Regeringen Neergaard I: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 21. jun. 2006, 12:21

Ministeriet Neergaard I var Danmarks regering 12. oktober 1908 - 16. august 1909.

Ændring: 31. marts 1909

Den bestod af følgende ministre:

Konseilspræsident og Forsvarsminister: Niels Th. Neergaard
Udenrigsminister: C.W. Ahlefeldt-Laurvig
Finansminister: Charles Brun
Indenrigsminister: Klaus Berntsen
Justitsminister: Svend Høgsbro
Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet: Enevold Sørensen
Minister for offentlige arbejder: Jens Jensen-Sønderup
Landbrugsminister: Anders Nielsen
Minister for Handel og Søfart: Joh.F.C. Hansen
Minister for Island:

Hannes Th. Hafstein til 31. marts 1909, derefter

Bjørn Jonsson

Baggrund

Få dage før forsvarskommissionen afleverede sin betænkning om den nye forsvarsreform den 28. juli 1908 gjorde J.C. Christensen sin regering kampklar ved en rekonstruktion af regeringen, hvor bl.a. Neergaard blev ny finansminister, hvormed medlemmerne af den moderate Venstre gruppe reelt sluttede sig til Venstre.

J.C. Christensen vidste, at de Moderate var forhadte i Venstre på grund af det forlig, som de havde indgået med Højre i 1894, og som havde bragt J.B.S. Estrup til fald, men J.C. Christensen havde brug for en stærk regering til at forhandle forsvarsreformen på plads. De Moderates og Niels Neergaard ønskede indflydelse, og da regeringen var en flertalsregering, der ene og alene bestemte den førte politik, gik indflydelsen over regeringsmagten, hvorfor tilbuddet var tillokkende.

På trods af den stærke regering og J.C. Christensens ønske om at gennemføre forsvarsreformen, blev der dog intet forlig. Den 8. september 1908 meldte den tidligere justitsminister Peter Alberti sig således på Københavns domhus som bedrager. Dette kunne synes som en ligegyldig sag for Ministeriet J.C. Christensen, da Alberti var efter regeringsomdannelsen ikke mere medlem af regeringen, men på grund af de æresbevisninger, som den nye konge Frederik 8. havde tildelt Alberti i forbindelse med han ministerafgang, har kongen formentlig følt sig misbrugt og vildledt. Dermed var sagen ikke mere ubetydelig for regeringen, og J.C. måtte træde tilbage og overlade embedet til Niels Neergaard.

Ministeriet Neergaard måtte se det som sin hovedopgave at få forsvarsordningen gennem Rigsdagen. Dette lod sig imidlertid ikke gøre, og efter et års tid resulterede forsvarsspørgsmålet i en splittelse af Venstre i to fraktioner, hvormed regeringen kom i mindretal, og lod sig fælde på foranledning af J.C. Christensen. Neergaards forslag til forsvarsordningen var blevet opfattet som vendt mod Tyskland, hvilket var uacceptabelt for J.C. Christensen, som hele tiden havde arbejdet for, at et dansk forsvar aldrig måtte være rettet mod Tyskland.

Foregående:	Danmarks regeringer	Efterfølgende:
Ministeriet J.C. Christensen 14. januar 1905	Danmarks regeringer	Ministeriet Holstein-Ledreborg 16. august 1909

