Landsby

Landsbycentrum, her Funder Kirkeby med den tidligere skole i forgrunden til venstre, bagved den, den tidligere Brugsforening, bagerst lå smeden, og til højre Funder Kirke

Gammel Rye i 2. halvdel af 1800-tallet, tegnet af Hans Smidth

Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere fortrinsvis lever af landbrug.

Bebyggelser kan være af meget uens størrelse beroende på vilkårene for landbrugsudøvelsen. Tidligere skelnede mellem små landsbyer (under 250 indbyggere) og storlandsbyer (250-450 indbyggere), men skellet var ikke begrundet og synes ej heller særligt berettiget. Skellet anvendtes først og fremmest til at skelne mellem frugtbare og jævne jorder over for stærkt bakkede og/eller mindre frugtbare jorder, der ikke kunne bære en tæt landbrugsbefolkning.

I Skandinavien er landsbyerne som regel meget små. I Mellemeuropa og Sydeuropa kunne landsbyer indtil 2. verdenskrig ofte være større end de egentlige byer: Martin Vahl omtaler i 1933 landsbyer på Sardinien og Sicilien med 5.000-10.000 indbyggere.

Verdens største landsby (i det sydlige Afrika) talte angiveligt omkring 80.000 indbyggere, fortrinsvis kvægavlere.

Andre anvendelser af landsbybegrebet

Landsbybegrebet er således historisk knyttet til næringsudøvelsen. I nyere tid, hvor landbrugets rolle som næringsvej er svindende og mange gamle landsbyer ikke længere opfylder den oprindelige bestemmelse, har landsbybetegnelsen været taget i anvendelse til at betegne bebyggelser med manglende mulighed for selvforsyning med butikker og tjenesteydelser. Miljøministeriet havde således i 2007 en arbejdsdefinition, hvorefter landsbyer var bebyggelser, der havde mellem 50 og 1.000 indbyggere, eventuelt med en lidt højere øvre grænse. I nyere kommuneplanlægning er ordet taget i brug for at betegne en mindre samlet bebyggelse, oftest bosætningsbyer, oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale samlingssteder og beliggende i landzone. Ud fra en opfattelse om at sådanne små bebyggelser ikke er ønskelige at opretholde har man undertiden bevidst forsøgt at undgå eller modvirke deres forsyning med tjenesteydelser, ja endog anbefalet deres sløjfning. Et sådant standpunkt vidner imidlertid blot om indgroede fordomme om befolkningssamling som værende i sig selv ønskeligt, men hviler ikke på dybere forståelse for landsbyernes værdier.

Landsbyer trives nøjagtigt så godt som de mennesker der bor i dem. I moderne tid, hvor samfærdselsmidler – offentlige og egne – er tilgængelige for enhver, og hvor æterbårne elektoniske kommunikationsmidler lader sig bruge overalt, er betydningen af afstande mindsket på en måde, som er ny i de vestlige landes historie. Dette viser sig i den undertiden forekommende uønskelige spredning af bebyggelse til landskabeligt værdifulde områder, hvis brugs- og oplevelsesværdi mindskes efter princippet:

Et hus generer,

fem huse skæmmer, og

ti huse ødelægger landskabet.

Over for dette er landsbybebyggelsen, en beskeden samling af huse samlet på steder, hvor det forstyrrer landskabets udnyttelse til agerbrug og/eller husdyrhold mindst muligt et godt alternativ.

Såvel i henseende til sysselsætning som landskabstilpasset bygningskultur, bevaringsmæssige værdier og i andre henseender vil de tidligere landsbyer kunne overleve i Danmark som i andre lande – ikke som landsbyer i oprindelig forstand men på en ny tids vilkår og tilpasset en ny tids behov.

Litteratur

• Aage Aagesen: "Befolkningen"; Atlas over Danmark, Bind 2, København 1961.
• Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992, Arkitektens Forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.
• Jan Eivind Myhre: "By-Tettsted-Urbanisering – En innledning", Grethe Authén Blom (red): Urbaniseringsprosessen i Norden, Del 3: Industrialiseringens første fase, Universitetsforlaget, Trondheim 1977, ISBN 82-00-01666-8.
• Erland Porsmose: Danske landsbyer; Gyldendal, Gylling 2008; ISBN 978-87-02-01690-1

Eksterne henvisninger

• N. C. Frederiksen: "Ruslands Landboforhold. Fire Forelæsninger" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Første række, Bind 1; 1873)
• E. A. Hagerup: "Fra Nord-Sumatras Urskov" (Geografisk Tidsskrift, Bind 26, 1921; s. 140-154)
• Kr. M. Jensen: "Rajasthan. Et jordbrugets grænseområde. En redegørelse for geografiske undersøgelser foretaget på den 3. Danske Centralasiatiske Ekspedition" (Geografisk Tidsskrift, Bind 51, 1951; s. 27-49)
• Margot Jespersen: "To verftlandsbytyper i den sydlige Nordsø-marsk" (Geografisk Tidsskrift, Bind 63, 1964; s. 64-76)
• Aa. H. Kampp & Kalevi Rikkinen: "Farms in a Finnish village (Levanto) 1787-1916", (Geografisk Tidsskrift, bind 72, 1973; s. 18-32)
• P. Lauridsen: "Om dansk og tysk Bygningsskik i Sønderjylland" (Historisk Tidsskrift, 6. række, Bind 6; 1895)
• M.Vahl: "The Urban Settlement of Denmark", (Geografisk Tidsskrift, bind 36, 1933; s. 5-34)
• Martin Vahl (anmeldelse af): "F. Klute: Die ländlichen Siedlungen in verschiedenen Klimazonen"; Ferdinand Hirt Breslau" (Geografisk Tidsskrift, Bind 36; 1933)