Ramsløg: Forskelle mellem versioner

Ramsløg
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Liliopsida (Enkimbladede)
Orden	Asparagales (Asparges-ordenen)
Familie	Alliaceae (Løg-familien)
Slægt	Allium (Løg-slægten)
Art	A. ursinum
Videnskabeligt artsnavn
	Allium ursinum; L., 1753
	Hjælp til læsning af taksobokse

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 19. mar. 2013, 19:45

Ramsløg (Allium ursinum) er en 25-40 cm høj, flerårig urt med en kraftig lugt, der findes i næringsrige skove.

Beskrivelse

Ramsløg er en flerårig urt med en opret vækst. Stænglen er trekantet og hårløs. Den bærer to-tre langstilkede blade. Bladene er smalt elliptiske og buenervet med hel rand. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere.

Blomstringen sker i maj-juni, hvor blomsterne sidder samlet i endestillede, kugleformede stande. Standen er beskyttet af 2 højblade, der hurtigt tabes. Hver blomst har 6 rent hvide blosterblade, som er stjerneformet udbredt. Frugterne er kapsler med mange sorte frø, og ved modning falder blomsterstænglen sammen, så frugtstanden ligger på jorden.

Rodnettet består af det slanke løg, som bærer den velkendte, trævlede masse af rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,20 m (30 x 20 cm/år).

Voksested

**Indikatorværdier**
Ramsløg
L = 2	T = x	K = 2	F = 6	R = 7	N = 8

Arten hører hjemme i Europa, Lilleasien og Kaukasus, hvor den er knyttet til løvfældende skove som skovbundsplante. I Danmark er den temmelig almindeligt udbredt på Øerne og i det østlige Jylland, hvor den ser ud til at foretrække kystnære egne.

På Vestereng i Århus findes planten på fugtig og næringsrig bund sammen med bl.a. Ahorn, Ask, Alm. Bingelurt, Hassel, Alm. Røn, Skov-Galtetand, Skvalderkål, Spids-Løn, Stor Nælde og Vorterod, Ramsløg findes også i Riis Skov.

Anvendelse

Anvendelse af ramsløg er set så tidligt som i et aftryk af et blad fra Barkær på Djursland, en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalder, mesolitikum. Bladene kan anvendes som krydderi som Hvidløg, Kina-Løg eller Forårsløg og alle dele af planten kan tilberedes til salater, supper, brød, pasta, osv.^[1]^[2]^[3]

Forveksling

Ramsløg kan forveksles med Høst-Tidløs, der indeholder cellegiften colchicin, og med Liljekonval, der bl.a. indeholder flere former for hjertegift kaldet cardenolider.^[4]

Lugt

Alle dele af planten har en kraftigt lugt, der minder om hvidløg, da ramsløg ligesom hvidløg indeholder stofferne alliin og allicin, der også virker antibiotisk og styrker immunforsvaret.

Se også

Noter

^ Naturens spisekammer af Anette Eckmann, Politikens forlag 2010
^ Opskrifter på engelsk
^ Food fun
^ Ramsløg kan forveksles med giftige planter. Videnskab.dk, maj 2012

Eksterne henvisninger

Kilder

Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

[1] Naturens spisekammer af Anette Eckmann, Politikens forlag 2010

[2] Opskrifter på engelsk

[3] Food fun

[4] Ramsløg kan forveksles med giftige planter. Videnskab.dk, maj 2012

[1]

[2]

[3]

[4]

