Paldiski: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Vidasd (diskussion | bidrag)
267 edits
No edit summary
Vidasd (diskussion | bidrag)
267 edits
No edit summary
Linje 43: Linje 43:
'''Paldiski''' er en lille [[Estland|estisk]] havneby med 4.224 indbyggere ([[2004]]), beliggende på Pakri-halvøen i den nordvestlige del af Estland ca. 50 km vest for [[Tallinn]] og ud til det [[Baltiske hav]].
'''Paldiski''' er en lille [[Estland|estisk]] havneby med 4.224 indbyggere ([[2004]]), beliggende på Pakri-halvøen i den nordvestlige del af Estland ca. 50 km vest for [[Tallinn]] og ud til det [[Baltiske hav]].


Byen kan nås med tog eller bil/rutebus fra Tallinn eller med færge fra [[Kapellskär]] i [[Sverige]]<ref>[http://www.directferries.dk/paldiski_faerge.htm Direct Ferries]</ref>
Byen kan nås med tog eller bil/rutebus fra Tallinn eller med færge fra [[Kapellskär]] i [[Sverige]].<ref>[http://www.directferries.dk/paldiski_faerge.htm Direct Ferries]</ref>


== Navn ==
== Navn ==

Versionen fra 27. feb. 2013, 22:10

Paldiski (Paldiski linn)
Byseglcc Flag

Jernbanestationen
Overblik
Land Estland Estland
Borgmester Kaupo Kallas
Kommune Harjumaa
Demografi
Indbyggertal 4.224 (2004)
 - Areal 60,17 km²
 - Befolknings­tæthed 70,2 pr. km²
Andet
Tidszone UTC +2
Paladiskis beliggenhed i Estland

Paldiski er en lille estisk havneby med 4.224 indbyggere (2004), beliggende på Pakri-halvøen i den nordvestlige del af Estland ca. 50 km vest for Tallinn og ud til det Baltiske hav.

Byen kan nås med tog eller bil/rutebus fra Tallinn eller med færge fra Kapellskär i Sverige.[1]

Navn

Byen var oprindelige en svensk bebyggelse kendt som Rågervik, senere blev det i det 18. århundrede en russisk flådebase. I 1762 omdøbte russerne byen til "Den baltiske havn" (Балтийский Порт – "Baltijskij Port") – og den estiske udtale af dette, Paldiski, blev i 1933 byens officielle navn.

Historie

Paldiski blev grundlagt som svensk fiskerby i det 17. århundrede, men efter svensk nederlag til Rusland i Den store nordiske krig (1700 – 1721) og af afståelse af Estland til Peter den Store, blev byen omdannet til russisk flådebase. Grundstenen hertil lagde Peter den store selv i 1718 og arbejdet på flådehavnen fortsatte til omkring 1770. Ikke mindst fordi havnen var isfri det meste af året, voksede Paldiski i betydning og var en overgang den tredje største havneby i hele det russiske imperium, hvorfor byen også blev destination for Estlands tidligste jernbane, som i 1870 forbandt Paldiski med Tallinn, Narva og Skt. Petersborg.

Under den første estiske uafhængighed (1920 – 1940) blev Paldiski en frihavn og et yndet rejsemål for estere, specielt populært i kunstnergrupper.

Sovjetisk æra

Efter at Estland som følge af Molotov-Ribbentrop-pagten fra 1939 mellem Hitler og Stalin tilfaldt det kommunistiske Sovjetunionen, blev Paldiski omdannet til en vigtig sovjetisk militær- og ubådsbase. I 1962 oprettede den sovjetiske flåde et stort træningscenter (kalder YT393) på området, til udannelse af kadetter til den sovjetiske atomubådsflåde. Fra da af blev byen en lukket by, der var afskåret med pigtrådshegn fra omverdenen og officielt ikke eksisterede. I 1968 blev der i forbindelse med træningscenteret åbnet en 70Mw eksperimentel atomreaktor. I 1982 fulgte en anden træningsreaktor på 90 Mw. Alle militær- og flådefaciliteterne dækkede et område på 65m2. Paldiski forblev lukket by indtil Sovjetunionens kollaps og russisk troppetilbagetrækning i 1994 – om end esterne først endeligt fik overdraget Paldiski i 1995. Begge atomreaktoren blev lukket ned i 1989 og reaktorkernerne forseglet i hver sin betonsarkofag.

Estland havde ikke selv de finansielle midler eller den fornødne ekspertise til at rydde op efter den atomare forurening. På foranledning af den svenske stat og det svenske institut for strålebeskyttelse (Statens strålskyddsinstitut (SSI)) blev der oprettet en international ekspertgruppe til håndtering af de radioaktive materialer i Paldiski (PIERG), for at håndtere nedlukningen af reaktorerne og de økologiske skader på forsvarlig vis. En opgave der har kostet hundredvis af millioner euro og stadig ikke er helt færdig.

Uafhængighed

Efter den russiske troppetilbagetrækning faldt indbyggertallet drastisk fra omkring 20.000 indbyggere og militær- og flådepersonel til i dag kun omkring 4.000. Byen havde ikke tilstrækkelig mange estiske indbyggere til at opretholde klassifikationen som selvstændig by og blev indtil den 30. oktober 1996 underlagt byen Keila. Efter affolkningen har byen i dag en del forladte og forfaldne sovjet-æra-betonbyggerier. Byen er stadig hovedsageligt befolket af russere.

Udvikling i indbyggertal

Seværdigheder

Vindpark ved Paldiski (2006)
  • Den nyrestaurerede jernbanestation fra 1870.
  • Lige nord for Paldiski ligger et stort fæstningsbyggeri igangsat af Peter den store men aldrig færdiggjort. Fæstningen blev opført ved brug af tvangsudskrevne arbejdere og fik grundet de grusomme arbejdsvilkår tilnavnet "Sibirien".
  • Delvist finansieret med handel i CO2-kvoter under Kyoto-aftalen er der uden for Paldiski opført en stor vindmøllepark der i dag producerer omkring 56.000 Mwh – hvilket rækker til at dække omkring 1% af Estlands nuværende forbrug.
  • En del forladte sovjetiske militærinstallationer og to nedlukkede eksperimentelle atomreaktorer.

Byen har også to supermarkeder og et lille, men moderne hotel (Hotel Valge Laev – med seks værelser[3]), der også har en restaurant.

De "sovjetiske scener" fra den dansk-svenske film Lilja 4-ever er delvist optaget i Paldiski.

Referencer

Forladte militærinstallationer (1999)
  1. ^ Direct Ferries
  2. ^ (estisk) Gudstjeneste og kontaktinformation
  3. ^ (estisk) Hotel Valge Laev

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Paldiski&oldid=6856510"