Journalist

En journalist interviewer på tv.

En journalist indsamler, bearbejder, prioriterer og videreformidler oplysninger til offentligheden. Journalister kan enten være ansat på redaktionen ved et medie eller arbejde på egen hånd som freelancejournalist. Journalistens arbejdsområde kaldes under et journalistik.

Journalist er ikke en beskyttet titel, og det er derfor muligt for alle, f.eks. bloggere og borgerjournalister at bruge jobbetegenelsen. Dog kan medlemmer af Dansk Journalistforbund kalde sig journalist D.J., ligesom de bærer et pressekort, udstedt af forbundet.

Pressen sorterer under Statsministeriet, og statsministeren er "pressens minister".

Etymologi

Journalister på arbejde.

Ordet journalist kommer etymologisk af ordet journal, der kommer fra fransk og betyder dagbog eller avis. Ordet stammer fra latin diurnus (af dies, "dag"), som betyder "daglig". En journalist ajourfører nyheder.

Uddannelse

Journalist er ikke en beskyttet titel, og alle kan bruge jobbetegnelsen, når de arbejder med journalistiske opgaver.

Tidligere blev journalister uddannet i mesterlære.

I Danmark er der nu fire muligheder for at studere journalistik.

• Journalisthøjskolen i Århus. (Afløser for mesterlæren)
• Journalistik ved Center for Journalistik (Syddansk Universitet) (oprettet i 1998)
• Journalistik ved Roskilde Universitet (oprettet i 1990'erne)
• Aarhus Universitet – kandidatuddannelse i Journalistik, hvor man får graden Cand.public.

Alle uddannelser underviser i praktiske og akademiske fag.

Journalistens arbejde

Journalister arbejder helst ud fra nyhedskriterier som væsentlighed, identifikation, sensation og aktualitet. Opgaven er at indsamle oplysninger og formidle dem til offentligheden. De formidlingsmæssige muligheder afhænger af arbejdspladsen. Indsamling af oplysninger sker efter de journalistiske grunddiscipliner research og interview. Rewriting – en redaktionel omskrivning af et ubehjælpsomt værk – er ved at forsvinde. Af økonomiske årsager og fordi forfatteren af artiklen tit bliver fortørnet over rettelserne, og den jævne læser sjældent kan værdsætte flydende og korrekt sprog. Selv Ritzau er gået fra rewriting.

Se også listen over journalistiske fagudtryk her på Wikipedia.

Journalistik og presseetik

Journalister har pligt til at referere loyalt og presseetisk korrekt. Blandt andet derfor er de danske medier underlagt Medieansvarsloven. For at give et eksempel på medieansvarsloven så underlægger personlige sider som newsee derfor ikke medieansvarsloven da det blot er en hjemmeside, men derimod sider som ekstrabladet og børsen underlægger loven.

Inden for journalistik findes en række områder, hvis etiske grænser ikke kan defineres præcist. Det gælder for eksempel brug af undercover-metoder som skjult kamera eller falsk identitet. Det gælder også, når journalister er med til at konstruere de situationer, de beskriver.

Priser

Den mest prestigefyldte pris til danske journalister er Cavlingprisen, der uddeles én gang om året.

Derudover uddeles der en række andre priser, hvoraf nogle af de mest prestigefyldte er:

• FUJ-prisen uddeles af Foreningen for Undersøgende Journalistik
• Det Journalistiske Fellowship på Syddansk Universitet
• Den Berlingske Fonds Journalistpris
• Kr. Dahls Mindelegat uddeles af Dansk Journalistforbund Kreds 1
• Kravling-prisen (Uddeles til journaliststuderende)

Se også

• Dansk Journalistforbund

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Journalist

• Dansk Journalistforbund (DJ)
• Journalisthøjskolen
• Journalistuddannelsen ved Roskilde Universitetscenter
• Journalistuddannelserne ved Syddansk Universitet
• Pressenævnet
• Fagbladet Journalisten (DJ)