Det kyrilliske alfabet: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 115 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q8209
→‎Oversigt over det russiske alfabet: Korrektur. Der var copy-pastefejl i angivelsen af den engelske transliteration. Flyttet den danske transliteration til højre i skemaet, da dette virker mest logisk. Udvidet.
Linje 34: Linje 34:
| width="20%" | <p>'''udtale'''
| width="20%" | <p>'''udtale'''
| width="20%" | <p>'''translitteration<br />ISO/R 9'''
| width="20%" | <p>'''translitteration<br />ISO/R 9'''
| width="20%" | <p>'''translitteration<br />dansk'''
| width="20%" | <p>'''translitteration<br />engelsk'''
| width="20%" | <p>'''translitteration<br />engelsk'''
| width="20%" | <p>'''translitteration<br />dansk'''
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>А а || <p>''А а'' || <p>[a] || <p>a || <p>a
| <p>А а || <p>''А а'' || <p>[a] || <p>a || <p>a
Linje 54: Linje 54:
| <p>Е е || <p>''Е е''
| <p>Е е || <p>''Е е''
| <p>[jæ], (efter kons.) [æ]<br />tryksvagt [ji], (efter kons.) [i], (efter ш, ж, ц) y
| <p>[jæ], (efter kons.) [æ]<br />tryksvagt [ji], (efter kons.) [i], (efter ш, ж, ц) y
| <p>e || <p>je, (efter kons., ь, ъ) e
| <p>e
| <p>ye, e || <p>je, (efter kons., ь, ъ) e
| <p>ye, e
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>Ё ё || <p>''Ё ё'' || <p>[jo], (efter kons.) [o]
| <p>Ё ё || <p>''Ё ё'' || <p>[jo], (efter kons.) [o]
| <p>ë || <p>jo, (efter ч, ш, щ) o || <p>yo, e
| <p>ë || <p>yo, e || <p>jo, (efter ч, ш, щ) o
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>Ж ж || <p>''Ж ж'' || <p>[ž] || <p>ž || <p>sj
| <p>Ж ж || <p>''Ж ж'' || <p>[ž] || <p>ž || <p>zh || <p>sj (se nedenfor)
| <p>zh
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>З з || <p>''З з'' || <p>[z], (foran и, е, я, ю) [z']
| <p>З з || <p>''З з'' || <p>[z], (foran и, е, я, ю) [z']
| <p>z || <p>s || <p>z
| <p>z || <p>z || <p>s (se nedenfor)
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>И и || <p>''И и''
| <p>И и || <p>''И и''
| <p>[i], (efter ь) [ji], (efter ш, ж, ц) [y]
| <p>[i], (efter ь) [ji], (efter ш, ж, ц) [y]
| <p>i || <p>i, (efter ь) ji || <p>i
| <p>i || <p>i || <p>i, (efter ь) ji
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>Й й || <p>''Й й'' || <p>[j] || <p>j || <p>j
| <p>Й й || <p>''Й й'' || <p>[j] || <p>j || <p>y
| <p>j
| <p>j
|----- valign="top"
|----- valign="top"
Linje 107: Linje 106:
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>Х х || <p>''Х х'' || <p>[x], (foran и, е, я, ю) [x']
| <p>Х х || <p>''Х х'' || <p>[x], (foran и, е, я, ю) [x']
| <p>x / ch || <p>ch || <p>kh
| <p>x / ch || <p>kh || <p>ch
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>Ц ц || <p>''Ц ц'' || <p>[ts] || <p>c || <p>ts
| <p>Ц ц || <p>''Ц ц'' || <p>[ts] || <p>c || <p>ts
| <p>ts
| <p>ts
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>Ч ч || <p>''Ч ч'' || <p>[tš] || <p>č || <p>tj
| <p>Ч ч || <p>''Ч ч'' || <p>[tš] || <p>č || <p>ch
| <p>ch
| <p>tj
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>Ш ш || <p>''Ш ш'' || <p>[š] || <p>š || <p>sj
| <p>Ш ш || <p>''Ш ш'' || <p>[š] || <p>š || <p>sh
| <p>sh
| <p>sj
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>Щ щ || <p>''Щ щ'' || <p>[š:] || <p>šč || <p>sjtj
| <p>Щ щ || <p>''Щ щ'' || <p>[š:] || <p>šč || <p>shch
| <p>shch
| <p>sjtj
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>Ъ ъ || <p>''Ъ ъ'' || <p>stumt || <p>" || <p>&nbsp;
| <p>Ъ ъ || <p>''Ъ ъ'' || <p>stumt (kaldes "hårdt tegn") || <p>" || <p>&nbsp;
| <p>&nbsp;
| <p>&nbsp;
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>Ы ы || <p>''Ы ы'' || <p>[y] || <p>y || <p>y
| <p>Ы ы || <p>''Ы ы'' || <p>[y] (den russisk vokal er kortere end den danske) || <p>y || <p>y
| <p>y
| <p>y
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>Ь ь || <p>''Ь ь'' || <p>['] || <p>' || <p>&nbsp;
| <p>Ь ь || <p>''Ь ь'' || <p>['] (kaldes "blødt tegn") || <p>' || <p>&nbsp;
| <p>&nbsp;
| <p>&nbsp;
|----- valign="top"
|----- valign="top"
Linje 134: Linje 133:
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>Ю ю || <p>''Ю ю'' || <p>[ju], (efter kons.) [u]
| <p>Ю ю || <p>''Ю ю'' || <p>[ju], (efter kons.) [u]
| <p>ju || <p>ju || <p>ju
| <p>ju || <p>yu || <p>ju
|----- valign="top"
|----- valign="top"
| <p>Я я || <p>''Я я'' || <p>[ja], (efter kons.) [a]
| <p>Я я || <p>''Я я'' || <p>[ja], (efter kons.) [a]
| <p>ja || <p>ja || <p>ja
| <p>ja || <p>ya || <p>ja
|}
|}

