Herbert Krenchel: Forskelle mellem versioner
m Retter flertydige links (Emalje) |
Indsatte afsnit om betonkano |
||
Linje 8: | Linje 8: | ||
I 1964 blev Herbert Krenchel teknisk doktor på en afhandling om "fibrous reinforcement", der fokuserer på plastmaterialet polypropylens egenskaber som fiberarmering i [[cement]] og [[beton]]. |
I 1964 blev Herbert Krenchel teknisk doktor på en afhandling om "fibrous reinforcement", der fokuserer på plastmaterialet polypropylens egenskaber som fiberarmering i [[cement]] og [[beton]]. |
||
I 1981 var Herbert Krenchel initiativtager til at studerende på DTU byggede en kano i glasfibervæv og superplastificeret cementpasta. Den resulterende konstruktion, der lignede en almindelig turkano, men var lidt kraftigere i godset, vandt samme år en kaproning ved verdensbetonkongressen i Stockholm. |
|||
Han var den første modtager af [[Betonprisen]], der uddeles af Dansk Beton hvert andet år til en eller flere personer, der har ydet et betydningsfuldt bidrag på et eller flere af områderne indenfor Beton. |
Han var den første modtager af [[Betonprisen]], der uddeles af Dansk Beton hvert andet år til en eller flere personer, der har ydet et betydningsfuldt bidrag på et eller flere af områderne indenfor Beton. |
Versionen fra 11. mar. 2013, 14:50
Herbert Krenchel (født 16. april 1922 på Frederiksberg)[1] er en civilingeniør og materialeforsker, dr.techn. og professor emeritus på Danmarks Tekniske Højskole.
Han formgav i 1953 emaljeskålen: Krenitskålen. Navnet Krenit er en sammentrækning af Krenchel og eternit. Som nyuddannet civilingeniør forskede Herbert Krenchel på DTH i udviklingen af asbestfri eternit.
Ideen bag Krenitskålen var, at lave en smuk skål, gerne så funktionel og delikat, at den kunne bruges i køkkenet, på spiseborde og som dekoration i stuen. Som materialeforsker gik Herbert meget op i, at de forskellige materialer skulle gå godt sammen, klæde hinanden og være nænsomme overfor hinanden i brugen. Kendetegn ved skålene er de karakteristiske skarpe kanter, der skaber balance mellem materiale og form, den matte sorte farve udvendigt og de stærke farver indeni. For at opnå den matte overflade fandt Herbert Krenchel på at sandblæse emaljen på ydersiden. Først efter mange forsøg med stadig finere korn lykkedes det, og i 1954 fik Krenchel patent på den matte emaljering opnået vha. sandblæsning med "stenmel". Modsat de tidligere og grovere sandblæsninger bevarer den emaljens styrke og resistens. Krenitskålen vandt guld ved Triennalen i Milano 1954 og til produktionsstopppet i 1966 blev der produceret ca. 1 million skåle. Skålene bliver i dag solgt på auktioner over hele verdenen. Krenitskålene blev ikke blevet fremstillet mellem 1966 og 2010. I 2010 indgik Herbert Krenchel og designfirmaet Normann Copenhagen et samarbejde, og produktionen af den klassiske Krenitskål er genoptaget.
I 1964 blev Herbert Krenchel teknisk doktor på en afhandling om "fibrous reinforcement", der fokuserer på plastmaterialet polypropylens egenskaber som fiberarmering i cement og beton.
I 1981 var Herbert Krenchel initiativtager til at studerende på DTU byggede en kano i glasfibervæv og superplastificeret cementpasta. Den resulterende konstruktion, der lignede en almindelig turkano, men var lidt kraftigere i godset, vandt samme år en kaproning ved verdensbetonkongressen i Stockholm.
Han var den første modtager af Betonprisen, der uddeles af Dansk Beton hvert andet år til en eller flere personer, der har ydet et betydningsfuldt bidrag på et eller flere af områderne indenfor Beton.
Værker
1953 A-skålen: Ø: 250 x 140 mm. C-skålen: Ø: 125 x 55 mm.
1955 Salatbestik i melamin.
1956 B-skål: 160 x 72 mm D-skål: 85 x 38 mm E-skål: 250 x 110 mm F-skål: 160 x 28 mm G-skål: 200 x 60 mm I-skål: 380 x 115 mm
Henvisninger
- ^ Happy birthday, Herbert (engelsk) Normann Copenhagen, 16. April 2012