Det kyrilliske alfabet: Forskelle mellem versioner
Addbot (diskussion | bidrag) |
→Oversigt over det russiske alfabet: Korrektur. Der var copy-pastefejl i angivelsen af den engelske transliteration. Flyttet den danske transliteration til højre i skemaet, da dette virker mest logisk. Udvidet. |
||
Linje 34: | Linje 34: | ||
| width="20%" | <p>'''udtale''' |
| width="20%" | <p>'''udtale''' |
||
| width="20%" | <p>'''translitteration<br />ISO/R 9''' |
| width="20%" | <p>'''translitteration<br />ISO/R 9''' |
||
⚫ | |||
| width="20%" | <p>'''translitteration<br />engelsk''' |
| width="20%" | <p>'''translitteration<br />engelsk''' |
||
⚫ | |||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>А а || <p>''А а'' || <p>[a] || <p>a || <p>a |
| <p>А а || <p>''А а'' || <p>[a] || <p>a || <p>a |
||
Linje 54: | Linje 54: | ||
| <p>Е е || <p>''Е е'' |
| <p>Е е || <p>''Е е'' |
||
| <p>[jæ], (efter kons.) [æ]<br />tryksvagt [ji], (efter kons.) [i], (efter ш, ж, ц) y |
| <p>[jæ], (efter kons.) [æ]<br />tryksvagt [ji], (efter kons.) [i], (efter ш, ж, ц) y |
||
| <p>e || <p>je, (efter kons., ь, ъ) e |
| <p>e |
||
| <p>ye, e || <p>je, (efter kons., ь, ъ) e |
|||
| <p>ye, e |
|||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>Ё ё || <p>''Ё ё'' || <p>[jo], (efter kons.) [o] |
| <p>Ё ё || <p>''Ё ё'' || <p>[jo], (efter kons.) [o] |
||
| <p>ë || <p>jo, (efter ч, ш, щ) o |
| <p>ë || <p>yo, e || <p>jo, (efter ч, ш, щ) o |
||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>Ж ж || <p>''Ж ж'' || <p>[ž] || <p>ž || <p>sj |
| <p>Ж ж || <p>''Ж ж'' || <p>[ž] || <p>ž || <p>zh || <p>sj (se nedenfor) |
||
| <p>zh |
|||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>З з || <p>''З з'' || <p>[z], (foran и, е, я, ю) [z'] |
| <p>З з || <p>''З з'' || <p>[z], (foran и, е, я, ю) [z'] |
||
| <p>z || <p> |
| <p>z || <p>z || <p>s (se nedenfor) |
||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>И и || <p>''И и'' |
| <p>И и || <p>''И и'' |
||
| <p>[i], (efter ь) [ji], (efter ш, ж, ц) [y] |
| <p>[i], (efter ь) [ji], (efter ш, ж, ц) [y] |
||
| <p>i || <p>i, (efter ь) ji |
| <p>i || <p>i || <p>i, (efter ь) ji |
||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>Й й || <p>''Й й'' || <p>[j] || <p>j || <p> |
| <p>Й й || <p>''Й й'' || <p>[j] || <p>j || <p>y |
||
| <p>j |
| <p>j |
||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
Linje 107: | Linje 106: | ||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>Х х || <p>''Х х'' || <p>[x], (foran и, е, я, ю) [x'] |
| <p>Х х || <p>''Х х'' || <p>[x], (foran и, е, я, ю) [x'] |
||
| <p>x / ch || <p> |
| <p>x / ch || <p>kh || <p>ch |
||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>Ц ц || <p>''Ц ц'' || <p>[ts] || <p>c || <p>ts |
| <p>Ц ц || <p>''Ц ц'' || <p>[ts] || <p>c || <p>ts |
||
| <p>ts |
| <p>ts |
||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>Ч ч || <p>''Ч ч'' || <p>[tš] || <p>č || <p> |
| <p>Ч ч || <p>''Ч ч'' || <p>[tš] || <p>č || <p>ch |
||
| <p> |
| <p>tj |
||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>Ш ш || <p>''Ш ш'' || <p>[š] || <p>š || <p> |
| <p>Ш ш || <p>''Ш ш'' || <p>[š] || <p>š || <p>sh |
||
| <p> |
| <p>sj |
||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>Щ щ || <p>''Щ щ'' || <p>[š:] || <p>šč || <p> |
| <p>Щ щ || <p>''Щ щ'' || <p>[š:] || <p>šč || <p>shch |
||
| <p> |
| <p>sjtj |