Ovenstående vejledning for transliteration til dansk er som angivet af Dansk Sprognævn i dennes publikation "Stavning af russiske navne", Købennavn, 1970.[http://www.dsn.dk/sprogviden/udgivelser/sprognaevnets-skriftserie-1/flere-udgivelser/Stavningafrussiskenavne_OCR.pdf] Af afvigende transliterationer fra dette system ses på dansk også transliterationen af Ж ж (Dansk Sprognævn: Sj sj) til Zj zj samt af З з (Dansk Sprognævn: S s) til Z z. I begge tilfælde afspejler varianterne med Z en skelnen mellem hhv. stemt og ustemt lyd. Denne skelnen findes ikke på dansk udtale, men findes på russisk og f.eks. engelsk. Ж ж (Zj zj) og З з (Z z) afspejler dermed stemte lyde, mens Ш ш (Sj sj) og С с (S s) angiver ustemte lyde.


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==

Versionen fra 20. apr. 2013, 13:50

Det kyrilliske alfabet er et alfabet, der bruges til at skrive seks slaviske sprog (bulgarsk, hviderussisk, makedonsk, russisk, serbisk, ukrainsk) og mange andre sprog i det tidligere Sovjetunionen, Asien og Østeuropa.

Oprindelse

Det kyrilliske alfabet opstod i det Bulgarske Rige i det 10. århundrede baseret delvist på den græske majuskelskrift, delvist på det glagolitiske alfabet, der blev opfundet af to brødre fra Thessaloniki kaldet slavernes apostle, den hellige Kyrillos og den hellige Methodios, der i deres mission blandt slaverne havde brug for et slavisk skriftsprog, så de kunne oversætte bibelen. Det kyrilliske alfabet tillægges som regel St. Klement af Ohrid, en bulgarsk lærd og discipel af de to helgener, men nyere forskning godtgør, at alfabetet snarere er udviklet på Preslavs litterære skole i det nordøstlige Bulgarien, hvor man har fundet de ældste kyrilliske inskriptioner, der går tilbage til 940'erne e. Kr.

Anvendelse

Det kyrilliske alfabet blev brugt sideløbende med det glagolitiske alfabet fra slutningen af 800-tallet og anvendes stadig i en række forskellige varianter. Det kyrilliske alfabet er altså ikke helt identisk på de forskellige sprog, som benytter det. Det tidlige kyrilliske alfabet havde op imod 45 forskellige bogstaver, men mange bogstaver er faldet bort ved forskellige reformer; således skrives russisk fx med 33 bogstaver, medens bulgarsk kun bruger 30 bogstaver.

