Richard Arkwright: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Xqbot (diskussion | bidrag)
m r2.7.3) (Robot tilføjer bg:Ричард Аркрайт
m Bot: Migrerer 30 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:Q294153
Linje 65: Linje 65:
{{FD|1732|1792|Arkwright, Richard}}
{{FD|1732|1792|Arkwright, Richard}}
[[Kategori:Opfindere fra Storbritannien]]
[[Kategori:Opfindere fra Storbritannien]]

[[ar:ريتشارد آركرايت]]
[[be:Рычард Аркрайт]]
[[bg:Ричард Аркрайт]]
[[ca:Richard Arkwright]]
[[de:Richard Arkwright]]
[[el:Ρίτσαρντ Άρκραϊτ]]
[[en:Richard Arkwright]]
[[es:Richard Arkwright]]
[[fa:ریچارد آرک رایت]]
[[fi:Richard Arkwright]]
[[fr:Richard Arkwright]]
[[gl:Richard Arkwright]]
[[he:ריצ'רד ארקרייט]]
[[hu:Richard Arkwright]]
[[id:Richard Arkwright]]
[[it:Richard Arkwright]]
[[ja:リチャード・アークライト]]
[[ko:리처드 아크라이트]]
[[nl:Richard Arkwright]]
[[no:Richard Arkwright]]
[[pl:Richard Arkwright]]
[[pt:Richard Arkwright]]
[[ru:Аркрайт, Ричард]]
[[simple:Richard Arkwright]]
[[sv:Richard Arkwright]]
[[tr:Richard Arkwright]]
[[uk:Річард Аркрайт]]
[[ur:رچرڈ آرک رائٹ]]
[[vi:Richard Arkwright]]
[[zh:理查·阿克莱特]]

Versionen fra 26. mar. 2013, 17:11

Sir Richard Arkwright
Richard Arkwright by Joseph Wright of Derby
Personlig information
Født Richard Arkwright
23 december 1732
Preston, Lancashire, England
Død 3 august 1792 (59 år)
Cromford, Darbyshire, England
Gravsted Derbyshire
Nationalitet Englsk
Ægtefælle Margaret Biggins
Børn

Richard Arkwright

Susanna Arkwright
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Opfinder og Pioner inden for spindingsindustrien
Kendt for

Spindingframe Waterframe

Karte Motor

Sir Richard Arkwright (23. december 1732 - 3. august 1792) var en engelsk barber og opfinder, der blev født i byen Preston umildbart nord for Liverpool. Han var den yngste af tretten børn, og søn af en skrædder[1]. Penge var ikke tilgængelig til at sende ham i skole, men hans kusine Ellen lærte ham at læse og skrive.[2] Richard Arkwright var med til at opfinde Spinningframe selv om alle hans patenter til sidst blev ophævet, er han ofte krediteret med at opfinde Spinningframe, senere omdøbt til Waterframe efter overgangen til vandkraft. Han har også patenteret en karte motor, der kunne omdanne rå bomuld[3] til garn[4]. Han var en førende iværksætter af den industrielle revolution[5]. Arkwright betragtes som faderen til den moderne industrielle fabrik, og hans opfindelser var en katalysator[6] for den industrielle revolution. [7]

Liv og arbejde

Richard Arkwright levede fra 1732 til 1792 . Han blev født i Preston i en fattig familie som det trettende barn. Da familien var meget fattige havde de ikke råd til at sende ham i skole. Derfor lærte han at skrive og læse af hans kusine Ellen. Han fik uddannelsen som barber. Han tjente også en del penge på handel af midler til hårfarvning. I 1762 startede han en paryk forretning. I 1769 tog han patent på den første spindemaskine, som han senere anvendte i flere nyoprettede bomuldsmøller. Han blev omtale lidt forskelligt, nogle så ham som en dygtig forretningsmand og andre som en brutal og hensynsløs udnytter. Han blev meget velhavende og blev adlet i 1786. Det er ikke muligt at finde ud af hvem der endelig opfandt Arkwrights Watherframe. Maskinen var anderledes fra den såkaldte spinde-jenny fordi den ikke var håndtrukket. Da Richard Arkwright for alvor slog igennem med sin Watherfarme, blev han en af foregangsmændene for en udvikling der i løbet af de næste par generationer, skulle vende op og ned på hele bomuldsindustrien. I 1788 var antallet af bomuldsmøller steget til over 100.

