Alexander Bugge: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m tilføjer Norsksprogede forfattere fra Norge til (næsten) alle forfattere fra Norge - skal tjekkes efterfølgende! ved brug af AWB
Linje 1: Linje 1:
'''Alexander Bugge''', norsk historiker, søn
'''Alexander Bugge''' ([[30. december]] [[1870]] i [[Kristiania]] - [[24. december]] [[1929]] sammesteds) var en [[Norge|norsk]] [[historiker]], søn af [[Sophus Bugge]].
af [[Sophus Bugge]], f. i Kria 30. Decbr 1870
- 24. Decbr 1929 sammesteds.


Student 1889, sproglig-historisk Lærereksamen
Bugge blev [[student]] [[1889]] og aflagte sproglig-historisk Lærereksamen 1894. 1899 tog han den filos. Doktorgrad og
udnævntes 1903 til Prof. i Historie ved Univ. i Kria efter [[Gustav Storm]], fra hvilket Embede
1894. 1899 tog han den filos. Doktorgrad og
han tog Afsked fra Udgangen af 1912. I Studieøjemed har han oftere foretaget længere
udnævntes 1903 til Prof. i Historie ved Univ.
Rejser, navnlig til de britiske Øer og Italien. I dette sidste Land har han 1896-97 og 1906 i
i Kria efter Gustav Storm, fra hvilket Embede
Vatikanets Bibliotek taget en Del Afskrifter for [[Diplomatarium Norvegicum]]. B. er en fortrinlig
han tog Afsked fra Udgangen af 1912. I
Kender af Vikingetidens Historie, og han har paa dette Omraade betydelig fremmet vor Indsigt
Studieøjemed har han oftere foretaget længere
Rejser, navnlig til de britiske Øer og Italien. I dette
i Nordboernes Forhold paa de britiske Øer i den ældre Middelalder. I Sammenhæng med
disse Studier staar ogsaa hans omfattende Granskninger paa Handels- og
sidste Land har han 1896-97 og 1906 i
Næringshistoriens Omraade. Men hans Studier af det politiske og materielle Folkelivs Fænomener er
Vatikanets Bibliotek taget en Del Afskrifter for
dog for ham egl. kun Forarbejder til en Fremstilling af Folkenes og specielt de nordiske Folks Kultur i Middelalderen.
[[Diplomatarium Norvegicum]].


Af hans Skrifter fortjener særlig at nævnes:
Af hans Skrifter fortjener særlig at nævnes: »Handelen mellem England og Norge indtil
Begyndelsen af 15. Aarh.« (Norsk hist. Tidsskr. R. 3, Bd 4 [1898]); »Studier over de norske
»Handelen mellem England og Norge indtil
Byers Selvstyre og Handel før Hanseaternes Tid« (Doktorafhandling [1899]); Contributions to
Begyndelsen af 15. Aarh.« (Norsk hist. Tidsskr.
the history of the Norsemen in Ireland. (Kria Vid. Selskr. Skr 1900); »Vikingerne« (1. og 2.
R. 3, Bd 4 [1898]); »Studier over de norske
Samling [1904 og 1906], tysk Oversættelse [1906]); »Vesterlandenes Indflydelse paa Nordboernes
Byers Selvstyre og Handel før Hanseaternes
og særlig Nordmændenes ydre Kultur, Levesæt og Samfundsforhold i Vikingetiden« (Kria Vid.
Tid« (Doktorafhandling [1899]); Contributions to
Selsk. Skr 1904 [1905]); »Die nordeuropäischen Verkehrswege im frühen Mittelalter und die
the history of the Norsemen in Ireland. (Kria
Bedeutung der Wikinger für die Entwickelung des europäischen Handels und der europäischen
Vid. Selskr. Skr 1900); »Vikingerne« (1. og 2.
Schifffahrt« (Vierteljahrsschrift für Social- und Wirtschaftsgeschichte [1906, 2. Hefte]): »Kleine
Samling [1904 og 1906], tysk Oversættelse [1906]);
Beiträge zur ältesten Geschichte der deutschen Handelsniederlassungen im Auslande und
»Vesterlandenes Indflydelse paa Nordboernes
besonders des Kontors zu Bergen in Norwegen« [smst. 1908]; »Deutsche Handwerker im
og særlig Nordmændenes ydre Kultur, Levesæt
mittelalterlichen Norwegen« [smst. 1912]; »Altschwedische Gilden« [smst. 1913]; »Handel og Byliv
og Samfundsforhold i Vikingetiden« (Kria Vid.
Nord for Alperne« (i »Verdenskulturhistorien«); »Norges Historie« I Bd (til 1030) (1910-12);
Selsk. Skr 1904 [1905]); »Die nordeuropäischen
II, l (til 1103) (1914-15); »Norge og de britiske Øer i Middelalderen« (Norsk historisk
Verkehrswege im frühen Mittelalter und die
Tidsskr. R. 5, Bd 2 [1914]).
Bedeutung der Wikinger für die Entwickelung

