Statsoverhoved: Forskelle mellem versioner
Addbot (diskussion | bidrag) |
udbygning |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Tarja Halonen 2003.jpg|thumb|[[Tarja Halonen]], [[Finland]]s præsident og statschef.]] |
[[Fil:Tarja Halonen 2003.jpg|thumb|[[Tarja Halonen]], [[Finland]]s præsident og statschef.]] |
||
Et '''statsoverhoved''' er den øverste, formelle leder af en |
Et '''statsoverhoved''' er den øverste, formelle leder af en stat. Alle FNs medlemslande har et statsoverhoved, enten i form af et individ eller et kollektivt organ. |
||
Statsoverhovedet kan have mange forskellige funktioner og være forskelligt betitlet afhængig af [[styreform]]en i landet. Dog er udenlandske diplomater næsten altid akkrediteret statsoverhovedet. |
|||
== Republikker == |
|||
I en [[republik]] (fx [[Frankrig]] eller [[USA]]) vil statsoverhovedet næsten altid være en [[præsident]], der er folkevalgt for en given [[embedsperiode]]. Tre republikker har dog en kollektiv ledelse. Schweiz, der har et forbundsråd, Bosnien, der er ledet af et præsidentråd på tre medlem valgt fra hver af landets vigtigste etniske grupper, samt San Marino, der er ledet af to kaptajner valg for et halvt år ad gangen. |
|||
== Monarkier == |
|||
En anden form for statsoverhoved er en [[monark]], der som regel har arvet sin position, men også kan være valgt til embedet ([[valgkongedømme]]). I [[Danmark]], der er et arveligt [[konstitutionelt monarki]], er [[Margrethe 2.|Dronning Margrethe]] statsoverhoved. |
En anden form for statsoverhoved er en [[monark]], der som regel har arvet sin position, men også kan være valgt til embedet ([[valgkongedømme]]). I [[Danmark]], der er et arveligt [[konstitutionelt monarki]], er [[Margrethe 2.|Dronning Margrethe]] statsoverhoved. |
||
== Statsoverhovedets rolle == |
|||
Et statsoverhoved besidder ikke nødvendigvis formelle magtbeføjelser, men har ofte en ceremoniel eller kulturelt betinget funktion. Statsoverhovedet er ikke nødvendigvis [[regeringsleder]] eller udstyret med andre politiske opgaver. |
Et statsoverhoved besidder ikke nødvendigvis formelle magtbeføjelser, men har ofte en ceremoniel eller kulturelt betinget funktion. Statsoverhovedet er ikke nødvendigvis [[regeringsleder]] eller udstyret med andre politiske opgaver. |
||
| Linje 12: | Linje 18: | ||
== Kollektivt organ som statsoverhoved == |
== Kollektivt organ som statsoverhoved == |
||
Embedet som statsoverhoved kan også varetages af et kollektivt organ, som f.eks. en [[militærjunta]]. |
Embedet som statsoverhoved kan også varetages af et kollektivt organ, som f.eks. en [[militærjunta]], eller et præsidentråd. |
||
{{wiktionary|statsoverhoved}} |
{{wiktionary|statsoverhoved}} |
||
Versionen fra 19. mar. 2013, 21:31
Et statsoverhoved er den øverste, formelle leder af en stat. Alle FNs medlemslande har et statsoverhoved, enten i form af et individ eller et kollektivt organ. Statsoverhovedet kan have mange forskellige funktioner og være forskelligt betitlet afhængig af styreformen i landet. Dog er udenlandske diplomater næsten altid akkrediteret statsoverhovedet.
Republikker
I en republik (fx Frankrig eller USA) vil statsoverhovedet næsten altid være en præsident, der er folkevalgt for en given embedsperiode. Tre republikker har dog en kollektiv ledelse. Schweiz, der har et forbundsråd, Bosnien, der er ledet af et præsidentråd på tre medlem valgt fra hver af landets vigtigste etniske grupper, samt San Marino, der er ledet af to kaptajner valg for et halvt år ad gangen.
Monarkier
En anden form for statsoverhoved er en monark, der som regel har arvet sin position, men også kan være valgt til embedet (valgkongedømme). I Danmark, der er et arveligt konstitutionelt monarki, er Dronning Margrethe statsoverhoved.
Statsoverhovedets rolle
Et statsoverhoved besidder ikke nødvendigvis formelle magtbeføjelser, men har ofte en ceremoniel eller kulturelt betinget funktion. Statsoverhovedet er ikke nødvendigvis regeringsleder eller udstyret med andre politiske opgaver.
Udenlandsk statsoverhoved
Overhovedet for en suveræn stat kan godt residere i et andet land, som det f.eks. er tilfældet for flertallet af landene i det britiske Commonwealth, hvor dronning Elisabeth 2. af Storbritannien er statsoverhoved for bl.a. Australien og Canada. Eller Island i perioden 1918-44, hvor den danske konge var statsoverhoved. I disse tilfælde varetages mange af statsoverhovedets funktioner i praksis af en lokal repræsentant, der i Commonwealth-landene har titel af guvernør eller generalguvernør.
Republikken Andorra er speciel ved at have to udenlandske statsoverhoveder, idet den franske præsident og biskoppen af Urgel i Spanien deler funktionen.
Kollektivt organ som statsoverhoved
Embedet som statsoverhoved kan også varetages af et kollektivt organ, som f.eks. en militærjunta, eller et præsidentråd.
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |