Bolsjevik: Forskelle mellem versioner
Helsned (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Helsned (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
En '''bolsjevik''' er et andet ord for en [[Kommunisme|kommunist]]. Ordet stammer fra det [[Russiske Socialdemokratiske Arbejderparti]]s 2. kongres i [[1903]], hvor [[Lenin]]s tilhængere opnåede flertal ved enkelte nøgleafstemninger der vedrørte partiets oranisation. Mindretalsgruppen kaldes tilsvarende [[mensjevik]]ker. Det russiske kommunistparti blev siden også kaldt Bolsjevikpartiet. |
En '''bolsjevik''' er et andet ord for en Moskvatro[[Kommunisme|kommunist]]. Ordet stammer fra det [[Russiske Socialdemokratiske Arbejderparti]]s 2. kongres i [[1903]], hvor [[Lenin]]s tilhængere opnåede flertal ved enkelte nøgleafstemninger der vedrørte partiets oranisation. Mindretalsgruppen kaldes tilsvarende [[mensjevik]]ker. Det russiske kommunistparti blev siden også kaldt Bolsjevikpartiet. |
||
Den mest nævneværdige forskel på bolsjevisme og andre former for [[kommunisme]] er at bolsjevismen er baseret på ideen om et elitært styret revolutionært parti og en partiorganisation hvis beslutninger bygger på princippet om [[demokratisk centralisme]]. |
Den mest nævneværdige forskel på bolsjevisme og andre former for [[kommunisme]] er at bolsjevismen er baseret på ideen om et elitært styret revolutionært parti og en partiorganisation hvis beslutninger bygger på princippet om [[demokratisk centralisme]]. |
||
Versionen fra 27. apr. 2013, 14:30
En bolsjevik er et andet ord for en Moskvatrokommunist. Ordet stammer fra det Russiske Socialdemokratiske Arbejderpartis 2. kongres i 1903, hvor Lenins tilhængere opnåede flertal ved enkelte nøgleafstemninger der vedrørte partiets oranisation. Mindretalsgruppen kaldes tilsvarende mensjevikker. Det russiske kommunistparti blev siden også kaldt Bolsjevikpartiet. Den mest nævneværdige forskel på bolsjevisme og andre former for kommunisme er at bolsjevismen er baseret på ideen om et elitært styret revolutionært parti og en partiorganisation hvis beslutninger bygger på princippet om demokratisk centralisme.
Efter Lenins død opstod der en splittelse i bolsjevismen, mellem en blandet gruppe lkendt som venstrekommunisterne, eller venstreoppositionen, hvis væsentligste ledende skikkelse var Lev Trotskij som stod i oppositionen til et triumvirat hvis væsentligste ledende skulle vise sig at være Josef Stalin. Venstreoppositionen kaldte sig selv Bolsjevik-Leninister.