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 | billede = Bärlauch Blüte.jpg
 | billedbredde = 310px
-| billedtekst = Ramsløg (''Alium ursinum'')
+| billedtekst =
 | rige = Plantae ([[Plante]]r)
 | division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede planter]])
@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 | binomial_autoritet = [[Carl von Linné|L.]], 1753
 }}
-__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (januar 2013) i denne artikel -->
+__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit ([[januar]] 2013) i denne artikel -->
-'''Ramsløg''' (''Allium ursinum'') er en 25-40 cm høj, [[staude|flerårig urt]] med en kraftig lugt, der findes i næringsrige [[skov]]e.
+'''Ramsløg''' (''Allium ursinum'') er en 25-40 cm høj, [[staude|flerårig urt]] med en kraftig lugt, der findes i [[Næringsstof (plantenæring)|næringsrige]] [[skov]]e.
 == Beskrivelse ==
-Ramsløg er en flerårig urt med en opret vækst. [[Stængel_(plantedel)|Stænglen]] er trekantet og hårløs. Den bærer to-tre langstilkede [[Blad_(plantedel)|blade]]. Bladene er smalt [[Bladformer|elliptiske]] og buenervet med hel [[Bladrand|rand]]. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere.
+Ramsløg er en flerårig [[urt]] med en opret vækst. [[Stængel_(plantedel)|Stænglen]] er trekantet og hårløs. Den bærer to-tre langstilkede [[Blad_(plantedel)|blade]]. Bladene er smalt [[Bladformer|elliptiske]] og buenervet med hel [[Bladrand|rand]]. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere.
-[[Blomstring (botanik)|Blomstringen]] sker i [[maj]]-[[juni]], hvor [[blomst]]erne sidder samlet i endestillede, kugleformede [[Blomsterstand|stande]]. Standen er beskyttet af 2 højblade, der hurtigt tabes. Hver blomst har 6 rent hvide blosterblade, som er stjerneformet udbredt. [[Frugt]]erne er kapsler med mange sorte [[Frø (plantedel)|frø]], og ved modning falder blomsterstænglen sammen, så frugtstanden ligger på jorden.
+[[Blomstring (botanik)|Blomstringen]] sker i [[maj]]-[[juni]], hvor [[blomst]]erne sidder samlet i endestillede, kugleformede [[Blomsterstand|stande]]. Standen er beskyttet af 2 [[højblad]]e, der hurtigt tabes. Hver blomst har 6 rent hvide [[blosterblad]]e, som er stjerneformet udbredt. [[Frugt]]erne er [[Kapsel (frugt)|kapsler]] med mange sorte [[Frø (plantedel)|frø]], og ved modning falder blomsterstænglen sammen, så frugtstanden ligger på jorden.
 [[Rod (plantedel)|Rodnettet]] består af det slanke løg, som bærer den velkendte, trævlede masse af rødder.
-<br />Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,20 m (30 x 20 cm/år) Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som [[kulturplante]].
+Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,20 m (30 x 20 cm/år).
 == Voksested ==
+{{indikatorværdi-tabel|L = 2|T = x|K = 2|F = 6|R = 7|N = 8}}
-{|width="260" cellpadding="2" cellspacing="0" border="1" align="right" style="margin-left: 0.5em" |  caption
+Arten hører hjemme i [[Europa]], [[Lilleasien]] og [[Kaukasus]], hvor den er knyttet til [[løvskov|løvfældende skove]] som [[skovbund]]splante. I [[Danmark]] er den temmelig almindeligt udbredt på Øerne og i det østlige [[Jylland]], hvor den ser ud til at foretrække kystnære egne.
-|+ '''''[[Indikatorværdier (økologi)|Indikatorværdier]]'''''
-|colspan="6" align="center" bgcolor="#ADDFAD"|Ramsløg
-|-
-|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|L = 2
-|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|T = x
-|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|K = 2
-|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|F = 6
-|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|R = 7
-|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|N = 8
-|-
-|}
-[[Art (biologi)|Arten]] hører hjemme i [[Europa]], [[Lilleasien]] og [[Kaukasus]], hvor den er knyttet til [[løvskov|løvfældende skove]] som [[skovbund]]splante. I [[Danmark]] er den især udbredt på Øerne og i det østlige [[Jylland]], hvor den ser ud til at foretrække havnære egne.
-På Vestereng i Århus findes planten på fugtig og [[Næringsstof (plantenæring)|næringsrig]] bund sammen med bl.a. [[Ahorn]], [[Almindelig Ask|Ask]], [[Almindelig Bingelurt|Alm. Bingelurt]], [[Almindelig Hassel|Hassel]], [[Almindelig Røn|Alm. Røn]], [[Skov-Galtetand]], [[Skvalderkål]], [[Spids-Løn]], [[Stor Nælde]] og [[Almindelig Vorterod|Vorterod]], Ramsløg findes også i [[Riis Skov]].
+På Vestereng i [[Aarhus|Århus]] findes [[plante]]n på fugtig og næringsrig bund sammen med bl.a. [[Ahorn]], [[Almindelig Ask|Ask]], [[Almindelig Bingelurt|Alm. Bingelurt]], [[Almindelig Hassel|Hassel]], [[Almindelig Røn|Alm. Røn]], [[Skov-Galtetand]], [[Skvalderkål]], [[Spids-Løn]], [[Stor Nælde]] og [[Almindelig Vorterod|Vorterod]], Ramsløg findes også i [[Riis Skov]].
 == Anvendelse ==
 Anvendelse af ramsløg er set så tidligt som i et aftryk af et blad fra [[Barkær]] på [[Djursland]], en af Danmarks ældste [[bopladser]] fra bondestenalder, [[Ældre stenalder|mesolitikum]].
-Bladene kan anvendes som [[krydderi]] som [[Hvidløg]], [[Kina-Løg]] eller [[Forårsløg]] og alle dele af planten kan tilberedes til salater, supper, brød, pasta, osv.<ref>Naturens spisekammer af Anette Eckmann, Politikens forlag 2010</ref><ref>[http://www.celtnet.org.uk/recipes/ancient/wild-food-entry.php?term=Ramsons Opskrifter på engelsk]</ref><ref>[http://foodfun.blog.co.uk/2007/03/21/ingredient_wild_garlic~1947041/ Food fun]</ref>
+Bladene kan anvendes som [[krydderi]] som [[Hvidløg]], [[Kina-Løg]] eller [[Forårsløg]] og alle dele af planten kan tilberedes til salater, [[suppe]]r, brød, pasta, osv.<ref>Naturens spisekammer af Anette Eckmann, Politikens forlag 2010</ref><ref>[http://www.celtnet.org.uk/recipes/ancient/wild-food-entry.php?term=Ramsons Opskrifter på engelsk]</ref><ref>[http://foodfun.blog.co.uk/2007/03/21/ingredient_wild_garlic~1947041/ Food fun]</ref>
 == Forveksling ==