Opfindelser

Det var i Richard Arkwrights tid som barbere, han for første gang blev introducerede til spindere og vævere . Dette blev han, da han i 1761, efter hans andet ægteskab til Margaret Biggins, fik penge nok til at udvide hans barbere forretning til også at kunne sælge parykker . For at lave disse parykker måtte han rejse rund for at samle hår. På disse rejser hørte han for første gang, om forsøgende på at produktioner nye maskiner til tekstil industrien. På Hans rejser mødte han også John Kay, som var en urmager fra Warrington, som var ved at fremstille en ny spindingsmaskine sammen med en anden mand ved navn Thomas Highs. De havde dog ikke penge nok til at gennemføre projektet, hvilket senere ville få stor betydning for Richard Arkwrights senere beskæftigelse. Da parykkerne gik af mode, begyndte Richard Arkwright at opfinde mekaniske maskiner til tekstil industrien, hovedsaligt til spindings og vævnings industrien, hvilket skulle blive hans vej til rigdom og succes.

Hans første opfindelse opfandt han ikke selv. Det var i samarbejde med John Kay, som han ansatte, og med nogle lokal tømrer, at Richard Arkwright lavede den første Spinningframe. Arkwrights Spinningframe var dog alt for stor til at blive betjent med håndkraft, så Arkwright og hans team måtte finde en anden måde at betjene maskinen på. Først eksperimenterede de med hestekraft, men besluttede i stedet at bruge vandmøllen, som den nye trækkraft. De koblede altså en vandmølle til Spiningframen, og Arkwrights maskine fik nu navnet Waterframe.

Spinningframe/Water frame

I modsætning til andre spindemaskiner var Richard Arkwrights Waterframe lavet, så den kunne drives mekanisk. Mekanikken bag Waterframen var vandmøllen som blev udnyttet som trækkraft. Spinningframen blev første gange eksperimenteret med i en bomuldsmølle med heste. Hestegang blev dog for dyr i drift og man valgte derfor at finde en ny trækkraft til maskinen. I 1771 blev der anlagt en mølle i Cronford i Denvant som var den første til at bruge vandkraft, derved blev Spinningframe omdøbt til Waterframe. I det efterfølgende årti anlagde Arkwright fire nye vandhjulsdrevne bomuldsmøller , og således blev han en af fremgangsmændene som vendte op og ned på bomuldsindustrien .

En Arkwright waterframe lavet i 1775.

Anvendelse

I Arkwrights Waterframe udnyttes princippet fra vingespindlen . Da maskinen er mekanisk, skal det forspundene garn blot anbringes korrekt, og maskinen blot trækkes rundt, så udfører den selv spindingsprocessen. I maskinen sidder det forspundene garn på spolerne øverst oppe. Principskitsen til venstre viser princippet i Arkwrights Waterframe. På denne skitse ses spolen med det forspundede garn ved D. Garntråden føres fra spolen og ned igennem et sæt klemvalser, se A . Garnet føres herefter videre ned til vingespindlen se E . Maskinen bremse, se B, bestemmer hvor hårdt valserne skal trække i tråden, det vil sige hvor meget tråd bliver strakt inden den snoges. Under vingespindlen, se E, sidder der en spolebremse, se C, den sørger for at spindlen ikke løber så hurtigt rundt som spolen. C bestemmer altså hvor stor en mængde garn der bliver spundet .