des europäischen Handels und der europäischen
Hans Studier i udenlandske Biblioteker har bragt for Lyset flere
Schifffahrt« (Vierteljahrsschrift für Social- und
nye Kildeskrifter til Norges ældre Historie, som B. dels har udg. i »Dipl. Norv.« og dels for
Wirtschaftsgeschichte [1906, 2. Hefte]): »Kleine
»Det norske historiske Kildeskriftfond«; til de sidste hører »Erkebiskop Henrik Kaiteisen’s
Beiträge zur ältesten Geschichte der deutschen
Kopibog« (1899); Caithreim Cellachain Caisil. The victorious career of Cellachan of Cashel or
Handelsniederlassungen im Auslande und
the wars between the Irishmen and the Norsemen in Ihe middle of the 10. century (1905) og
besonders des Kontors zu Bergen in Norwegen«
Duald Mac Firbis, On the Fomorians and the Norsemen. The original Irish text with
[smst. 1908]; »Deutsche Handwerker im
translation and notes (1905). Et interessant Bidrag til B.’s Syn paa sin Videnskab finder vi i Afh.
mittelalterlichen Norwegen« [smst. 1912];
»Gør Historien nogen Nytte?« (i Festskrift for William Nygaard [1914]).
»Altschwedische Gilden« [smst. 1913]; »Handel og Byliv
Af hans fortsatte videnskabelige Produktion kan nævnes »Illustreret verdenshistorie for hjemmet«
Nord for Alperne« (i »Verdenskulturhistorien«);
(1920—29), og »Den norske trælasthandels historie«, Bind 1 (1925).
»Norges Historie« I Bd (til 1030) (1910-12);
II, l (til 1103) (1914-15); »Norge og de
britiske Øer i Middelalderen« (Norsk historisk
Tidsskr. R. 5, Bd 2 [1914]). – Hans Studier i
udenlandske Biblioteker har bragt for Lyset fl.
ny Kildeskrifter til Norges ældre Historie, som
B. dels har udg. i »Dipl. Norv.« og dels for
»Det norske historiske Kildeskriftfond«; til de
sidste hører »Erkebiskop Henrik Kaiteisen’s
Kopibog« (1899); Caithreim Cellachain Caisil.
The victorious career of Cellachan of Cashel or
the wars between the Irishmen and the
Norsemen in Ihe middle of the 10. century (1905) og
Duald Mac Firbis, On the Fomorians and the
Norsemen. The original Irish text with
translation and notes (1905). B. er en fortrinlig
Kender af Vikingetidens Historie, og han har paa
dette Omraade betydelig fremmet vor Indsigt
i Nordboernes Forhold paa de britiske Øer i
den ældre Middelalder. I Sammenhæng med
disse Studier staar ogsaa hans omfattende
Granskninger paa Handels- og
Næringshistoriens Omraade. Men hans Studier af det
politiske og materielle Folkelivs Fænomener er
dog for ham egl. kun Forarbejder til en
Fremstilling af Folkenes og specielt de nordiske Folks
Kultur i Middelalderen. Et interessant Bidrag
til B.’s Syn paa sin Videnskab finder vi i Afh.
»Gør Historien nogen Nytte?« (i Festskrift for
William Nygaard [1914]).
Af hans fortsatte videnskabelige Produktion kan
nævnes »Illustreret verdenshistorie for hjemmet«
(1920—29), og »Den norske trælasthandels
historie«, Bind 1 (1925).


