Landsby: Forskelle mellem versioner
m Robot tilføjer min:Kampung |
Addbot (diskussion | bidrag) |
||
Linje 45: | Linje 45: | ||
[[Kategori:Landbrug]] |
[[Kategori:Landbrug]] |
||
[[Kategori:Bebyggelsestyper]] |
[[Kategori:Bebyggelsestyper]] |
||
[[an:Lugar]] |
|||
[[ar:قرية]] |
|||
[[bat-smg:Suoda]] |
|||
[[be:Вёска]] |
|||
[[be-x-old:Вёска]] |
|||
[[bg:Село]] |
|||
[[bjn:Disa]] |
|||
[[bn:গ্রাম]] |
|||
[[bo:གྲོང་ཚོ།]] |
|||
[[bs:Selo]] |
|||
[[ca:Poble (localitat)]] |
|||
[[cs:Vesnice]] |
|||
[[cv:Ял]] |
|||
[[cy:Pentref]] |
|||
[[de:Dorf]] |
|||
[[el:Χωριό]] |
|||
[[en:Village]] |
|||
[[eo:Vilaĝo]] |
|||
[[es:Pueblo (población rural)]] |
|||
[[et:Küla]] |
|||
[[eu:Herrixka]] |
|||
[[fa:روستا]] |
|||
[[fi:Kylä]] |
|||
[[fiu-vro:Külä]] |
|||
[[fr:Village]] |
|||
[[frp:Vilâjo]] |
|||
[[fy:Doarp]] |
|||
[[ga:Sráidbhaile]] |
|||
[[gag:Küü]] |
|||
[[gd:Clachan]] |
|||
[[gv:Balley beg]] |
|||
[[he:כפר]] |
|||
[[hi:गाँव]] |
|||
[[hr:Selo]] |
|||
[[hu:Falu]] |
|||
[[hy:Գյուղ]] |
|||
[[id:Desa]] |
|||
[[ig:Ogbè]] |
|||
[[io:Vilajo]] |
|||
[[it:Villaggio]] |
|||
[[ja:村]] |
|||
[[jv:Désa]] |
|||
[[kk:Ауыл]] |
|||
[[ko:촌락]] |
|||
[[ksh:Dörp]] |
|||
[[ku:Gund]] |
|||
[[kv:Грезд]] |
|||
[[lbe:Шяравалу]] |
|||
[[li:Dörp]] |
|||
[[lt:Kaimas]] |
|||
[[lv:Ciems]] |
|||
[[mhr:Ял]] |
|||
[[min:Kampung]] |
|||
[[mk:Село]] |
|||
[[mr:गाव]] |
|||
[[ms:Kampung]] |
|||
[[na:Tekawa kadudu]] |
|||
[[nds-nl:Daarp]] |
|||
[[ne:गाउँ]] |
|||
[[nl:Dorp]] |
|||
[[nn:Landsby]] |
|||
[[no:Landsby]] |
|||
[[os:Хъæу]] |
|||
[[pdc:Schtettel]] |
|||
[[pl:Wieś]] |
|||
[[pnb:پنڈ]] |
|||
[[pt:Aldeia]] |
|||
[[qu:Uchuy llaqta]] |
|||
[[rmy:Gav]] |
|||
[[ro:Sat]] |
|||
[[ru:Село]] |
|||
[[rue:Село]] |
|||
[[sa:ग्रामः]] |
|||
[[sh:Selo]] |
|||
[[simple:Village]] |
|||
[[sk:Dedina (všeobecne)]] |
|||
[[sl:Vas]] |
|||
[[so:Tuulo]] |
|||
[[sq:Fshati]] |
|||
[[sr:Село]] |
|||
[[su:Désa]] |
|||
[[sv:By]] |
|||
[[szl:Wjeś]] |
|||
[[ta:ஊர்]] |
|||
[[te:గ్రామం]] |
|||
[[tg:Деҳа]] |
|||
[[th:หมู่บ้าน]] |
|||
[[tr:Köy]] |
|||
[[tt:Авыл]] |
|||
[[uk:Село]] |
|||
[[ur:گاؤں]] |
|||
[[vi:Làng]] |
|||
[[wa:Viyaedje]] |
|||
[[wuu:村]] |
|||
[[yi:דארף]] |
|||
[[zea:Durp]] |
|||
[[zh:村]] |
|||
[[zh-yue:村]] |
Versionen fra 15. mar. 2013, 06:56
Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere fortrinsvis lever af landbrug. [1]
Bebyggelser kan være af meget uens størrelse beroende på vilkårene for landbrugsudøvelsen. Tidligere skelnede mellem små landsbyer (under 250 indbyggere) og storlandsbyer (250-450 indbyggere)[2], men skellet var ikke begrundet og synes ej heller særligt berettiget. Skellet anvendtes først og fremmest til at skelne mellem frugtbare og jævne jorder over for stærkt bakkede og/eller mindre frugtbare jorder, der ikke kunne bære en tæt landbrugsbefolkning.
I Skandinavien er landsbyerne som regel meget små.[3] I Mellemeuropa og Sydeuropa kunne landsbyer indtil 2. verdenskrig ofte være større end de egentlige byer: Martin Vahl omtaler i 1933 landsbyer på Sardinien og Sicilien med 5.000-10.000 indbyggere.[4]
Verdens største landsby (i det sydlige Afrika) talte angiveligt omkring 80.000 indbyggere, fortrinsvis kvægavlere.