||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>Ъ ъ || <p>''Ъ ъ'' || <p>stumt || <p>" || <p> |
| <p>Ъ ъ || <p>''Ъ ъ'' || <p>stumt (kaldes "hårdt tegn") || <p>" || <p> |
||
| <p> |
| <p> |
||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>Ы ы || <p>''Ы ы'' || <p>[y] || <p>y || <p>y |
| <p>Ы ы || <p>''Ы ы'' || <p>[y] (den russisk vokal er kortere end den danske) || <p>y || <p>y |
||
| <p>y |
| <p>y |
||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>Ь ь || <p>''Ь ь'' || <p>['] || <p>' || <p> |
| <p>Ь ь || <p>''Ь ь'' || <p>['] (kaldes "blødt tegn") || <p>' || <p> |
||
| <p> |
| <p> |
||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
Linje 134: | Linje 133: | ||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>Ю ю || <p>''Ю ю'' || <p>[ju], (efter kons.) [u] |
| <p>Ю ю || <p>''Ю ю'' || <p>[ju], (efter kons.) [u] |
||
| <p>ju || <p> |
| <p>ju || <p>yu || <p>ju |
||
|----- valign="top" |
|----- valign="top" |
||
| <p>Я я || <p>''Я я'' || <p>[ja], (efter kons.) [a] |
| <p>Я я || <p>''Я я'' || <p>[ja], (efter kons.) [a] |
||
| <p>ja || <p> |
| <p>ja || <p>ya || <p>ja |
||
|} |
|} |
||
Ovenstående vejledning for transliteration til dansk er som angivet af Dansk Sprognævn i dennes publikation "Stavning af russiske navne", Købennavn, 1970.[http://www.dsn.dk/sprogviden/udgivelser/sprognaevnets-skriftserie-1/flere-udgivelser/Stavningafrussiskenavne_OCR.pdf] Af afvigende transliterationer fra dette system ses på dansk også transliterationen af Ж ж (Dansk Sprognævn: Sj sj) til Zj zj samt af З з (Dansk Sprognævn: S s) til Z z. I begge tilfælde afspejler varianterne med Z en skelnen mellem hhv. stemt og ustemt lyd. Denne skelnen findes ikke på dansk udtale, men findes på russisk og f.eks. engelsk. Ж ж (Zj zj) og З з (Z z) afspejler dermed stemte lyde, mens Ш ш (Sj sj) og С с (S s) angiver ustemte lyde. |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
Versionen fra 20. apr. 2013, 13:50
Det kyrilliske alfabet er et alfabet, der bruges til at skrive seks slaviske sprog (bulgarsk, hviderussisk, makedonsk, russisk, serbisk, ukrainsk) og mange andre sprog i det tidligere Sovjetunionen, Asien og Østeuropa.
Oprindelse
Det kyrilliske alfabet opstod i det Bulgarske Rige i det 10. århundrede baseret delvist på den græske majuskelskrift, delvist på det glagolitiske alfabet, der blev opfundet af to brødre fra Thessaloniki kaldet slavernes apostle, den hellige Kyrillos og den hellige Methodios, der i deres mission blandt slaverne havde brug for et slavisk skriftsprog, så de kunne oversætte bibelen. Det kyrilliske alfabet tillægges som regel St. Klement af Ohrid, en bulgarsk lærd og discipel af de to helgener, men nyere forskning godtgør, at alfabetet snarere er udviklet på Preslavs litterære skole i det nordøstlige Bulgarien, hvor man har fundet de ældste kyrilliske inskriptioner, der går tilbage til 940'erne e. Kr.
Anvendelse
Det kyrilliske alfabet blev brugt sideløbende med det glagolitiske alfabet fra slutningen af 800-tallet og anvendes stadig i en række forskellige varianter. Det kyrilliske alfabet er altså ikke helt identisk på de forskellige sprog, som benytter det. Det tidlige kyrilliske alfabet havde op imod 45 forskellige bogstaver, men mange bogstaver er faldet bort ved forskellige reformer; således skrives russisk fx med 33 bogstaver, medens bulgarsk kun bruger 30 bogstaver.
