Bjørnedyr: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.2) (Robot tilføjer war:Tardigrada
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 49 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q5194
Linje 81: Linje 81:
{{Link FA|de}}
{{Link FA|de}}


[[ar:بطيئات المشية]]
[[az:Ərincəklilər]]
[[be:Ціхаходкі]]
[[be-x-old:Ціхаходкі]]
[[bg:Бавноходки]]
[[ca:Tardígrad]]
[[ceb:Tardigrada]]
[[cs:Želvušky]]
[[de:Bärtierchen]]
[[el:Βραδύπορα]]
[[en:Tardigrade]]
[[es:Tardigrada]]
[[es:Tardigrada]]
[[et:Loimurid]]
[[eu:Tardigrada]]
[[fi:Karhukaiset]]
[[fr:Tardigrada]]
[[gl:Tardígrados]]
[[he:דובוני מים]]
[[hr:Dugoživci]]
[[hu:Medveállatkák]]
[[id:Tardigrades]]
[[it:Tardigrada]]
[[ja:緩歩動物]]
[[ka:ნელამავალნი]]
[[ko:완보동물]]
[[la:Tardigrada]]
[[lt:Lėtūnai]]
[[lv:Gauskāji]]
[[ml:ടാർഡിഗ്രാഡ]]
[[nds:Tardigrada]]
[[nl:Beerdiertjes]]
[[nn:Bjørnedyr]]
[[no:Bjørnedyr]]
[[oc:Tardigrada]]
[[pl:Niesporczaki]]
[[pt:Tardigrada]]
[[ro:Tardigrada]]
[[ru:Тихоходки]]
[[sh:Dugoživci]]
[[simple:Tardigrade]]
[[sk:Pomalky]]
[[sl:Počasniki]]
[[sr:Tardigrada]]
[[sv:Trögkrypare]]
[[th:ทาร์ดิกราดา]]
[[tr:Su ayıları]]
[[tt:Әкрен йөрүчеләр]]
[[uk:Тихоходи]]
[[war:Tardigrada]]
[[zh:缓步动物门]]

Versionen fra 8. mar. 2013, 03:15

Bjørnedyr
Hypsibius dujardini
Hypsibius dujardini
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukarya
Rige Animalia (Dyr)
Række Tardigrada (Bjørnedyr)
Hjælp til læsning af taksobokse
Størrelsessammenligning mellem bjørnedyret Hypsibius dujardini og en nematode (Caenorhabditis elegans).
Eutardigrada, voksen Hypsibius dujardini.
Heterotardigrada‎, Echiniscus L.
Heterotardigrada‎, Echiniscus art.

Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme – tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret. Tardigrader er i dag indplaceret i deres egen dyrerække. De blev første gang beskrevet af J.A.E. Goeze i 1773 ('kleiner Wasserbär' = lille vandbjørn). Tardigrada-navnet betyder "langsomtgående" og blev givet af Spallanzani i 1776.

De menes at være opstået under den Kambriske Eksplosion for ca. 540 millioner år siden, men man har ikke fundet fossillerede bjørnedyr. Der er fundet bjørnedyr i ca. 100 millioner gammelt kridttids rav, som ligner dagens bjørnedyr.[1]

Bjørnedyr er små dyr, som for de fleste arters vedkommende har 4 par ben. Der er indtil dato (2011) beskrevet ca. 1150 arter,[2] men forskere regner med, at der eksisterer mindst 10.000. De største voksne bjørnedyr har en kropslængde på op til 1,5 mm, de mindste 0,05 mm og hører dermed til de mindste flercellede dyr, der findes. Nyklækkede larver kan være mindre end 0,05 mm.[3]

Bjørnedyr lever af at udsuge plante- og dyreceller. Langt de fleste lever på planter og på landjorden findes de fortrinsvis på mosser og lav. Bjørnedyr bevæger sig langsomt på en nærmest bjørneagtig måde, og de ligner faktisk teddybjørne når de ses forfra. Deres farve er ofte kraftige, og spænder fra røde og gule til olivengrøn.

Udtørrede bjørnedyr kan svæve med vinden, typisk bærende små stykker udtørret mos.[1]

Bjørnedyr deles op tre klasser. Mesotardigrada, Eutardigrader og Heterotardigrada.

