Philippe de Champaigne

Philippe de Champaigne
Philippe de Champaigne, Selvportræt, mellem 1625 og 1650
Personlig information
Født	Philippe de Champaigne 26. maj 1602 Bryssel
Død	12. august 1674 Paris
Uddannelse og virke
Felt	Maleri
Periode	Barokken
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Philippe de Champaigne (Champagne) (26. maj 1602 i Bryssel – 12. august 1674 i Paris) var en belgisk-fransk maler.

Champaigne tilhører efter sin udvikling og virksomhed Frankrigs kunst. Han kom allerede 1621, efter at være oplært i sin fødeby, bl.a. af Fouquière, til Paris, hvor han først arbejdede under Jean-Baptiste Lallemand, stiftede bekendtskab og venskab med Nicolas Poussin, hvis kunst kom til at sætte mærker i Champaignes udvikling, og fik sysselsættelse under Nicolas Duchesnes vejledning i Luxembourg-Slottet. Hans arbejder her henledte Marie af Medicis opmærksomhed på ham, og efter Duchesnes død blev han udnævnt til enkedronningens første hofmaler; senere i 1648 blev han medlem af akademiet, derpå professor og rektor ved samme. - Et portræt af general Mansfeld (ca. 1624) bebudede allerede hans mesterskab i portrætfaget; som hofmaler fik han rigeligt at bestille med kirkelige arbejder (bl.a. en suite til Karmeliterkirken i Faubourg St Jacques) og blev også værdsat efter fortjeneste af Ludvig XIII, for hvem han malede Ludvig XIII’s løfte og Richelieu, hvis portræt han udførte gentagne gange (det bedste er fra 1640), og hvis slotte han udsmykkede. Tynget af huslige sorger og fordunklet af Charles Le Bruns opgående stjerne trak han sig tilbage i ensomhed, og den alvorlige maler, i hvis sind og kunst jansenismen spejlede sig, fandt et tilholdssted i Port Royal. Den mærkelige helbredelse her af hans datter Catharina, der var nonne, gav anledning til hans berømte billede De to nonner, Catherine Agnès Arnaud og Catherine de Sainte-Suzanne, i bøn. Hans sidste arbejde, portrættet af præsident Guillaume de Lamoignon, er fra 1671. Champaigne har udført en stor mængde dygtige arbejder, der vidner om flittigt studium, korrekt modellering og skarp naturiagttagelse, men hvis koldt forstandsmæssige præg ofte stikker nøgternt af mod emnernes indhold. hans mangel på opfindsomhed, der giver sig udtryk i nær tilslutning til den tilfældige model, står i forbindelse med hans bedste egenskab: hans fremragende evne som portrætmaler. Hans nevø og medarbejder Jean Baptiste Champaigne fra Bryssel, professor ved det derværende akademi, hørte til hans flinkeste elever.

Galleri

• 
  Portræt af Charlotte Duchesne, Phillippe de Champaignes kone
• 
  Armand-Jean du Plessis de Richelieu, 1637 eller 1642, National Gallery
• 
  De to nonner, Catherine Agnès Arnaud og Catherine de Sainte-Suzanne, i bøn', 1662, Louvre
• 
  Ludvig XIII, mellem 1622 og 1639, Royal Collection
• 
  Stilleben med kranie, Vanitas, ca 1671, Musée de Tessé
• 
  Ludvig XIII’s løfte

Litteratur

Augustin Gazier, Filippe et Jean-Baptiste Champaigne, Paris, 1893

Kilde

• Champaigne, Philippe de i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)

Wikimedia Commons har medier relateret til: Philippe de Champaigne