Peter den Store gennemførte en skriftreform som forenklede alfabetet og det danner i dag grundlaget for en række moderne slaviske sprogs alfabeter:
- Det russiske alfabet
- Det ukrainske alfabet
- Det hviderussiske alfabet
- Det serbiske alfabet
- Det bulgarske alfabet
- Det makedonske alfabet
Derudover også et par ikke-slaviske indoeuropæiske sprogs alfabeter:
Endelig i flere ikke-indoeuropæiske sprogs alfabeter:
- Det kazakkiske alfabet
- Det mongolske alfabet (i konkurrence med oldmongolsk alfabet, af uigurisk herkomst)
- Det usbekiske alfabet
- Det turkmeniske alfabet
- Det uiguriske alfabet
Oversigt over det russiske alfabet
- Se også Hjælp:Translitteration#Kyrillisk for oversigt over den translitteration der anvendes på den danske Wikipedia.
normal |
kursiv |
udtale |
translitteration |
translitteration |
translitteration |
А а |
А а |
[a] |
a |
a |
a |
Б б |
Б б |
[b], (foran и, е, я, ю) [b'] |
b |
b |
b |
В в |
В в |
[v], (foran и, е, я, ю) [v'] |
v |
v |
v |
Г г |
Г г |
[g], (foran и, е, я, ю) [g'] |
g |
g |
g |
Д д |
Д д |
[d], (foran и, е, я, ю) [d'] |
d |
d |
d |
Е е |
Е е |
[jæ], (efter kons.) [æ] |
e |
ye, e |
je, (efter kons., ь, ъ) e |
Ё ё |
Ё ё |
[jo], (efter kons.) [o] |
ë |
yo, e |
jo, (efter ч, ш, щ) o |
Ж ж |
Ж ж |
[ž] |
ž |
zh |
sj (se nedenfor) |
З з |
З з |
[z], (foran и, е, я, ю) [z'] |
z |
z |
s (se nedenfor) |
И и |
И и |
[i], (efter ь) [ji], (efter ш, ж, ц) [y] |
i |
i |
i, (efter ь) ji |
Й й |
Й й |
[j] |
j |
y |
j |
К к |
К к |
[k], (foran и, е, я, ю) [k'] |
k |
k |
k |
Л л |
Л л |
[l], (foran и, е, я, ю) [l'] |
l |
l |
l |
М м |
М м |
[m], (foran и, е, я, ю) [m'] |
m |
m |
m |
Н н |
Н н |
[n], (foran и, е, я, ю) [n'] |
n |
n |
n |
О о |
О о |
[o] |
o |
o |
o |
П п |
П п |
[p], (foran и, е, я, ю) [p'] |
p |
p |
p |
Р р |
Р р |
[r], (foran и, е, я, ю) [r'] |
r |
r |
r |
С с |
С с |
[s], (foran и, е, я, ю) [s'] |
s |
s |
s |
Т т |
Т т |
[t], (foran и, е, я, ю) [t'] |
t |
t |
t |
У у |
У у |
[u] |
u |
u |
u |
Ф ф |
Ф ф |
[f], (foran и, е, я, ю) [f'] |
f |
f |
f |
Х х |
Х х |
[x], (foran и, е, я, ю) [x'] |
x / ch |
kh |
ch |
Ц ц |
Ц ц |
[ts] |
c |
ts |
ts |
Ч ч |
Ч ч |
[tš] |
č |
ch |
tj |
Ш ш |
Ш ш |
[š] |
š |
sh |
sj |
Щ щ |
Щ щ |
[š:] |
šč |
shch |
sjtj |
Ъ ъ |
Ъ ъ |
stumt (kaldes "hårdt tegn") |
" |
|
|
Ы ы |
Ы ы |
[y] (den russisk vokal er kortere end den danske) |
y |
y |
y |
Ь ь |
Ь ь |
['] (kaldes "blødt tegn") |
' |
|
|
Э э |
Э э |
[æ] |
ė |
e |
e |
Ю ю |
Ю ю |
[ju], (efter kons.) [u] |
ju |
yu |
ju |
Я я |
Я я |
[ja], (efter kons.) [a] |
ja |
ya |
ja |
Ovenstående vejledning for transliteration til dansk er som angivet af Dansk Sprognævn i dennes publikation "Stavning af russiske navne", Købennavn, 1970.[1] Af afvigende transliterationer fra dette system ses på dansk også transliterationen af Ж ж (Dansk Sprognævn: Sj sj) til Zj zj samt af З з (Dansk Sprognævn: S s) til Z z. I begge tilfælde afspejler varianterne med Z en skelnen mellem hhv. stemt og ustemt lyd. Denne skelnen findes ikke på dansk udtale, men findes på russisk og f.eks. engelsk. Ж ж (Zj zj) og З з (Z z) afspejler dermed stemte lyde, mens Ш ш (Sj sj) og С с (S s) angiver ustemte lyde.
Eksterne henvisninger
- Det Kongelige Bibliotek – Translitteration fra kyrillisk til latinsk alfabet
- Statsbiblioteket – Translitteration og kyrilliske tastaturer
- CyrAcademisator Online translitteration af russisk til bl.a. ISO og efter Dansk Sprognævns anbefalinger.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |