Ramsløg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Patchfinder (diskussion | bidrag)
→‎Lugt: sprog ret.
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 50 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q130882
Linje 78: Linje 78:
[[Kategori:Hvide blomster]]
[[Kategori:Hvide blomster]]
[[Kategori:Løg- og knoldvækster]]
[[Kategori:Løg- og knoldvækster]]

[[ang:Hramsa]]
[[az:Ayısoğanı]]
[[ba:Айыу йыуаһы]]
[[bg:Левурда]]
[[bxr:Халяар]]
[[ca:All de bruixa]]
[[co:Allium ursinum]]
[[cs:Česnek medvědí]]
[[de:Bärlauch]]
[[dsb:Źiwy kobołk]]
[[en:Allium ursinum]]
[[eo:Ursa ajlo]]
[[es:Allium ursinum]]
[[et:Karulauk]]
[[fa:سیرخرس]]
[[fi:Karhunlaukka]]
[[fr:Allium ursinum]]
[[fy:Blêdlok]]
[[hr:Medvjeđi luk]]
[[hsb:Pyšny kobołk]]
[[hu:Medvehagyma]]
[[is:Bjarnarlaukur]]
[[it:Allium ursinum]]
[[ja:ラムソン]]
[[ka:ღანძილი]]
[[ku:Lûş]]
[[lb:Heckeknuewelek]]
[[li:Daslook]]
[[lt:Meškinis česnakas]]
[[nl:Daslook]]
[[nn:Ramslauk]]
[[no:Ramsløk]]
[[os:Давон]]
[[pcd:Ail des orses]]
[[pl:Czosnek niedźwiedzi]]
[[pms:Allium ursinum]]
[[pt:Alho de urso]]
[[ro:Leurdă]]
[[ru:Черемша]]
[[sk:Cesnak medvedí]]
[[sl:Čemaž]]
[[sq:Lerthi]]
[[sr:Сремуш]]
[[sv:Ramslök]]
[[uk:Цибуля ведмежа]]
[[ur:لہسن دُب]]
[[vec:Ajo selvadego]]
[[vi:Tỏi gấu]]
[[wa:A des oûsses]]
[[zh:熊葱]]

Versionen fra 11. mar. 2013, 19:02

Ramsløg
Ramsløg (Alium ursinum)
Ramsløg (Alium ursinum)
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Liliopsida (Enkimbladede)
Orden Asparagales (Asparges-ordenen)
Familie Alliaceae (Løg-familien)
Slægt Allium (Løg-slægten)
Art A. ursinum
Videnskabeligt artsnavn
Allium ursinum
L., 1753
Hjælp til læsning af taksobokse

Ramsløg (Allium ursinum) er en 25-40 cm høj, flerårig urt med en kraftig lugt, der findes i næringsrige skove.

Beskrivelse

Ramsløg er en flerårig urt med en opret vækst. Stænglen er trekantet og hårløs. Den bærer to-tre langstilkede blade. Bladene er smalt elliptiske og buenervet med hel rand. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere.

Blomstringen sker i maj-juni, hvor blomsterne sidder samlet i endestillede, kugleformede stande. Standen er beskyttet af 2 højblade, der hurtigt tabes. Hver blomst har 6 rent hvide blosterblade, som er stjerneformet udbredt. Frugterne er kapsler med mange sorte frø, og ved modning falder blomsterstænglen sammen, så frugtstanden ligger på jorden.

Rodnettet består af det slanke løg, som bærer den velkendte, trævlede masse af rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,20 m (30 x 20 cm/år) Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested

Indikatorværdier
Ramsløg
L = 2 T = x K = 2 F = 6 R = 7 N = 8

Arten hører hjemme i Europa, Lilleasien og Kaukasus, hvor den er knyttet til løvfældende skove som skovbundsplante. I Danmark er den især udbredt på Øerne og i det østlige Jylland, hvor den ser ud til at foretrække havnære egne.

På Vestereng i Århus findes planten på fugtig og næringsrig bund sammen med bl.a. Ahorn, Ask, Alm. Bingelurt, Hassel, Alm. Røn, Skov-Galtetand, Skvalderkål, Spids-Løn, Stor Nælde og Vorterod, Ramsløg findes også i Riis Skov.

Anvendelse

Anvendelse af ramsløg er set så tidligt som i et aftryk af et blad fra BarkærDjursland, en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalder, mesolitikum. Bladene kan anvendes som krydderi som Hvidløg, Kina-Løg eller Forårsløg og alle dele af planten kan tilberedes til salater, supper, brød, pasta, osv.[1][2][3]

Forveksling

Ramsløg kan forveksles med Høst-Tidløs, der indeholder cellegiften colchicin, og med Liljekonval, der bl.a. indeholder flere former for hjertegift kaldet cardenolider.[4]

Lugt

Alle dele af planten har en kraftigt lugt, der minder om hvidløg, da ramsløg ligesom hvidløg indeholder stofferne alliin og allicin, der også virker antibiotisk og styrker immunforsvaret.

Se også

Noter

  1. ^ Naturens spisekammer af Anette Eckmann, Politikens forlag 2010
  2. ^ Opskrifter på engelsk
  3. ^ Food fun
  4. ^ Ramsløg kan forveksles med giftige planter. Videnskab.dk, maj 2012

Eksterne henvisninger

Kilder

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.