  • Mesotardigrada tæller kun én art, som er fundet i en varm svovlkilde i Japan.
  • Eutardigrader er typisk ferskvandslevende bjørnedyr.
  • Heterotardigrada er typisk ferskvands- og landlevende bjørnedyr – der er dog en enkelt saltvandslevende art.

Bjørnedyr lever næsten overalt på jorden:[3]

Deres aktivtilværelse er altid i vand, men under tørkeperioder går de i en "dvaletilstand", hvorunder deres væskeindhold kan falde fra 85% helt ned til 1%, hvorunder deres stofskifte falder til mindre end 0,01% af det normale. I denne tilstand kan de overleve utrolige ting:[4][5]

  • De kan tåle 1000 gange så meget radioaktiv stråling som mennesker i dvaletilstand.[6]
  • De kan kortvarigt tåle ekstreme temperaturer fra +151 °C til -270 °C.
  • Der er eksempler på genoplivning fra en dvaletilstand på 120 år (i tørt mos opbevaret på et museum).
  • Meget fleksible over for trykpåvirkning og kan leve under situationer med meget højt tryk op til 6000 atmosfærers tryk,[7] men også under meget lavt tryk, eksempelvis relativt kortvarigt ude i verdensrummet.[8]
  • De kan overleve vakuum[9] og en kort rumtur.[8]
  • Bjørnedyr kan overleve æter og absolut alkohol.

Netop på grund af bjørnedyrets mange overlevelsesmuligheder i dvaletilstand, anses bjørnedyret som et af de mest succesfulde, flercellede organismer til at overleve i ekstreme miljøer.

Ifølge ([10][11]) er der følgende klassifikation:

  • Tardigrader Bjørnedyr Tardigrada
    • Klasse Heterotardigrada
      • Orden Arthrotardigrada (typisk saltvandlevende bjørnedyr)
      • Orden Echiniscoidea (typisk ferskvands- og landlevende bjørnedyr – der er dog en enkelt saltvandslevende art)
    • Klasse Mesotardigrada (Muligvis er der én art i denne klasse)
    • Klasse Eutardigrada (typisk ferskvandslevende bjørnedyr)
      • Orden Apochaela, Apochela
      • Orden Parachaela , Parachela

Kilder/referencer

  1. ^ a b 09/01/02, astrobio.net: Extreme Animals Citat: "...they are carried on the wind, still clinging to their little bits of dried moss..."
  2. ^ Zhang, Z.-Q. (2011). "Animal biodiversity: An introduction to higher-level classification and taxonomic richness". Zootaxa 3148: 7–12
  3. ^ a b tardigrada.net: What are those... tardigrades???
  4. ^ tardigrades.net: Tolerance of tardigrades to extremes
  5. ^ Web archive backup: DR.DK: Mystisk liv på mystiske steder. Bjørnedyr er sjove dyr. Af Reinhardt Møbjerg Kristensen Citat: "...i det udtørrede stadium er bjørnedyr fantastisk modstandsdygtige over for skrappe påvirkninger som radioaktiv bestråling, vakuum og organiske opløsningsmidler som 96 procent alkohol, æther o.lign... uden at de tager skade....Grønlands almindeligste dyr..."
  6. ^ tardigrades.de (engelsk) Citat: "...During active life they are vulnerable by radiation, as shown by Josh Middleton..."
  7. ^ Nature 395, 853-854 (29 October 1998), doi:10.1038/27576: Preserving tardigrades under pressure Citat: "...survive not only high-speed compression under a hydrostatic pressure of 600 MPa (equivalent to six times the pressure of sea water at a depth of 10,000 metres), but also being maintained at this pressure, and high-speed decompression as well..."
  8. ^ a b 8 September 2008, space.com: Creature Survives Naked in Space
  9. ^ Web archive backup: DR.DK, Viden Om: Dyrene der ikke burde være, Hovedadresse: Viden Om- Ikkasøjlerne
  10. ^ tardigrades.de: systematics
  11. ^ itis.gov: Tardigrada TSN 155166

Se også

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link FA