{{salmonsens}}
{{salmonsens}}
Linje 81: Linje 46:
[[Kategori:Middelalderhistorikere]]
[[Kategori:Middelalderhistorikere]]
[[Kategori:Norsksprogede forfattere fra Norge]]
[[Kategori:Norsksprogede forfattere fra Norge]]

[[en:Alexander Bugge]]
[[no:Alexander Bugge]]
[[sv:Alexander Bugge]]

Versionen fra 27. mar. 2013, 06:58

Alexander Bugge (30. december 1870 i Kristiania - 24. december 1929 sammesteds) var en norsk historiker, søn af Sophus Bugge.

Bugge blev student 1889 og aflagte sproglig-historisk Lærereksamen 1894. 1899 tog han den filos. Doktorgrad og udnævntes 1903 til Prof. i Historie ved Univ. i Kria efter Gustav Storm, fra hvilket Embede han tog Afsked fra Udgangen af 1912. I Studieøjemed har han oftere foretaget længere Rejser, navnlig til de britiske Øer og Italien. I dette sidste Land har han 1896-97 og 1906 i Vatikanets Bibliotek taget en Del Afskrifter for Diplomatarium Norvegicum. B. er en fortrinlig Kender af Vikingetidens Historie, og han har paa dette Omraade betydelig fremmet vor Indsigt i Nordboernes Forhold paa de britiske Øer i den ældre Middelalder. I Sammenhæng med disse Studier staar ogsaa hans omfattende Granskninger paa Handels- og Næringshistoriens Omraade. Men hans Studier af det politiske og materielle Folkelivs Fænomener er dog for ham egl. kun Forarbejder til en Fremstilling af Folkenes og specielt de nordiske Folks Kultur i Middelalderen.

Af hans Skrifter fortjener særlig at nævnes: »Handelen mellem England og Norge indtil Begyndelsen af 15. Aarh.« (Norsk hist. Tidsskr. R. 3, Bd 4 [1898]); »Studier over de norske Byers Selvstyre og Handel før Hanseaternes Tid« (Doktorafhandling [1899]); Contributions to the history of the Norsemen in Ireland. (Kria Vid. Selskr. Skr 1900); »Vikingerne« (1. og 2. Samling [1904 og 1906], tysk Oversættelse [1906]); »Vesterlandenes Indflydelse paa Nordboernes og særlig Nordmændenes ydre Kultur, Levesæt og Samfundsforhold i Vikingetiden« (Kria Vid. Selsk. Skr 1904 [1905]); »Die nordeuropäischen Verkehrswege im frühen Mittelalter und die Bedeutung der Wikinger für die Entwickelung des europäischen Handels und der europäischen Schifffahrt« (Vierteljahrsschrift für Social- und Wirtschaftsgeschichte [1906, 2. Hefte]): »Kleine Beiträge zur ältesten Geschichte der deutschen Handelsniederlassungen im Auslande und besonders des Kontors zu Bergen in Norwegen« [smst. 1908]; »Deutsche Handwerker im mittelalterlichen Norwegen« [smst. 1912]; »Altschwedische Gilden« [smst. 1913]; »Handel og Byliv Nord for Alperne« (i »Verdenskulturhistorien«); »Norges Historie« I Bd (til 1030) (1910-12); II, l (til 1103) (1914-15); »Norge og de britiske Øer i Middelalderen« (Norsk historisk Tidsskr. R. 5, Bd 2 [1914]).

Hans Studier i udenlandske Biblioteker har bragt for Lyset flere nye Kildeskrifter til Norges ældre Historie, som B. dels har udg. i »Dipl. Norv.« og dels for »Det norske historiske Kildeskriftfond«; til de sidste hører »Erkebiskop Henrik Kaiteisen’s Kopibog« (1899); Caithreim Cellachain Caisil. The victorious career of Cellachan of Cashel or the wars between the Irishmen and the Norsemen in Ihe middle of the 10. century (1905) og Duald Mac Firbis, On the Fomorians and the Norsemen. The original Irish text with translation and notes (1905). Et interessant Bidrag til B.’s Syn paa sin Videnskab finder vi i Afh. »Gør Historien nogen Nytte?« (i Festskrift for William Nygaard [1914]). Af hans fortsatte videnskabelige Produktion kan nævnes »Illustreret verdenshistorie for hjemmet« (1920—29), og »Den norske trælasthandels historie«, Bind 1 (1925).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.