt med tolvfingertarmen (duodenum). I mennesker er denne kirtel 15 cm lang og har en aflang form.

Funktion

Bugspytkirtlens exokrine væv producerer fordøjelsesenzymer der nedbryder al slags mad, mens det endokrine væv udskiller hormoner som har betydning for kulhydratmetabolismen.

Exokrint væv

Størstedelen af bugspytkirtlens væv består af exokrine celler. Disse celler er fyldt med sekretgranula som indeholder de inaktive pre-proteiner der ved enzymatisk spaltning bliver til endelige fordøjelsesenzymer, primært trypsinogen og chymotrypsinogen. Det er vigtigt at de enzymer der produceres og forefindes i bugspytkirtlen er inaktive, da de ellers ville nedbryde sig selv (autodegradering) og bugspytkirtlens strukturelle proteiner. En sådan tilstand kan give betændelse i bugspytkirtlen.

I det exokrine væv findes udførselsgange igennem hvilke pre-enzymer bliver ledt ud i tarmen. I tarmens slimhinder forefindes proteasen enterokinase som aktiverer trypsinogen ved at nedbryde det til aktivt trypsin.

Endokrint væv

Bugspytkirtlens endokrine væv er spredt som små øer i det exokrine væv, og kaldes de Langerhanske øer efter den tyske medicinstuderende Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869. De Langerhanske øer består af fire forskellige slags celler:

  • beta-celler som producerer insulin (50-80%)
  • alfa-celler som producerer glukagon (15-20%)
  • delta-celler som producerer somatostatin (3-10%)
  • PP celler (1%)

De Langerhanske øer gennemløbes af et tæt netværk af kapillærer med kontakt til blodårer, og de hormoner som produceres udskilles direkte til blodet.

Skabelon:Link GA