Matriarkat

Et matriarkat er i den videnskabelige (marxistiske) definition et spejl af det mandssamfund, som man kender fra det gamle testamente. Dette vil sige at et matriarkat er en teoretisk samfundsform: Styret og ejet af kvinder. Og der er en mytologisk begrundelse hvorfor det er sådan. Det vil sige at der er en eller flere moder-gudinder. Man kan ikke helt udelukke at et sådan samfund kan have eksisteret, men det har aldrig været en almindelige samfundsform. Når man i dag på dansk taler om et matriarkat, så mener man et gynækokrati som betyder et kvindevælde eller man mener et matrilineært samfund, hvor jord og egendom går i arv fra mor til datter.

Begrebets Historie

På tysk

Begrebet er først brugt på tysk af Johann Jakob Bachofen i hans bog: Das Mutterrecht (1861). Og udtrykket stammer fra sanskrit betyder noget i retningen af "arveret fra mors slægt" eller "En herskers arveret fra sin morfar". Nogle af de ældste tekster på sanskrit er politiske, og skal begrunde hvorfor en hersker har en moralsk ret til det nabo-kongerige, hans afdøde morfars kongerige, som han lige har erobret.

På engelsk

"Das Mutterrecht" er først meget sent blevet oversat til engelsk og "Das Mutter-recht" blev i den engelske debat misforstået, som "the mother-rule" (moder-styret) og "matriarkat" blev misforstået, som en sammensætning af latin og græsk, som betyder moder-styre. Samtidigt var der en kamp for kvinders rettigheder i England. Lewis Henry Morgan kombinerede Etnocentrisme med udviklingslæren, og mente derfor at matriarkatet måtte have eksisteret i fortiden og stadigt eksister i primitive samfund.

Maxismen

Karl Marx og Friedrich Engels kunne se hvordan kvinder i alle lande gradvis fik flere rettigheder, han forlængende den udvikling ud i fremtiden og mente at matriarkatet (moderstyre) ville komme igen i fremtiden.

I Virkeligheden

Egentlige matriarkater er sjældne og findes kun beskrevet som sagn (se amazone). Når de er så sjældne så skyldes det praktiske forhold at en ældre mand kan befrugte et harrem af unge kvinder, modsat gamle kvinder som er ufrugtbare. Dels har mænd en fysisk fordel i primitiv krigsførelse.

"Matriarkat" (gynækokrati, matrilineær)

I et meget kvindedomindrede samfund såsom Irokesernes så borede det kvindelige overhoved matriarken sammen med sine kvindelige slægtning, og formerede sig igennem dem. Og hun udvalgte en af mændene til at føre krig for hendes langhus, så mændene er ikke uden politisk magt, selv i et ekstremt kvindesamfund, og mændene er ikke slaver, sådan som kvinderne er i ekstreme mandssamfund.

Derimod er de matrilineære samfund ikke så sjældne. De findes, hvor jorden går i arv fra kvinde til kvinde, hvor børnene er knyttet til morbrødre mere end til fædrene, og hvor den ældste kvinde ejer familiens eller klanens jord. Som regel har mændene andre erhverv såsom jæger, hyrde, nomade, fisker, smed, kriger, sømand eller pirat.

Kvinderne er ikke nødvendigvis ligestillet med mændene, da det kan være sådan, at det kun er den ældste kvinde som bestemmer. Faktisk kan de unge kvinder være lige så underkuet i et matriarkat som i et patriarkalsk mandssamfund.

Det kan være meget svært for en udenforstående at gennemskue et fremmed samfunds struktur, og derfor er det ikke nok at se på, hvem der formelt arver jorden. Men hvis de unge mænd har højere status end de ældre mænd, så har man et ægte kvindesamfund. Og et sådan er meget sjældent.

Forhstoriske matriarkater

En lang række forhistorieske kulture er eller har været udnævnt til at være et matriarkat. Bedst kendt er Çatalhöyük men også samfundene fra Kinas stenalder er af marxistiske historikere regnet for at være matriarkater.

Kendte forsvundne "matriarkater" (gynækokrati, matrilineær)

• På Læsø gik jorden i arv fra mor til datter.
• Irokeser i USA

"Matriarkater" (gynækokrati, matrilineær) i dag.

• Chewafolket i Malawi.
• Naxi-folket i Yunnan.
• Khasierne i Nordøstindien.
• Minangkabau på Sumatra.
• Mosuo i Sydkina.
• Karen i Burma og Thailand.
• Afrika i mange landdistrikter syd for Sahara.

Henvisninger

• (Liste over matrilineale eller matrilocal samfund)