Verdenskrig: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 52 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q103495
Linje 39: Linje 39:
Resultatet af verdenskrigene havde en stor betydning for den videre verdenshistorie. De gamle europæiske kolonimagter kollapsede på grund af krigenes enorme omkostninger. Derudover betød krigene, at vi i dag har en international sikkerhed gennem økonomiske og diplomatiske systemer, der blev oprettet som direkte følge af krigene. Institutioner såsom [[NATO]], [[FN]] og [[EU]] blev grundlagt netop for at sikre den fortsatte fred og for at forhindre endnu en verdenskrig. Krigene var også med til at ændre vores hverdag. Det var under krigstiden, at man opdagede mange af de ting, vi tager for givet i dag, eksempelvis [[jetfly]], [[penicillin]], [[atomenergi]] og meget [[elektronik]].
Resultatet af verdenskrigene havde en stor betydning for den videre verdenshistorie. De gamle europæiske kolonimagter kollapsede på grund af krigenes enorme omkostninger. Derudover betød krigene, at vi i dag har en international sikkerhed gennem økonomiske og diplomatiske systemer, der blev oprettet som direkte følge af krigene. Institutioner såsom [[NATO]], [[FN]] og [[EU]] blev grundlagt netop for at sikre den fortsatte fred og for at forhindre endnu en verdenskrig. Krigene var også med til at ændre vores hverdag. Det var under krigstiden, at man opdagede mange af de ting, vi tager for givet i dag, eksempelvis [[jetfly]], [[penicillin]], [[atomenergi]] og meget [[elektronik]].


Siden 2. verdenskrig sluttede i august 1945 med atombomberne over [[Hiroshima]] og [[Nagasaki]] i Japan, har der været en stor frygt for en eventuel 3. verdenskrig, som med al sandsynlighed ville involvere en større brug af [[atomvåben]]. At det ikke er kommet til sådan en krig endnu, tilskrives ofte det faktum, at en [[atomkrig]] ville være en altødelæggende konflikt, der i sidste ende kunne tænkes at udrydde hele [[menneskeheden]] eller i det mindste gøre en ende på [[civilisation]]en. Da [[Albert Einstein]] i sin tid blev spurgt om, hvilke våben en 3. verdenskrig ville blive udkæmpet med, svarede han: "Jeg ved ikke, hvilke våben 3. verdenskrig vil blive udkæmpet med, men 4. verdenskrig vil blive udkæmpet med sten og kæppe."
Siden 2. verdenskrig sluttede i august 1945 med atombomberne over [[Hiroshima]] og [[Nagasaki]] i Japan, har der været en stor frygt for en eventuel 3. verdenskrig, som med al sandsynlighed ville involvere en større brug af [[atomvåben]]. At det ikke er kommet til sådan en krig endnu, tilskrives ofte det faktum, at en [[atomkrig]] ville være en altødelæggende konflikt, der i sidste ende kunne tænkes at udrydde hele [[mecbnmbvnfnfnnneskeheden]] eller i det mindste gøre en ende på [[civilisation]]en. Da [[Albert Einstein]] i sin tid blev spurgt om, hvilke våben en 3. verdenskrig ville blive udkæmpet med, svarede han: "Jeg ved ikke, hvilke våben 3. verdenskrig vil blive udkæmpet med, men 4. verdenskrig vil blive udkæmpet med sten og kæppe."


[[Kategori:Krig]]
[[Kategori:Krig]]

Versionen fra 20. mar. 2013, 19:21

En verdenskrig er en militær konflikt, der omfatter størstedelen af verdens lande. Verdenskrige spænder ofte over flere kontinenter og er usædvanligt blodige og destruktive.

Begrebet "verdenskrig" anvendes som regel til at beskrive to af de største konflikter i historien, som begge udspillede sig i det 20. århundrede. Det var henholdsvis 1. verdenskrig (1914-1918) og 2.verdenskrig (1939-1945).

Nogle har hævdet, at også Den kolde krig burde benævnes som en verdenskrig, og andre mener, at den igangværende krig mod terror ligeledes burde have benævnelsen. Imidlertid har disse holdninger ikke vundet stort indpas.

Begrebets oprindelse

Begrebet "verdenskrig" opstod tidligt i det 20. århundrede, få år før 1. verdenskrig brød ud. Man var på den tid opmærksom på, at det komplekse og modsætningsfyldte system af alliancen Tyskland-Østrig-Italien på den ene side og alliancen Frankrig-Rusland-Storbritannien-Serbien på den anden med stor sandsynlighed ville lede frem til en global militær konflikt. At konflikten skulle blive global var særligt sandsynligt, idet de to alliancer hver især havde store interesser i deres oversøiske kolonier, og disse koloniers ressourcer ville spille en stor strategisk rolle i en eventuel konflikt. At kolonierne ville have en strategisk rolle garanterede nærmest, at de involverede kolonimagter ville invadere hinandens kolonier og dermed gøre krigen global.

Selvom 1. verdenskrig allerede blev benævnt "verdenskrig" få dage efter, at den brød ud, fik den ikke denne betegnelse før starten af 1920'erne. Indtil da var den blevet kendt som "Den Store Krig", inden 2. verdenskrig nødvendiggjorde en skelnen mellem de to konflikter.

Begrebet 2. verdenskrig" fandt også sin oprindelse i 1920'erne. I 1928 fremlagde den amerikanse indenrigsminister, Frank B. Kellogg, en traktat, der blev betraget som en "praktisk guide mod en 2. verdenskrig". Begrebet blev taget i brug, så snart 2. verdenskrig rent faktisk brød ud i 1939.

Også andre sprog har optaget begrebet "verdenskrig"; f.eks. på engelsk (World War), på fransk (Guerres Mondiales), på tysk (Weltkrieg) og på russisk (mirovye vojny).

Tidligere verdenskrige?

Nogle krige i tidligere perioder (før det 20. århundrede) som også involverede mere eller mindre globale konflikter, er blevet betragtet som verdenskrige. Eksempelvis Syvårskrigen (1756–1763) som Winston Churchill kaldte for "den første verdenskrig" i hans "A History of the English Speaking Peoples". Også de franske revolutionskrige (1792-1802) og Napoleonskrigene (1803-1815) er blevet kaldt verdenskrige. Imidlertid var disse krige begrænset til at involvere europæiske magter og deres kolonier. De asiatiske regioner var ikke involverede.

Før det 19. århundrede ville begrebet "verdenskrig" simpelt hen ikke have givet mening. De asiatiske magter (Kina og Japan) involverede sig slet ikke i affærer uden for deres eget kontinent, og de handlede under ingen omstændigheder på lige fod med de europæiske magter. Kina var f.eks. mere eller mindre koloniseret af europæiske lande, og Japan forholdt sig isoleret indtil 1850'erne. Konflikter i denne tidsperiode var altså begrænset til at udspille sig mellem europæiske lande, der foregik i forholdsvis begrænsede områder.

Når indfødte indbyggere til tider har været involveret i verdensomspændende krige, har de generelt set deltaget som deltagere i europæiske konflikter og har derfor kæmpet som støttetropper frem for allierede. Storbritanniens krig mod Frankrig er et glimrende eksempel på, hvordan indfødte indianere på det nordamerikanske kontinent kæmpede for englænderne i Amerika frem for at blive udskibet til Europa. I modsætning hertil står 1. verdenskrig, hvor millioner af soldater blev transporteret fra Afrika, Asien og Nordamerika til Europa for at kæmpe sammen med deres respektive kolonimagter.

Kendetegn ved Verdenskrigene

De to verdenskrige i det 20. århundrede udspillede sig på alle verdens kontinenter med undtagelse af Antarktis. Størstedelen af kampene foregik i Europa, Asien og Nordafrika og involverede flere lande og soldater end nogen anden konflikt i historien.

På grund af industrialiseringen og den teknologiske udvikling var de to verdenskrige i det 20. århundrede de første krige, der blev udkæmpet både til lands, vands og i luften. Således var det de første krige til at gøre brug af en total krigsstrategi, der havde katastrofale konsekvenser for deltagerne.

Mange af de nationer, der kæmpede i 1. verdenskrig, deltog også i den 2., selvom de ikke nødvendigvis var på den samme side. På nogle områder var grundene til de to verdenskrige sammenlignelige, idet Tyskland var det første land til at overskride sine naboers grænser. Dette har ledt visse historikere til den opfattelse, at verdenskrigene i virkeligheden var en europæisk borgerkrig fra 1914-1945. Det er dog en stærk forsimpling af virkeligheden, idet 2. verdenskrig næppe var brudt ud, hvis det ikke havde været for Adolf Hitler. Hvor Tyskland før 1. verdenskrig med god ret kan hævde, at de var nødt til at "slå først" for ikke at blive klemt mellem Frankrig og Rusland, som var den første stormagt til at mobilisere, så betragter alle seriøse historikere 2. verdenskrig som en tysk angrebskrig. Opfattelsen overser også krigen i Fjernøsten, der blev forårsaget af Japans territorialudvidelse, som begyndte uafhængigt af situationen i Europa.

Egentlig var verdenskrigene kun mulige på grund af – eller i det mindste hjulpet på vej af – hurtig kommunikation som telegrafer og radio samt hurtige transportmidler som dampskibe og jernbaner. Disse teknologier gjorde det muligt for militæret hurtigt at koordinere og transportere sig over store afstande.

Verdenskrigenes konsekvenser

De to verdenskrige i det 20. århundrede havde katastrofale konsekvenser. Aldrig før og aldrig siden er så mange mennesker – soldater som civile – blevet dræbt i krig, og aldrig har verden set så store ødelæggelser. Tilsammen anslås det, at mellem 60 og 100 millioner mennesker mistede livet på de relativt få år. Til forskel fra andre militære konflikter har det været karakteristisk for begge verdenskrige, at de største ofre var at finde blandt civilbefolkningen frem for blandt soldaterne. Rent faktisk skelnede man sjældent mellem civile og soldater.

Resultatet af verdenskrigene havde en stor betydning for den videre verdenshistorie. De gamle europæiske kolonimagter kollapsede på grund af krigenes enorme omkostninger. Derudover betød krigene, at vi i dag har en international sikkerhed gennem økonomiske og diplomatiske systemer, der blev oprettet som direkte følge af krigene. Institutioner såsom NATO, FN og EU blev grundlagt netop for at sikre den fortsatte fred og for at forhindre endnu en verdenskrig. Krigene var også med til at ændre vores hverdag. Det var under krigstiden, at man opdagede mange af de ting, vi tager for givet i dag, eksempelvis jetfly, penicillin, atomenergi og meget elektronik.

Siden 2. verdenskrig sluttede i august 1945 med atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i Japan, har der været en stor frygt for en eventuel 3. verdenskrig, som med al sandsynlighed ville involvere en større brug af atomvåben. At det ikke er kommet til sådan en krig endnu, tilskrives ofte det faktum, at en atomkrig ville være en altødelæggende konflikt, der i sidste ende kunne tænkes at udrydde hele mecbnmbvnfnfnnneskeheden eller i det mindste gøre en ende på civilisationen. Da Albert Einstein i sin tid blev spurgt om, hvilke våben en 3. verdenskrig ville blive udkæmpet med, svarede han: "Jeg ved ikke, hvilke våben 3. verdenskrig vil blive udkæmpet med, men 4. verdenskrig vil blive udkæmpet med sten og kæppe."