Kulturarvsstyrelsen: Forskelle mellem versioner
Fjerner version 6862561 af KLN (diskussion)Man kan bringe flere og andre case study's ? |
|||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
Kulturarvsstyrelsen blev rådgivet af en række faglige råd. De bestod af repræsentanter udpeget af de statsanerkendte museer, de statslige museer og universiteterne. [[Det Særlige Bygningssyn]] er udpeget af kulturministeren og rådgiver styrelsen om fredning og restaurering af bygninger. |
Kulturarvsstyrelsen blev rådgivet af en række faglige råd. De bestod af repræsentanter udpeget af de statsanerkendte museer, de statslige museer og universiteterne. [[Det Særlige Bygningssyn]] er udpeget af kulturministeren og rådgiver styrelsen om fredning og restaurering af bygninger. |
||
== |
== Eksempler på virke : == |
||
I 2001 var Kulturarvsstyrelsen part i en offentlig polemik sammen med [[Københavns Kommune]] og [[Skov- og Naturstyrelsen]]. |
I 2001 var Kulturarvsstyrelsen part i en offentlig polemik sammen med [[Københavns Kommune]] og [[Skov- og Naturstyrelsen]]. |
||
Versionen fra 2. mar. 2013, 17:00
Kulturarvsstyrelsen var en styrelse under Kulturministeriet. Den blev oprettet 1. januar 2002 og havde ansvaret for den del af kulturarven, der omfatter: fortidsminder, fredede bygninger og samlingerne på de statslige og statsanerkendte museer. Fra 1. januar 2012 blev Kulturarvsstyrelsen lagt sammen med de to andre styrelser under Kulturministeriet, Kunststyrelsen og Biblioteksstyrelsen, til Kulturstyrelsen.
Formål
Sammen med Statens Arkiver og Det Kongelige Bibliotek havde Kulturarvsstyrelsen hovedansvaret for kulturarven. Kulturarvsstyrelsen skulle varetage følgende opgaver:
- rådgive kulturministeren, Kulturministeriet og andre ministerier
- udarbejde lovforslag på kulturarvsområdet
- igangsætte overordnede initiativer for at realisere politiske mål på kulturarvsområdet
- varetage forvaltningsopgaver for Kulturministeriet som statens overordnede myndighed
- forvalte museumsloven
- forvalte bygningsfrednings- og bevaringsloven
- forvalte loven om regionale faglige kulturmiljøråd
- forvalte et centralt dokumentationscenter og skabe overblik over kulturarven
- koordinere og rådgive museerne.
Organisation
Kulturarvsstyrelsen havde i 2006 ca. 85 ansatte, heriblandt arkæologer, etnologer, historikere, kunsthistorikere, arkitekter, restaureringsarkitekter, landmålere, jurister, økonomer, statskundskabskandidater m.fl.
Kulturarvsstyrelsens samlede årlige budget var på ca. 320 mio. kr.
Kulturarvsstyrelsen var administrativt delt op i fem kontorer:
- Bygninger har ansvaret for at frede bygninger og for restaureringer af fredede bygninger
- Dokumentation vedligeholder og udvikler servicetilbud inden for digital formidling. Tilbuddene retter sig både til borgere og fagfolk. Eksempler er de tre centrale kulturarvsregistre: Fund og Fortidsminder, Kunstindeks Danmark og Museernes Samlinger
- Fortidsminder har ansvaret for både de fredede og de skjulte fortidsminder, der er omfattet af museumsloven
- Museer skal koordinere og udvikle museerne til lokale videnscentre og varetage overordnede projekter. Kontorets første større overordnede projekt er "Industrisamfundets kulturarv"
- Sekretariatet betjener styrelsens ledelse og har ansvaret for personale og økonomi.
Kulturarvsstyrelsen blev rådgivet af en række faglige råd. De bestod af repræsentanter udpeget af de statsanerkendte museer, de statslige museer og universiteterne. Det Særlige Bygningssyn er udpeget af kulturministeren og rådgiver styrelsen om fredning og restaurering af bygninger.
Eksempler på virke :
I 2001 var Kulturarvsstyrelsen part i en offentlig polemik sammen med Københavns Kommune og Skov- og Naturstyrelsen. Sagen gav offentligheden et indblik i, hvordan fredning og bevarelse af kulturarv forvaltes i Danmark. Sagen drejet sig om den omstridte bygning Jagtvej 69 kendt som Ungdomshuset. Bygningen blev opført i 1897 som Folkets hus, og dannet rammerne for en række historiske begivenheder : Internationale kvindekonference d. 26. august 1910, indstiftelsen af Kvindernes internationale kampdag 8 marts. Stiftelsen af Kvindeligt Arbejderforbund. Udgangspunktet for Stormen på Børsen i 1918. Historiske personligheder har deltaget i møder i bygningen bla. Clara Zetkin, Lenin og Rosa Luxemburg. Ejeren af ejendommen Den kristne frikirke Faderhuset havde søgt om [1] nedrivingstilladelse af bygningen og den offentlige polemik udviklede sig til en så politisk sag, at Direktør Steen Hvass, Kulturarvsstyrelsen, mente han måtte komme med en offentlig [2]meddelse : "Man kan meget enkelt sige, at hvis Kulturarvsstyrelsen mente, at Jagtvej 69 skulle bevares for eftertiden, så havde vi sat en fredningssag i gang. Det har vi ikke gjort, vi gør det heller ikke, og dermed har vi ikke mere med sagen at gøre." Bygningen endte med, at blive nedrevet på trods af indsigelser fra mange side bla. Kvinderådet og Københavns Museum, der fremhævede at bygningen udgjort en vigtig del af vores kulturarv.