Se også

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 == Baggrund ==
-Få dage før forsvarskommissionen afleverede sin betænkning om deb nye forsvarsreform den 28. juli 1908 gjorde [[J.C. Christensen]] sin regering kampklar ved en rekonstruktion af regeringen, hvor bl.a. Neergaard blev ny finansminister, hvormed medlemmerne af den moderate Venstre gruppe reelt sluttede sig til [[Venstre]].
+Få dage før forsvarskommissionen afleverede sin betænkning om den nye forsvarsreform den 28. juli [[1908]] gjorde [[J.C. Christensen]] sin regering kampklar ved en rekonstruktion af regeringen, hvor bl.a. Neergaard blev ny finansminister, hvormed medlemmerne af den moderate Venstre gruppe reelt sluttede sig til [[Venstre]].
-J.C. Christensen vidste, at de Moderate var forhadte i Venstre på grund af det forlig, som de havde indgået med [[Højre]] i [[1894]], og som havde bragt Estrup til fald, men J.C. Christensen havde brug for en stærk regering til at forhandle forsvarsreformen på plads. De Moderates og Niels Neergaard ønskede indflydelse, og da regeringen var en flertalsregering, der ene og alene bestemte den førte politik, gik indflydelsen over regeringsmagten, hvorfor tilbuddet var tillokkende.
+J.C. Christensen vidste, at de Moderate var forhadte i Venstre på grund af det forlig, som de havde indgået med [[Højre]] i [[1894]], og som havde bragt [[J.B.S. Estrup]] til fald, men J.C. Christensen havde brug for en stærk regering til at forhandle forsvarsreformen på plads. De Moderates og Niels Neergaard ønskede indflydelse, og da regeringen var en flertalsregering, der ene og alene bestemte den førte politik, gik indflydelsen over regeringsmagten, hvorfor tilbuddet var tillokkende.
-På trods af den stærke regering og J.C. Christensens ønske om at gennemføre forsvarsreformen, blev der dog intet forlig. Den 8. september 1908 meldte den tidligere justitsminister [[Peter Alberti]] sig således på Københavns domhus som bedrager. Dette kunne synes som en ligegyldig sag for Regeringen Christensen. Alberti var efter regeringsomdannelsen ikke mere medlem af regeringen, og han havde ikke foretaget sig noget ulovligt gennem sin tid som minister, men på grund af de æresbevisninger, som den nye konge [[Frederik 8.]] havde tildelt Alberti på foranledning af J.C. Christensen, har kongen formentlig følt sig misbrugt og vildledt. Dermed var sagen ikke mere ubetydelig for regeringen og J.C. Christensen. J.C. Christensen måtte derfor træde tilbage og overlade embedet til Niels Neergaard.
+På trods af den stærke regering og J.C. Christensens ønske om at gennemføre forsvarsreformen, blev der dog intet forlig. Den 8. september [[1908]] meldte den tidligere justitsminister [[Peter Alberti]] sig således på Københavns domhus som bedrager. Dette kunne synes som en ligegyldig sag for [[Ministeriet J.C. Christensen]], da Alberti var efter regeringsomdannelsen ikke mere medlem af regeringen, men på grund af de æresbevisninger, som den nye konge [[Frederik 8.]] havde tildelt Alberti i forbindelse med han ministerafgang, har kongen formentlig følt sig misbrugt og vildledt. Dermed var sagen ikke mere ubetydelig for regeringen, og J.C. måtte træde tilbage og overlade embedet til Niels Neergaard.
-Regeringen Neergaard måtte se det som sin hovedopgave at få forsvarsordningen gennem Rigsdagen. Dette lod sig imidlertid ikke gøre, og efter et års tid resulterede forsvarsspørgsmålet i en splittelse af Venstre i to fraktioner, hvormed regeringen kom i mindretal, og lod sig fælde på foranledning af J.C. Christensen. Neergaards forslag til forsvarsordningen var blevet opfattet som vendt mod [[Tyskland]], hvilket var uacceptabelt for J.C. Christensen, som hele tiden havde arbejdet for, at et dansk forsvar aldrig måtte være rettet mod Tyskland.
+Ministeriet Neergaard måtte se det som sin hovedopgave at få forsvarsordningen gennem Rigsdagen. Dette lod sig imidlertid ikke gøre, og efter et års tid resulterede forsvarsspørgsmålet i en splittelse af Venstre i to fraktioner, hvormed regeringen kom i mindretal, og lod sig fælde på foranledning af J.C. Christensen. Neergaards forslag til forsvarsordningen var blevet opfattet som vendt mod [[Tyskland]], hvilket var uacceptabelt for J.C. Christensen, som hele tiden havde arbejdet for, at et dansk forsvar aldrig måtte være rettet mod Tyskland.
 {{Arvefølge|[[Danmarks regeringer]]|[[Ministeriet J.C. Christensen]]<br>[[14. januar]] [[1905]]|[[Ministeriet Holstein-Ledreborg]]<br>[[16. august]] [[1909]]}}