Konkurrenceevne: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer eu:Lehiakortasun
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 18 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q155953
Linje 20: Linje 20:


[[Kategori:Mikroøkonomi]]
[[Kategori:Mikroøkonomi]]

[[ca:Competitivitat]]
[[de:Wettbewerbsfähigkeit]]
[[en:Competitiveness]]
[[es:Competitividad]]
[[eu:Lehiakortasun]]
[[fi:Kilpailukyky]]
[[fr:Compétitivité économique]]
[[he:תחרותיות (רגש)]]
[[hu:Versenyképesség]]
[[ja:競争力]]
[[kk:Ұлттық бәсекеге қабілеттілік]]
[[ko:경쟁력]]
[[lv:Konkurētspēja]]
[[pl:Konkurencyjność]]
[[pt:Competitividade]]
[[ru:Национальная конкурентоспособность]]
[[uk:Конкурентоспроможність]]
[[zh:竞争力]]

Versionen fra 10. mar. 2013, 00:41

En virksomheds konkurrenceevne er evnen til at bibeholde og udvide dets markedsandel, således at efterspørgslen på de goder som virksomheden distribuerer øges. Det gøres ved at man distribuerer bedre eller billigere goder, så man vinder kunder fra konkurrerende virksomheder. Der er et hav af forskellige ting der spiller ind når man snakker om konkurrencedygtighed, og her fremgår de vigtigste.


Løn

Den største omkostning for en produktion er ofte lønnen, og det er derved også her den største faktor, når man taler om konkurrenceevne. Det gælder altså om, at man skal skaffe sig så billig en arbejdskraft som muligt, hvilket er årsagen til, at mange vestlige virksomheder flytter til 3. verdenslande, hvor timelønnen er op til 10 gange lavere. Heldigvis(for os) så er lønniveauet generelt set sammenhængende med arbejdsstyrkens kvalifikationer, og derved menes, at de fattige ufaglærte bønder i Afrika til 10 kr i timen ikke ved, hvordan man laver fladskærme, medicinalvarer og andre højteknologiske produkter, så hvis en virksomhed ønsker at opstarte en produktion af disse, er det at starte produktion i Afrika nok ikke den smarteste ide.

Stordriftsfordel

Det er egentlig logisk nok at store virksomheder har det lettere end de små, de har flere penge som de kan smide i forskning, produktudvikling og design, og derved kan de også få bedre produkter. Det at de så også har en større kundegruppe gør at de kan dele produktudviklingsomkostningerne ud på mange flere, så produkterne til et par tusind kroner hver især ikke kommer til at bære det store præg af de millionkroners omkostninger som ligger forud for selve produktionen. En anden fordel som Store virksomheder har, er at de har meget lettere ved at lave eksportaftaler med udlandet, som giver dem en større kundegruppe.

Handelshindringer

Told, mængdebegrænsninger, fysiske og tekniske hindringer, er metoder som de forskellige lande kan bruge for at styre importen af goder fra udlandet. Ved at indføre told på udenlandske goder, kan man gøre disse ukonkurrencedygtige pga. prisen, ens egen befolkning vil derved vælge produkter produceret indenlands, og man sikre derved indenlandske arbejdspladser og overskud på betalingsbalancen.

Forrentningsgrad

I sidste ende er det afgørende for en virksomhed, at den kan give sine kapitalejere (f.eks. aktionærer) en forrentning af den indskudte kapital (forrentningsgrad), der er højere end den forrentning, de kunne opnå ved at investere pengene i andre værdier (fast ejendom, guld, fremmed valuta osv.). Virksomhederne konkurrerer nemlig på verdensmarkedet om det gode, der findes i form af investeringsvillig kapital. Dette kan opnås ved at opstille regnskabsprincipper, der lader overskuddet komme til syne netop dér, hvor beskatningen er lavest. Det kan også ske ved, at man foretager outsourcing af virksomhedens mindst lønsomme dele, eller ved at man anvender dele af overskuddet til spekulation i risikable, men højt forrentede aktiviteter.