Hugo Hørring: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
tømmer efter flyttediskussion
Fjerner version 6871582 af Orakologen (diskussion) Sider skal ikke flyttes ved "klippe-klistre-metoden" - så ryger historikken
Linje 1: Linje 1:
#REDIRECT [[Hugo Hørring]]
{{flyt|Hugo Hørring}}
{{Infoboks leder
|navn = Hugo Egmont Hørring
|billede = Hørring HE.jpg|thumb|200px|Hugo Egmont Hørring
|rækkefølge = 14. [[Danske statsministre|statsminister i Danmark]]
|embede_start = [[23. maj]] [[1897]]
|embede_slut = [[27. april]] [[1900]]
|forgænger = [[Tage Reedtz-Thott]]
|efterfølger = [[Hannibal Sehested (konseilspræsident)|Hannibal Sehested]]
|fødsels_dag = [[17. august]] [[1842]]
|døds_dato = {{Dødsdato og alder|1909|2|13|1842|8|17}}
|parti = [[Højre (1881)|Højre]]
|fuldenavn = Hugo Egmont Hørring
}}

'''Hugo Egmont Hørring''' ([[17. august]] [[1842]] i [[København]] – [[13. februar]] [[1909]] sammesteds) var Danmarks [[konseilspræsident]] (statsminister) fra den [[23. maj]] [[1897]] – [[27. april]] [[1900]] og repræsenterede partiet [[Højre (1881)|Højre]]. Han var far til juristen [[Johannes Hørring]].

Hugo Egmont Hørring var født 17. august 1842 i København, hvor hans fader var [[urtekræmmer]]. Han blev student [[1860]] fra [[Borgerdydskolen]] på [[Christianshavn]] og [[cand.jur.]] [[1868]], tjente sig derefter op gennem de forskellige grader i [[Indenrigsministeriet]] og blev [[1882]] direktør for den [[Kongelige Grønlandske Handel]] og foretog som sådan 2 inspektionsrejser til [[Grønland]]. [[1888]] blev han tillige medlem af Statsinventariekommissionen og beskikkedes desuden samme år til formand for en kommission til udarbejdelse af et lovforslag om patenter på industrielle opfindelser. [[1889]] blev han chef for Indenrigsministeriets 1. departement. Da [[1894]] [[Ministeriet for offentlige Arbejder]] udskiltes fra Indenrigsministeriet, blev Hørring, som længe havde været anset for en af centraladministrationens dygtigste embedsmænd, udnævnt til [[indenrigsminister]] [[ad interim]]. Ved ministerskiftet august 1894 gik han over i [[ministeriet Reedtz-Thott]] som indenrigsminister, og da dette ministerium foråret [[1897]] fratrådte, dannede han [[Regeringen Hørring|det ny ministerium]] og overtog i det [[Statsministeriet|Konseilspræsidiets]] og [[Finansministeriet]]s [[portefølje]]r. Hørring befæstede som minister sit ry for forretningsdygtighed og intelligens, ligesom han udviklede sig til en dygtig parlamentarisk taler. Som finansminister søgte han forgæves at fremme told- og skattereformen, og svækkede sin almindelige politiske stilling dels ved maj 1897 at nægte at afgive en lignende erklæring imod brugen af foreløbige finanslove, som hans forgænger [[Tage Reedtz-Thott]] havde afgivet [[1896]], dels ved sommeren [[1898]] på egen hånd at afholde en del udgifter til forstærkning af [[Københavns Befæstning]] under hensyn til en formentlig truende krig mellem [[Storbritannien]] og [[Rusland]]. Da han så sig ude af stand til at bringe lovgivningsarbejdet i gang, trak han sig april [[1900]] tilbage fra regeringens ledelse. Siden 1896 var han medlem af direktionen for [[Det Classenske Fideikommis]] og siden [[1906]] direktør for [[Hypotekbanken]], samme år blev han endvidere [[eksekutor]] i [[Christian IX]]'s bo.

Hørring døde 13. februar 1909 i København og er begravet på [[Garnisons Kirkegård]]. Gravstedet er i dag nedlagt. Han var [[Dannebrogordenen|Storkorsridder af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]].

Hørring blev [[20. maj]] [[1873]] gift med Vilhelmine Sophie Møller (13. september 1838 – 7. april 1874), en datter af [[grosserer]] Vilhelm Møller og Hanne f. Boldt. [[21. marts]] [[1884]] ægtede han Emma Petrea Louise Ryberg (16. august 1851 – 16. september 1920), en datter af overgraver ved [[Sankt Petri Kirke]] Johan Peter Ryberg og Anna Cathrine f. Smith.

