Morarente: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Patchfinder (diskussion | bidrag)
m Fjernede Kategori:Finans ved hjælp af Hotcat
Linje 17: Linje 17:
* [http://www.renteberegning.dk Kalkulator til beregning af morarenter (forsinkelsesrenter) i Danmark og Norden med automatisk justering for lokale helligdage]
* [http://www.renteberegning.dk Kalkulator til beregning af morarenter (forsinkelsesrenter) i Danmark og Norden med automatisk justering for lokale helligdage]


[[Kategori:Finans]]
[[Kategori:Renteformer]]
[[Kategori:Renteformer]]



Versionen fra 7. mar. 2013, 15:58

Morarenter er en rente, som en skyldner skal betale, hvis vedkommende ikke betaler en fordring til tiden. Morarenter er en kompensation for udeblevet betaling. Erstatningen er skematisk, og renterne beregnes uden at den berettigede må bevise nogen skade/tab. Morarente betyder det samme som forsinkelsesrente.

Pligten til at svare morarenter i Danmark er reguleret af lov om renter ved forsinket betaling m.v. af 21.12.1977 nr 638, jf. lovbekendtgørelse nr 743 af 4. september 2002] (morarenteloven).

I Morarenteloven § 5 er der bestemt at lovfæstet rente efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 7,00 procentenheder. Som referencerentesats anses i nævnte lov den officielle udlånsrente, som Danmarks Nationalbank har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år. Morarentesats i andre halvår 2012 udgør 7,45 % (referencesats 0,45 % + 7,00 %-enheder). Morarenteloven giver ikke hjemmel for renters rente og det er derfor ingen årlig kapitalisering af rentebeløbet.

Som i de øvrige nordiske lande Norge, Finland, Sverige og Island, har Danmark implementeret Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (morarenteloven). Dette indebærer at udgangspunktet for beregning af lovpligtige morarenter er samordnet og at fastsættelsen af rentesatsene sker efter en lignende model. I Norge og Finland fastsættes morarenterne den 1. januar og 1. juli hvert år til referencerenten bestemt af landenes nationalbanker plus 7,00 %-enheder. I Sverige fastsættes rentesatsen på lignende måde og til samme tidspunkt, men med tillæg af 8,00 %-enheder. I Island fastsættes morarentesatsen på månedlig basis til nationalbankens (Sedlabanki) referencesats plus 7,00 %-enheder. Som eneste nordiske land har Island også lovfæstet renters rente i den islandske renteloven (2001:38).

Om forfaldsdato falder på en lørdag, søndag, eller helligdag, starter morarenterne at løbe fra første søgnedag efter forfaldsdato, jf. princippet i gældsbrevlove § 5 stk 2.

Grønland beregnes morarenter på lignende måde som i Danmark. Morarenten på Grønland fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats som Danmarks Nationalbank har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år, med et tillæg på 7,00 procentenheder. Morarentesats i andre halvår 2012 på Grønland udgør 7,45 % (referencesats 0,45 % + 7,00 %-enheder).

Færøerne har egne morarentesatser. Morarentesatsen på Færøerne har siden 1.11.2004 baseret sig på den officielle diskonto fra Danmarks Nationalbank med et tillæg på 5,00 %-enheder. Morarentesatsen udgør for tiden (fra 6.7.2012) 5,00 % pro anno (diskonto 0,00 % + 5,00 %-enheder), jf. Bekendtgørelse nr. 842 fra 23. juli 2004 for Færøerne om ændring af morarentesatsen i Lov om renter ved forsinket betaling mv.

Eksterne links