Peter den Store gennemførte en skriftreform som forenklede alfabetet og det danner i dag grundlaget for en række moderne slaviske sprogs alfabeter:

Derudover også et par ikke-slaviske indoeuropæiske sprogs alfabeter:

Endelig i flere ikke-indoeuropæiske sprogs alfabeter:

Oversigt over det russiske alfabet

Se også Hjælp:Translitteration#Kyrillisk for oversigt over den translitteration der anvendes på den danske Wikipedia.

normal

kursiv

udtale

translitteration
ISO/R 9

translitteration
engelsk

translitteration
dansk

А а

А а

[a]

a

a

a

Б б

Б б

[b], (foran и, е, я, ю) [b']

b

b

b

В в

В в

[v], (foran и, е, я, ю) [v']

v

v

v

Г г

Г г

[g], (foran и, е, я, ю) [g']

g

g

g

Д д

Д д

[d], (foran и, е, я, ю) [d']

d

d

d

Е е

Е е

[jæ], (efter kons.) [æ]
tryksvagt [ji], (efter kons.) [i], (efter ш, ж, ц) y

e

ye, e

je, (efter kons., ь, ъ) e

Ё ё

Ё ё

[jo], (efter kons.) [o]

ë

yo, e

jo, (efter ч, ш, щ) o

Ж ж

Ж ж

[ž]

ž

zh

sj (se nedenfor)

З з

З з

[z], (foran и, е, я, ю) [z']

z

z

s (se nedenfor)

И и

И и

[i], (efter ь) [ji], (efter ш, ж, ц) [y]

i

i

i, (efter ь) ji

Й й

Й й

[j]

j

y

j

К к

К к

[k], (foran и, е, я, ю) [k']

k

k

k

Л л

Л л

[l], (foran и, е, я, ю) [l']

l

l

l

М м

М м

[m], (foran и, е, я, ю) [m']

m

m

m

Н н

Н н

[n], (foran и, е, я, ю) [n']

n

n

n

О о

О о

[o]
tryksvagt [a]

o

o

o

П п

П п

[p], (foran и, е, я, ю) [p']

p

p

p

Р р

Р р

[r], (foran и, е, я, ю) [r']

r

r

r

С с

С с

[s], (foran и, е, я, ю) [s']

s

s

s

Т т

Т т

[t], (foran и, е, я, ю) [t']

t

t

t

У у

У у

[u]

u

u

u

Ф ф

Ф ф

[f], (foran и, е, я, ю) [f']

f

f

f

Х х

Х х

[x], (foran и, е, я, ю) [x']

x / ch

kh

ch

Ц ц

Ц ц

[ts]

c

ts

ts

Ч ч

Ч ч

[tš]

č

ch

tj

Ш ш

Ш ш

[š]

š

sh

sj

Щ щ

Щ щ

[š:]

šč

shch

sjtj

Ъ ъ

Ъ ъ

stumt (kaldes "hårdt tegn")

"

 

 

Ы ы

Ы ы

[y] (den russisk vokal er kortere end den danske)

y

y

y

Ь ь

Ь ь

['] (kaldes "blødt tegn")

'

 

 

Э э

Э э

[æ]

ė

e

e

Ю ю

Ю ю

[ju], (efter kons.) [u]

ju

yu

ju

Я я

Я я

[ja], (efter kons.) [a]

ja

ya

ja

Ovenstående vejledning for transliteration til dansk er som angivet af Dansk Sprognævn i dennes publikation "Stavning af russiske navne", Købennavn, 1970.[1] Af afvigende transliterationer fra dette system ses på dansk også transliterationen af Ж ж (Dansk Sprognævn: Sj sj) til Zj zj samt af З з (Dansk Sprognævn: S s) til Z z. I begge tilfælde afspejler varianterne med Z en skelnen mellem hhv. stemt og ustemt lyd. Denne skelnen findes ikke på dansk udtale, men findes på russisk og f.eks. engelsk. Ж ж (Zj zj) og З з (Z z) afspejler dermed stemte lyde, mens Ш ш (Sj sj) og С с (S s) angiver ustemte lyde.

Eksterne henvisninger


Wikimedia Commons har medier relateret til: