Programbibliotek: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 7. apr. 2013, 09:38

Et programbibliotek er en samling funktioner, makroer og konstanter, som kan bruges fra forskellige computerprogrammer. Genbrug af funktioner i programbiblioteker giver naturligvis mindre programmeringsarbejde, men det kan også give en besparelse når det kommer til computerens resourcer. Hvis der bruges en dynamisk linker af programmer, bliver programbiblioteket kun hentet ind i ram en gang og får lov til at blive der så længe, der er programmer, der har brug for det.

Alternativet til dynamisk link er at der indsættes en kopi af de relevante funktioner fra programbiblioteket i hvert eneste program, der har brug for det. Dette giver større programmer og kopierede funktioner. Det kan være nødvendigt at have visse systemprogrammer linket statisk, hvis de skal kunne afvikles inden styresystemet er fuldt indlæst og infrastrukturen til dynamisk link er på plads.

Mange programmeringssprog har deres egne programbiblioteker, som man som programmør kan gøre brug af. Mange fortolkede sprog benytter et standardbibliotek, som alle programmer skal have adgang til for at kunne afvikles. Der findes programbiblioteker til bestemte styresystemer som for eksempel libc til UNIX. De bruges også til mere eller mindre specialiserede formål som håndtering af bestemte filformater.

Se også

API

Spire

Denne it-artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Et '''programbibliotek''' er en samling [[funktion (programmering)|funktioner]], [[makro]]er og konstanter, som kan bruges fra forskellige [[computerprogram]]mer. Genbrug af funktioner i programbiblioteker giver naturligvis mindre programmeringsarbejde, men det kan også give en besparelse når det kommer til [[computer]]ens resourcer. Hvis der bruges dynamisk [[linker|link]] af progammer, bliver programbiblioteket kun hentet ind i [[ram]] en gang og får lov til at blive der så længe, der er programmer, der har brug for det.
+Et '''programbibliotek''' er en samling [[funktion (programmering)|funktioner]], [[makro]]er og konstanter, som kan bruges fra forskellige [[computerprogram]]mer. Genbrug af funktioner i programbiblioteker giver naturligvis mindre programmeringsarbejde, men det kan også give en besparelse når det kommer til [[computer]]ens resourcer. Hvis der bruges en dynamisk [[linker]] af programmer, bliver programbiblioteket kun hentet ind i [[ram]] en gang og får lov til at blive der så længe, der er programmer, der har brug for det.
-Alternativet til dynamisk link er at der indsættes en kopi af de relevante funktioner fra programbiblioteket i hvert eneste program, der har brug for det. Dette giver større programmmer og kopierede funktioner. Det kan være nødvendigt at have visse systemprogrammer linket statisk, hvis de skal kunne afvikles inden [[styresystem]]et er fuldt indlæst og infrastrukturen til dynamisk link er på plads.
+Alternativet til dynamisk link er at der indsættes en kopi af de relevante funktioner fra programbiblioteket i hvert eneste program, der har brug for det. Dette giver større programmer og kopierede funktioner. Det kan være nødvendigt at have visse systemprogrammer linket statisk, hvis de skal kunne afvikles inden [[styresystem]]et er fuldt indlæst og infrastrukturen til dynamisk link er på plads.
 Mange [[programmeringssprog]] har deres egne programbiblioteker, som man som programmør kan gøre brug af. Mange [[fortolker|fortolkede]] sprog benytter et standardbibliotek, som alle programmer skal have adgang til for at kunne afvikles. Der findes programbiblioteker til bestemte styresystemer som for eksempel [[libc]] til [[UNIX]]. De bruges også til mere eller mindre specialiserede formål som håndtering af bestemte [[filtype|filformater]].