{{start box}}
{{succession box|
title=[[Indenrigsministre fra Danmark|Indenrigsminister]]|
before=[[H.P. Ingerslev]]|
years=[[15. januar]] [[1894]] - [[23. maj]] [[1897]]|
after=[[Vilhelm Bardenfleth]]
}}
{{succession box|
title=[[Statsministre fra Danmark|Konseilspræsident]]|
before=[[Tage Reedtz-Thott]]|
years=[[23. maj]] [[1897]] - [[27. april]] [[1900]]|
after=[[Hannibal Sehested (konseilspræsident)|Hannibal Sehested]]
}}
{{succession box|
title=[[Finansministre fra Danmark|Finansminister]]|
before=[[C.D. Lüttichau]]|
years=[[23. maj]] [[1897]] - [[27. april]] [[1900]]|
after=[[H. William Scharling]]
}}
{{end box}}

{{Danske statsministre}}
{{salmonsens}}
{{FD|1842|1909|Hørring, Hugo Egmont}}

[[Kategori:Jurister fra Danmark]]
[[Kategori:Statsministre fra Danmark]]
[[Kategori:Ministre for Island fra Danmark]]
[[Kategori:Politikere fra Højre (1881-1915)]]
[[Kategori:Justitsministre fra Danmark]]
[[Kategori:Departementschefer i Indenrigsministeriet]]
[[Kategori:Personer fra København]]
[[Kategori:Storkors af Dannebrog]]
[[Kategori:Kreditforeningsdirektører fra Danmark]]
[[Kategori:Ordensskatmestre fra Danmark]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]

[[de:Hugo Egmont Hørring]]
[[en:Hugo Egmont Hørring]]
[[it:Hugo Egmont Hørring]]
[[nl:Hugo Egmont Hørring]]
[[no:Hugo Egmont Hørring]]
[[pt:Hugo Egmont Hørring]]
[[sv:Hugo Hørring]]

Versionen fra 6. mar. 2013, 18:19

Flytteforslag
Denne side er foreslået flyttet til Hugo Hørring. Klik her for at se flytteforslaget.
Hugo Egmont Hørring
14. statsminister i Danmark
Embedsperiode
23. maj 1897 – 27. april 1900
Foregående Tage Reedtz-Thott
Efterfulgt af Hannibal Sehested
Personlige detaljer
Født 17. august 1842
København, Danmark
Død 13. februar 1909 (66 år)
København, Danmark
Gravsted Garnisons Kirkegård
Fulde navn Hugo Egmont Hørring
Politisk parti Højre
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Hugo Egmont Hørring (17. august 1842 i København13. februar 1909 sammesteds) var Danmarks konseilspræsident (statsminister) fra den 23. maj 189727. april 1900 og repræsenterede partiet Højre. Han var far til juristen Johannes Hørring.

Hugo Egmont Hørring var født 17. august 1842 i København, hvor hans fader var urtekræmmer. Han blev student 1860 fra BorgerdydskolenChristianshavn og cand.jur. 1868, tjente sig derefter op gennem de forskellige grader i Indenrigsministeriet og blev 1882 direktør for den Kongelige Grønlandske Handel og foretog som sådan 2 inspektionsrejser til Grønland. 1888 blev han tillige medlem af Statsinventariekommissionen og beskikkedes desuden samme år til formand for en kommission til udarbejdelse af et lovforslag om patenter på industrielle opfindelser. 1889 blev han chef for Indenrigsministeriets 1. departement. Da 1894 Ministeriet for offentlige Arbejder udskiltes fra Indenrigsministeriet, blev Hørring, som længe havde været anset for en af centraladministrationens dygtigste embedsmænd, udnævnt til indenrigsminister ad interim. Ved ministerskiftet august 1894 gik han over i ministeriet Reedtz-Thott som indenrigsminister, og da dette ministerium foråret 1897 fratrådte, dannede han det ny ministerium og overtog i det Konseilspræsidiets og Finansministeriets porteføljer. Hørring befæstede som minister sit ry for forretningsdygtighed og intelligens, ligesom han udviklede sig til en dygtig parlamentarisk taler. Som finansminister søgte han forgæves at fremme told- og skattereformen, og svækkede sin almindelige politiske stilling dels ved maj 1897 at nægte at afgive en lignende erklæring imod brugen af foreløbige finanslove, som hans forgænger Tage Reedtz-Thott havde afgivet 1896, dels ved sommeren 1898 på egen hånd at afholde en del udgifter til forstærkning af Københavns Befæstning under hensyn til en formentlig truende krig mellem Storbritannien og Rusland. Da han så sig ude af stand til at bringe lovgivningsarbejdet i gang, trak han sig april 1900 tilbage fra regeringens ledelse. Siden 1896 var han medlem af direktionen for Det Classenske Fideikommis og siden 1906 direktør for Hypotekbanken, samme år blev han endvidere eksekutor i Christian IX's bo.

Hørring døde 13. februar 1909 i København og er begravet på Garnisons Kirkegård. Gravstedet er i dag nedlagt. Han var Storkorsridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Hørring blev 20. maj 1873 gift med Vilhelmine Sophie Møller (13. september 1838 – 7. april 1874), en datter af grosserer Vilhelm Møller og Hanne f. Boldt. 21. marts 1884 ægtede han Emma Petrea Louise Ryberg (16. august 1851 – 16. september 1920), en datter af overgraver ved Sankt Petri Kirke Johan Peter Ryberg og Anna Cathrine f. Smith.

Efterfulgte:
H.P. Ingerslev
Indenrigsminister
15. januar 1894 - 23. maj 1897
Efterfulgtes af:
Vilhelm Bardenfleth
Efterfulgte:
Tage Reedtz-Thott
Konseilspræsident
23. maj 1897 - 27. april 1900
Efterfulgtes af:
Hannibal Sehested
Efterfulgte:
C.D. Lüttichau
Finansminister
23. maj 1897 - 27. april 1900
Efterfulgtes af:
H. William Scharling


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.