Arkitekt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.3) (Robot tilføjer ml:വാസ്തുശിൽപി
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 70 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q42973
Linje 32: Linje 32:
[[Kategori:Arkitekter| ]]
[[Kategori:Arkitekter| ]]
[[Kategori:Stillingsbetegnelser]]
[[Kategori:Stillingsbetegnelser]]

[[ar:مهندس معماري]]
[[az:Memar]]
[[be:Архітэктар]]
[[bs:Arhitekta]]
[[ca:Arquitecte]]
[[cs:Architekt]]
[[cv:Архитектор]]
[[cy:Pensaer]]
[[de:Architekt]]
[[en:Architect]]
[[eo:Arĥitekturisto]]
[[es:Arquitecto]]
[[et:Arhitekt]]
[[fa:معمار]]
[[fi:Arkkitehti]]
[[fr:Architecte]]
[[fy:Arsjitekt]]
[[gd:Ailtire]]
[[he:אדריכל]]
[[hi:वास्तुक]]
[[hu:Építész]]
[[ia:Architecto]]
[[id:Arsitek]]
[[io:Arkitekto]]
[[is:Arkitekt]]
[[it:Architetto]]
[[ja:建築士]]
[[jv:Arsitèk]]
[[ka:არქიტექტორი]]
[[kk:Сәулетші]]
[[kn:ವಾಸ್ತುಶಿಲ್ಪಿ]]
[[ko:건축가]]
[[la:Aedificator]]
[[li:Architect]]
[[lmo:Architet]]
[[lv:Arhitekts]]
[[mk:Архитект]]
[[ml:വാസ്തുശിൽപി]]
[[mn:Архитектор]]
[[mr:वास्तुविशारद]]
[[ms:Arkitek]]
[[mzn:معماری]]
[[nah:Calmanani]]
[[nl:Architect]]
[[nn:Arkitekt]]
[[no:Arkitekt]]
[[oc:Arquitècte]]
[[pa:ਵਾਸਤੁਕਾਰ]]
[[pl:Architekt]]
[[pt:Arquiteto]]
[[ro:Arhitect]]
[[ru:Архитектор]]
[[scn:Architettu]]
[[sh:Arhitekt]]
[[si:ගෘහ නිර්මාණ ශිල්පියා]]
[[simple:Architect]]
[[sk:Architekt]]
[[sl:Arhitekt]]
[[sq:Arkitekti]]
[[sr:Архитекта]]
[[sv:Arkitekt]]
[[ta:கட்டடக் கலைஞர்]]
[[te:వాస్తుశిల్పి]]
[[th:สถาปนิก]]
[[tr:Mimar]]
[[uk:Архітектор]]
[[ur:معمار]]
[[vi:Kiến trúc sư]]
[[zh:建筑师]]
[[zh-yue:畫則師]]

Versionen fra 7. mar. 2013, 20:53

En arkitekt er en person, der formgiver vore fysiske omgivelser, eksempelvis bygninger, byer, haver eller møbler.

Betegnelsen "arkitekt" kommer fra græsk og betyder bygmester; erhvervet er da også lige så gammelt som den græske kultur, der i vidt omfang benyttede arkitekter. Arkitektfaget spænder i dag bredt over by- og landskabsplanlægning, bybygning/byrumsindretning, byggeteknik, bygningskunst, visuel kommunikation, industrielt design mm.

Det gængse forløb indenfor et byggeri er, at arkitekten (eller bygningskonstruktøren) projekterer, evt. i samarbejde med ingeniører, et forslag som godkendes af bygherren. Arkitekten eller bygningskonstruktøren vælger, med mindre andet er givet, hvilke entreprenører der skal udføre de forskellige entrepriser f.eks. murer, tømrer, VVS mm. Herefter udarbejdes tidsfølgeplan som indeholder skæringspunkter, hvor forskellige delentrepricer skal være færdige. Gennem løbende byggemøder holdes parterne orienteret om byggeriets fremskriden, overholdelse af tidsfrister, eventuelle problemer mm. Arkitekten følger evt. gennem en byggepladsleder/bygningskonstruktør byggeriets gang for at sikre sig, at alt går rigtigt til. Til sidst holdes med alle implicerede et rejsegilde, der markerer byggeriets afslutning.

Mens alt tegnearbejde tidligere blev udført på papir/manifold med penne, tegnetrekanter, omsætningsmålestok m.m. bliver tilsvarende arbejde i dag udført på computer ved hjælp af avancerede tegneprogrammer som f.eks. MicroStation, AutoCad, 3ds Max, Rhino, Revit mv. Det giver udover store editeringsmæssige fordele også mulighed for meget virkelighedstro rumlig visualisering inkl. virtuelle "3D-vandringer" gennem det projekterede.

Arkitekter kan være selvstændige og/eller indgå i tegnestuesammenhæng på flere måder. Eller arbejde i det offentlige som sagsbehandlere i tekniske forvaltninger mv. På grund af den høje arbejdsløshed i faget skønnes det, at kun ca. 30% af de færdiguddannede arbejder som arkitekt i traditionel forstand.

Arkitekten har hovedvægten på det æstetiske/formmæssige og udfører tegningsarbejde. Ingeniøren beregner og dimensionerer konstruktionerne. Bygningskonstruktøren hjælper med byggetekniske forhold såsom tekniske detaljetegninger og snit.

Arkitektstudiet findes i KøbenhavnKunstakademiets Arkitektskole og Århus Arkitektskole samt på Det Biovidenskabelige Fakultet (landskabsarkitekt). Studiet tager 5 år og afsluttes med et afgangsprojekt. Studerende optages på baggrund af studentereksamen eller tidligere uddannelse som bygningskonstruktør. Der er stærk adgangsbegrænsning på studiet, da det har været et meget populært fag i mange år.

Arkitekt-titlen er ikke beskyttet, men efter bestået afgangseksamen fra en af de nævnte skoler kan man kalde sig cand.arch. Kandidater fra en af arkitektskolerne kan opnå medlemskab af Akademisk Arkitektforening, deraf titlen arkitekt M.A.A.

Se også


ArkitekturSpire
Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.