Publius Cornelius Scipio Aemilianus: Forskelle mellem versioner
m r2.6.5) (Robot tilføjer ka:სციპიონ აფრიკელი (უმცროსი) |
Addbot (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Kategori:Politikere fra Romerriget]] |
[[Kategori:Politikere fra Romerriget]] |
||
[[bg:Публий Корнелий Сципион Емилиан Африкански]] |
|||
[[br:Scipio Aemilianus]] |
|||
[[ca:Publi Corneli Escipió Emilià Africà Menor]] |
|||
[[cs:Scipio Aemilianus]] |
|||
[[de:Publius Cornelius Scipio Aemilianus Africanus]] |
|||
[[en:Scipio Aemilianus]] |
|||
[[es:Publio Cornelio Escipión Emiliano]] |
|||
[[et:Publius Cornelius Scipio Aemilianus]] |
|||
[[eu:Eszipion Emiliano]] |
|||
[[fi:Scipio Aemilianus Africanus]] |
|||
[[fr:Scipion Émilien]] |
|||
[[he:פובליוס קורנליוס סקיפיו אמיליאנוס]] |
|||
[[hu:Publius Cornelius Scipio Aemilianus Africanus]] |
|||
[[is:Scipio Aemilianus]] |
|||
[[it:Publio Cornelio Scipione Emiliano]] |
|||
[[ja:スキピオ・アエミリアヌス]] |
|||
[[ka:სციპიონ აფრიკელი (უმცროსი)]] |
|||
[[ko:스키피오 아이밀리아누스]] |
|||
[[la:Publius Cornelius Scipio Aemilianus Africanus]] |
|||
[[nl:Publius Cornelius Scipio Aemilianus Africanus minor]] |
|||
[[no:Scipio den yngre]] |
|||
[[pl:Scypion Afrykański Młodszy]] |
|||
[[pt:Cipião Emiliano Africano]] |
|||
[[ro:Scipio Aemilianus]] |
|||
[[ru:Публий Корнелий Сципион Эмилиан Африканский]] |
|||
[[sh:Scipion Emilijan]] |
|||
[[sk:Scipio mladší]] |
|||
[[sl:Scipion mlajši]] |
|||
[[sr:Публије Корнелије Сципион Емилијан]] |
|||
[[sv:Publius Scipio Aemilianus]] |
|||
[[uk:Публій Корнелій Сципіон Еміліан Африканський Молодший]] |
|||
[[zh:小西庇阿]] |
|||
Versionen fra 10. mar. 2013, 11:39
Publius Cornelius Scipio Aemilianus Africanus Minor (185 f.Kr.-129 f.Kr.) var en romersk politiker og general, der under Tredje puniske krig erobrede og ødelagde Karthago. Han var født Lucius Aemilius Paulus, men blev adopteret af Scipio Africanus' ældste søn Publius Cornelius Scipio.
Da Rom i 151 f.Kr. havde problemer i Spanien tilbød Scipio sin hjælp i håb om at kunne gentage sin adoptivbedstefars bedrifter. Det blev accepteret, og hans succes i Spanien udeblev ikke, hvilket var medvikende til, at han i 147 f.Kr. (under Tredje puniske krig) blev valgt til konsul. I 146 f.Kr. stod han bag belejringen, der førte til Karthagos ødelæggelse. Han vendte derfor hjem til Rom, hvor han fik en triumf og tilnavnet Africanus (præcis som hans adoptivbedstefar havde fået).
Efter krigen havde han en central position i det politiske liv, og var i 133 f.Kr. en af de største modstandere mod Graccherne, som ellers var brødre til hans kone Sempronia.
I senere romersk litteratur (især Polyb og Terents) fik han en plads som en stor statsmand.