Karbid: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 20. jun. 2006, 14:34

Et carbid er en kemisk forbindelse mellem kulstof (carbon) og et andet grundstof, hvor forbindelsen i fast form ikke danner molekylgitter. Stoffer som CH₄, CO₂, CS₂ og CCl₄ henregnes derfor ikke til carbiderne. Carbiderne kan være opbygget enten i iongitre og atomgitre eller metalgitre (se molekylgitre).

Af saltagtige carbider kan nævnes calciumcarbid, CaC₂. Dette og andre acetylider indeholder C₂^{2-, der er en stærk base, og disse salte giver da også C₂H₂ ved reaktion med så svag en syre som H₂O (vand er en amfolyt, hvilket betyder at det både kan have syre- og baseegenskaber). Der kendes også carbider, der med H₂O giver CH₄, f.eks. aluminiumcarbid, Al₄C₃, der også er opbygget af ioner.}

De carbider, der er opbygget i atomgitre eller metalgitre, hører nærmest hjemme i den uorganiske kemi. Det er meget hårde stoffer, og en del af disse carbider er kemisk meget inaktive. Disse carbiders formler svarer ikke altid til det udfra det traditionelle valensbegreb forventelige, f.eks. har cementit - det jerncarbid, der kan forekomme i carbonholdigt stål - formlen Fe₃C.

Carbider fremstilles ofte ved kraftig opvarmning af en blanding af det tilsvarende oxid og koks.

Se også

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Et '''carbid''' er en [[kemisk forbindelse]] mellem [[kulstof]] (carbon) og et andet [[grundstof]], hvor forbindelsen i fast form ''ikke'' danner [[molekylgitter]]. Stoffer som CH<sub>4</sub>, CO<sub>2</sub>, CS<sub>2</sub> og CCl<sub>4</sub> henregnes derfor ''ikke'' til carbiderne. Carbiderne kan være opbygget enten i iongitre og atomgitre eller metalgitre (se [[molekylgitter|molekylgitre]]).
-Af [[salt]]agtige carbider kan nævnes [[calciumcarbid]], CaC<sub>2</sub>. Dette og andre [[acetylid]]er indeholder C<sub>2</sub><sup>2-</sub>, der er en stærk [[base]], og disse salte giver da også C<sub>2</sub>H<sub>2</sub> ved [[kemisk reaktion|reaktion]] med så svag en [[syre]] som H<sub>2</sub>O ([[vand]] er en [[amfolyt]], hvilket betyder at det både kan have syre- og baseegenskaber). Der kendes også carbider, der med H<sub>2</sub>O giver CH<sub>4</sub>, f.eks. [[aluminiumcarbid]], Al<sub>4</sub>C<sub>3</sub>, der også er opbygget af [[ion]]er.
+Af [[salt]]agtige carbider kan nævnes [[calciumcarbid]], CaC<sub>2</sub>. Dette og andre [[acetylid]]er indeholder C<sub>2</sub><sup>2-</sub>, der er en stærk [[base (kemi)|base]], og disse salte giver da også C<sub>2</sub>H<sub>2</sub> ved [[kemisk reaktion|reaktion]] med så svag en [[syre]] som H<sub>2</sub>O ([[vand]] er en [[amfolyt]], hvilket betyder at det både kan have syre- og baseegenskaber). Der kendes også carbider, der med H<sub>2</sub>O giver CH<sub>4</sub>, f.eks. [[aluminiumcarbid]], Al<sub>4</sub>C<sub>3</sub>, der også er opbygget af [[ion]]er.
 De carbider, der er opbygget i [[atomgitter|atomgitre]] eller [[metalgitter|metalgitre]], hører nærmest hjemme i den [[uorganisk kemi|uorganiske kemi]]. Det er meget hårde stoffer, og en del af disse carbider er kemisk meget inaktive. Disse carbiders formler svarer ikke altid til det udfra det traditionelle [[valens]]begreb forventelige, f.eks. har ''[[cementit]]'' - det [[jerncarbid]], der kan forekomme i carbonholdigt [[stål]] - formlen Fe<sub>3</sub>C.