Skånelandene: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
mNo edit summary
→‎Identitet: UNPO-medlemskapet suspenderat 2011 (http://unpo.org/members.php)
Linje 28: Linje 28:


== Identitet ==
== Identitet ==
[[Skånelandsbevægelsen]] er en strømning som arbejder for at fremme den skånske eller skånsk-danske historie, identitet og/eller det regionale selvstyre. Der findes flere foreninger som arbejde for dette. En organisation fra Skåneland blev på basis af områdets specifikke baggrund i [[1993]] optaget som medlem i [[UNPO]], der er en verdensorganisation for nationale og etniske mindretal, og i [[FUEN]] (Federal Union of European Nationalities) som har rådgivende status ved [[Europarådet]].
[[Skånelandsbevægelsen]] er en strømning som arbejder for at fremme den skånske eller skånsk-danske historie, identitet og/eller det regionale selvstyre. Der findes flere foreninger som arbejde for dette. En organisation fra Skåneland var på basis af områdets specifikke baggrund 1993-2011 optaget som medlem i [[UNPO]], der er en verdensorganisation for nationale og etniske mindretal, og i [[FUEN]] (Federal Union of European Nationalities) som har rådgivende status ved [[Europarådet]].


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 6. mar. 2013, 21:33

Skåneland

Skåne Halland Blekinge

Sverige og en del af Danmark, med den historiske region Skåneland markeret med brunt, bestående af de nuværende svenske provinser Skåne, Halland og Blekinge samt den danske ø Bornholm.

Skånelands flag er registreret hos Skandinavisk Vapenrulla som et kulturelt symbol for regionen og brugt officielt af Skåne lens landsting siden 1999. Skånelands flag fejres hvert år den tredje søndag i juli.

Skånelandene eller Skåneland er en fælles betegnelse for de tre tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der tilfaldt Sverige ved Roskildefreden i 1658, samt Bornholm (se kort). Betegnelsen bygger på det latinske Terra Scaniae ("Skånes land") fra middelalderen. Skåneland er identisk med det område, hvor Skånske Lov var gældende og Lunds stift. Det er imidlertid omstridt, om regionen havde en fælles betegnelse og en fælles identitet før 1658. Navnet Skåneland er i kilder fra middelalderen brugt som et andet ord for Skåne og kan i en enkelt kilde fra 1300-tallet have dækket et større område. Men det er først fra slutningen af 1800-tallet, at den skånske historiker Martin Weibull lancerer begrebet Skåneland som samlebetegnelse for de tre tidligere østdanske landsdele og Bornholm.

Geografi

Skånelandenes grænse mod Sverige fastsattes i 1000-tallet ved hjælp af fem sten langs Hallands grænse, en langs Skånes og en langs Blekinges. Disse sten står der stadig i dag.

I vikingetiden gik Danmark sandsynligvis helt til Vestfold og omfattede således hele Kattegatskysten og området omkring Oslo-fjorden (Viken). Senere gik Norge (Bohuslen) til Elven (nu Göta älv), som dannede grænse mellem Danmark og Norge. Efter slaget ved Svold ca. år 1000 afstod Danmark et lille landområde ved elvens munding til Sverige, det såkaldte Elvrige, hvor siden Göteborg er vokset op.

Heraldisk myte

Kulturhistorikeren Jonny Ambrius anser det for sandsynligt, at de tre blå løver i det danske rigsvåben repræsenter Skåneland, Sjælland og Jylland. Der er dog intet bevis for denne heraldiske myte.

Historie

Skåne nævnes i de ældste skriftlige kilder som en del af Danmark. Skånske Lov, der gjaldt i hele Skånelands-området, er den ældste af landskabslovene i Danmark og blev nedskrevet i 1200-tallet.

Området blev i flere hundrede år hjemsted for den blodige rivalisering mellem Sverige og Danmark. I tiden fra 1276 og til 1710 blev området invaderet 39 gange. Skåningestrofen fortæller om, hvor hårdføre folk er i Skåne.

Ved Roskildefreden blev det fastlagt, at områderne ikke måtte forsvenskes, men skulle bevare deres danske love og levevis. Tilsagnet blev gentaget i senere fredstraktater i København, Fontainebleau og Lund, men blev ikke holdt. Skåne og vekslende dele af det øvrige Skånelandd var organiseret som et særskilt generalguvernement frem til 1719, hvorefter hele området blev administrativt integreret i Sverige.

Identitet

Skånelandsbevægelsen er en strømning som arbejder for at fremme den skånske eller skånsk-danske historie, identitet og/eller det regionale selvstyre. Der findes flere foreninger som arbejde for dette. En organisation fra Skåneland var på basis af områdets specifikke baggrund 1993-2011 optaget som medlem i UNPO, der er en verdensorganisation for nationale og etniske mindretal, og i FUEN (Federal Union of European Nationalities) som har rådgivende status ved Europarådet.

Se også

Eksterne henvisninger

Skabelon:Link GA