Trotyl: Forskelle mellem versioner
Xqbot (diskussion | bidrag) m r2.7.3) (Robot tilføjer th:ไตรไนโตรโทลูอีน |
Addbot (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
[[Kategori:Aromatiske forbindelser]] |
[[Kategori:Aromatiske forbindelser]] |
||
[[Kategori:Sprængstoffer]] |
[[Kategori:Sprængstoffer]] |
||
[[ar:تي إن تي (مادة كيميائية)]] |
|||
[[az:Trinitrotoluol]] |
|||
[[be:Трынітраталуол]] |
|||
[[be-x-old:Трынітраталуол]] |
|||
[[bg:Тротил]] |
|||
[[ca:Trinitrotoluè]] |
|||
[[cs:Trinitrotoluen]] |
|||
[[de:Trinitrotoluol]] |
|||
[[el:2,4,6-τρινιτροτολουόλιο]] |
|||
[[en:Trinitrotoluene]] |
|||
[[eo:TNT]] |
|||
[[es:Trinitrotolueno]] |
|||
[[eu:Trinitrotolueno]] |
|||
[[fa:ترینیتروتولوئن]] |
|||
[[fi:TNT]] |
|||
[[fr:Trinitrotoluène]] |
|||
[[he:TNT]] |
|||
[[hr:Trinitrotoluen]] |
|||
[[hu:Trinitrotoluol]] |
|||
[[id:Trinitrotoluena]] |
|||
[[it:Trinitrotoluene]] |
|||
[[ja:トリニトロトルエン]] |
|||
[[ko:트라이나이트로톨루엔]] |
|||
[[lb:Trinitrotoluol]] |
|||
[[lt:TNT]] |
|||
[[lv:Trinitrotoluols]] |
|||
[[mk:Тринитротолуол]] |
|||
[[ms:Trinitrotoluena]] |
|||
[[nl:2,4,6-trinitrotolueen]] |
|||
[[nn:Trinitrotoluen]] |
|||
[[no:Trinitrotoluen]] |
|||
[[pl:Trotyl]] |
|||
[[pnb:ٹی این ٹی]] |
|||
[[pt:Trinitrotolueno]] |
|||
[[ro:Trinitrotoluen]] |
|||
[[ru:Тринитротолуол]] |
|||
[[sah:Тринитротолуол]] |
|||
[[sh:Trinitrotoluen]] |
|||
[[simple:Trinitrotoluene]] |
|||
[[sk:Trinitrotoluén]] |
|||
[[sl:Trinitrotoluen]] |
|||
[[sr:Тринитротолуен]] |
|||
[[sv:Trinitrotoluen]] |
|||
[[th:ไตรไนโตรโทลูอีน]] |
|||
[[tr:Trinitrotoluen]] |
|||
[[uk:Тринітротолуол]] |
|||
[[ur:Trinitrotoluene]] |
|||
[[vi:Trinitrotoluen]] |
|||
[[zh:三硝基甲苯]] |
|||
Versionen fra 8. mar. 2013, 21:33
Trotyl eller 2,4,6-trinitrotoluen (TNT) (IUPAC-navn: 2-methyl-1,3,5-trinitrobenzen) er en organisk forbindelse med sumformlen C7H5N3O6, hvilket også kan skrives som C6H2(NO2)3CH3.
Trinitrotoluen kan fremstilles ved nitrering af toluen. Toluen er lettere at nitrere end benzen, idet tilstedeværelsen af methylgruppen letter substitutionen. Da methylgruppen er orto-para-dirigerende ved elektrofil aromatisk substitution, dannes næsten udelukkende 2,4,6-trinitrotoluen. Stoffet er mindre giftigt end nitroforbindelserne af benzen.
TNT er ret simpelt, sikkert og billigt at fremstille, det har en lav friktions- og stødfølsomhed, er kemisk bestandigt og sikkert at håndtere. Det er et effektivt sprængstof og har derfor fået udstrakt anvendelse til bomber, granater, miner og torpedoer.
Sprængkraften af atom- og brintbomber sammenlignes med sprængkraften af trotyl. Hiroshimabomben havde således en sprængkraft på 15 kt trotyl, mens de største brintbomber, der kendes i dag, svarer til mere end 50 Mt trotyl. De største konventionelle bomber under 2. verdenskrig indeholdt omkring 5 t trotyl.