Hertug

Hertug er en fyrstetitel. Ordet stammer fra tysk og betyder "hærfører", ligesom titlen stammer fra det Tysk-romerske rige. I Norden anvendtes tidligere titlen jarl. Hertugens embede var oprindeligt med kongen som lensherre at sikre et kongeriges grænser, hvorfor hertugdømmer tidligere ofte fandtes i rigernes udkanter.

Knud Lavard blev i 1100-tallet som hertug af Slesvig den første danske hertug. Også Lolland, Halland og Estland var i 1200-tallet hertugdømmer med kongen som lensherre.

I 1474 blev Christian 1. af den tysk-romerske kejser gjort til hertug af Holsten, mod at de to hertugdømmer Slesvig og Holsten aldrig måtte deles. Dette forstærkede det voksende modsætningsforhold mellem kongeriget og hertugdømmerne, der efterhånden indtog en stadig mere selvstændig position, særligt de gottorpske dele.

I nyere tid har man ikke haft danske hertuger uden for kongeslægten. Dog lod Frederik 6. sig i 1818 overtale til at adle franskmanden Elie de Decazes som hertug af Glücksbierg med henblik på et standsmæssigt ægteskab. Skønt slægten stadig er bosiddende i Frankrig, er den således en dansk hertugslægt.

En hertug har prædikat af durchlauchtighed eller evt. af kongelig højhed, hvis han tilhører en gren af et kongehus. Hans kone tituleres hertuginde, og deres børn bliver almindeligvis hertug/hertuginde, eller prins/prinsesse.

Svenske prinser og prinsesser har titel af hertug/hertuginde. Kronprinsesse Victoria er således hertuginde af Västergötland, mens prins Carl Philip er hertug af Värmland og prinsesse Madeleine er hertuginde af Hälsingland og Gästrikland. Prinsesse Lilian (enke efter Prins Bertil, der døde i 1997) er hertuginde af Halland.

Se også

• Slesvigske hertuger
• Hertuger af Sønderborg

Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.