Andre anvendelser af landsbybegrebet
Landsbybegrebet er således historisk knyttet til næringsudøvelsen. I nyere tid, hvor landbrugets rolle som næringsvej er svindende og mange gamle landsbyer ikke længere opfylder den oprindelige bestemmelse, har landsbybetegnelsen været taget i anvendelse til at betegne bebyggelser med manglende mulighed for selvforsyning med butikker og tjenesteydelser. Miljøministeriet havde således i 2007 en arbejdsdefinition, hvorefter landsbyer var bebyggelser, der havde mellem 50 og 1.000 indbyggere, eventuelt med en lidt højere øvre grænse[5]. I nyere kommuneplanlægning er ordet taget i brug for at betegne en mindre samlet bebyggelse, oftest bosætningsbyer, oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale samlingssteder og beliggende i landzone[6]. Ud fra en opfattelse om at sådanne små bebyggelser ikke er ønskelige at opretholde har man undertiden bevidst forsøgt at undgå eller modvirke deres forsyning med tjenesteydelser[7], ja endog anbefalet deres sløjfning[8]. Et sådant standpunkt vidner imidlertid blot om indgroede fordomme om befolkningssamling som værende i sig selv ønskeligt, men hviler ikke på dybere forståelse for landsbyernes værdier.
Landsbyer trives nøjagtigt så godt som de mennesker der bor i dem. I moderne tid, hvor samfærdselsmidler – offentlige og egne – er tilgængelige for enhver, og hvor æterbårne elektoniske kommunikationsmidler lader sig bruge overalt, er betydningen af afstande mindsket på en måde, som er ny i de vestlige landes historie. Dette viser sig i den undertiden forekommende uønskelige spredning af bebyggelse til landskabeligt værdifulde områder, hvis brugs- og oplevelsesværdi mindskes efter princippet:
- Et hus generer,
- fem huse skæmmer, og
- ti huse ødelægger landskabet.
Over for dette er landsbybebyggelsen, en beskeden samling af huse samlet på steder, hvor det forstyrrer landskabets udnyttelse til agerbrug og/eller husdyrhold mindst muligt et godt alternativ.
Såvel i henseende til sysselsætning som landskabstilpasset bygningskultur, bevaringsmæssige værdier og i andre henseender vil de tidligere landsbyer kunne overleve i Danmark som i andre lande – ikke som landsbyer i oprindelig forstand men på en ny tids vilkår og tilpasset en ny tids behov[9].
Litteratur
- Aage Aagesen: "Befolkningen"; Atlas over Danmark, Bind 2, København 1961.
- Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992, Arkitektens Forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.
- Jan Eivind Myhre: "By-Tettsted-Urbanisering – En innledning", Grethe Authén Blom (red): Urbaniseringsprosessen i Norden, Del 3: Industrialiseringens første fase, Universitetsforlaget, Trondheim 1977, ISBN 82-00-01666-8.
- Erland Porsmose: Danske landsbyer; Gyldendal, Gylling 2008; ISBN 978-87-02-01690-1
Eksterne henvisninger
- N. C. Frederiksen: "Ruslands Landboforhold. Fire Forelæsninger" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Første række, Bind 1; 1873)
- E. A. Hagerup: "Fra Nord-Sumatras Urskov" (Geografisk Tidsskrift, Bind 26, 1921; s. 140-154)
- Kr. M. Jensen: "Rajasthan. Et jordbrugets grænseområde. En redegørelse for geografiske undersøgelser foretaget på den 3. Danske Centralasiatiske Ekspedition" (Geografisk Tidsskrift, Bind 51, 1951; s. 27-49)
- Margot Jespersen: "To verftlandsbytyper i den sydlige Nordsø-marsk" (Geografisk Tidsskrift, Bind 63, 1964; s. 64-76)
- Aa. H. Kampp & Kalevi Rikkinen: "Farms in a Finnish village (Levanto) 1787-1916", (Geografisk Tidsskrift, bind 72, 1973; s. 18-32)
- P. Lauridsen: "Om dansk og tysk Bygningsskik i Sønderjylland" (Historisk Tidsskrift, 6. række, Bind 6; 1895)
- M.Vahl: "The Urban Settlement of Denmark", (Geografisk Tidsskrift, bind 36, 1933; s. 5-34)
- Martin Vahl (anmeldelse af): "F. Klute: Die ländlichen Siedlungen in verschiedenen Klimazonen"; Ferdinand Hirt Breslau" (Geografisk Tidsskrift, Bind 36; 1933)
Noter
- ^ Aagesen, s. 40
- ^ Aagesen, s. 40; Erland Porsmose (s. 57) anvender samme begreb til at betegne landsbyer med over 20 gårde
- ^ Myhre, s. 10
- ^ Vahl, s. 33
- ^ Landsbyer i yderområder, side 11
- ^ Byer, landsbyer og landdistriktet
- ^ Gaardmand, s. 260f
- ^ Læserne: Ryd op i Danmark, Forsker: Nedlæg 500 landsbyer
- ^ Porsmose, s. 232f