Talfølge: Forskelle mellem versioner
Xqbot (diskussion | bidrag) m r2.7.3) (Robot: Ændrer hy:Հաջորդականություն (մաթեմատիկական) til hy:Հաջորդականություն (մաթեմատիկա) |
Addbot (diskussion | bidrag) |
||
Linje 19: | Linje 19: | ||
[[Kategori:Talfølger| ]] |
[[Kategori:Talfølger| ]] |
||
[[ar:متتالية]] |
|||
[[bg:Редица]] |
|||
[[bs:Niz]] |
|||
[[ca:Successió (matemàtiques)]] |
|||
[[cs:Posloupnost]] |
|||
[[de:Folge (Mathematik)]] |
|||
[[el:Ακολουθία]] |
|||
[[en:Sequence]] |
|||
[[eo:Vico]] |
|||
[[es:Sucesión matemática]] |
|||
[[et:Jada]] |
|||
[[eu:Segida (matematika)]] |
|||
[[fa:دنباله]] |
|||
[[fi:Lukujono]] |
|||
[[fr:Suite (mathématiques)]] |
|||
[[gl:Sucesión (matemáticas)]] |
|||
[[he:סדרה]] |
|||
[[hr:Niz]] |
|||
[[hu:Sorozat (matematika)]] |
|||
[[hy:Հաջորդականություն (մաթեմատիկա)]] |
[[hy:Հաջորդականություն (մաթեմատիկա)]] |
||
[[io:Sequo]] |
|||
[[is:Runa]] |
|||
[[it:Successione (matematica)]] |
|||
[[ja:列 (数学)]] |
|||
[[ka:მიმდევრობა]] |
|||
[[kk:Іштізбек]] |
|||
[[ko:수열]] |
|||
[[la:Sequentia (mathematica)]] |
|||
[[mk:Низа (математика)]] |
|||
[[ml:അനുക്രമം]] |
|||
[[ms:Jujukan]] |
|||
[[nl:Rij (wiskunde)]] |
|||
[[nn:Følgje]] |
|||
[[no:Følge (matematikk)]] |
|||
[[pl:Ciąg (matematyka)]] |
|||
[[pms:Sequensa]] |
|||
[[pt:Sequência (matemática)]] |
|||
[[ro:Șir (matematică)]] |
|||
[[ru:Последовательность]] |
|||
[[scn:Succissioni (matimatica)]] |
|||
[[simple:Sequence]] |
|||
[[sk:Postupnosť (matematika)]] |
|||
[[sl:Zaporedje]] |
|||
[[sr:Низ]] |
|||
[[sv:Följd]] |
|||
[[ta:தொடர்வரிசை]] |
|||
[[th:ลำดับ]] |
|||
[[tr:Dizi (terim)]] |
|||
[[uk:Послідовність (математика)]] |
|||
[[ur:متوالیہ (ریاضی)]] |
|||
[[vi:Dãy (toán học)]] |
|||
[[xal:Даралт]] |
|||
[[zh:序列]] |
Versionen fra 9. mar. 2013, 13:14
En talfølge er i matematikken, som navnet lægger op til, en uendelig følge – eller "liste" – af tal skrevet i rækkefølge. Mere formelt kan man anskue det som en afbildning fra de naturlige tal ind i eksempelvis de reelle eller komplekse tal. Til det naturlige tal 1 knyttes således det første element i følgen, til 2 det andet, og så videre. Elementerne i følgen består af kan derved nummereres , hvor det sænkede nummer kaldes elementets indeks. For lethedens skyld benyttes normalt notationen . Man taler også om, at hvis følgens elementer ligger i en mængde , så er det en følge over .
En talfølge kan være konvergent, dvs. at den nærmer sig en bestemt værdi når n bliver større. Er følgen ikke konvergent kaldes følgen divergent. Mange følger kan udtrykkes ved en formel. Eksempelvis kan følgen skrives som eller bare uden parenteserne , med n startende ved 0.
Matematiske emner, der omhandler følger:
- Differensligninger
- Den karakteristiske ligning for en differensligning
- Bevis for formlen for det n'te Fibonaccital
- Konvergent følge
- Regneregler for grænseværdier af følger
- Delfølger
- Cauchy-følger
Spire Denne artikel om matematik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |