Romerskkatolske kirke: Forskelle mellem versioner
EPO (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Trade, fjerner ændringer fra 85.81.134.85 (diskussion | bidrag) |
m Ændre url til anden wiki til wiki-syntaks |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Peterspladsen-2000.jpg|thumbnail|300px|Peterspladsen]] |
[[Fil:Peterspladsen-2000.jpg|thumbnail|300px|Peterspladsen]] |
||
'''Den romerskkatolske kirke''' (også kaldet '''Den katolske kirke''') er den største af de [[kristne]] kirker og verdens største [[trossamfund]] med i alt 1,196 mia. troende (pr. [[2010]].)<ref>[ |
'''Den romerskkatolske kirke''' (også kaldet '''Den katolske kirke''') er den største af de [[kristne]] kirker og verdens største [[trossamfund]] med i alt 1,196 mia. troende (pr. [[2010]].)<ref>[[:en:Catholic_Church_by_country#Sources_used_in_the_table|Catholic Church by country (English Wikipedia)]]</ref> Om læren eller livsholdningen bag den katolske kirke bruges ordet [[katolicisme]]. |
||
== Definitioner og doktriner == |
== Definitioner og doktriner == |
Versionen fra 25. maj 2013, 03:44
Den romerskkatolske kirke (også kaldet Den katolske kirke) er den største af de kristne kirker og verdens største trossamfund med i alt 1,196 mia. troende (pr. 2010.)[1] Om læren eller livsholdningen bag den katolske kirke bruges ordet katolicisme.
Definitioner og doktriner
Katolsk kommer af det græske ord katholikos, der betyder almindelig, universel (egentlig dét, der gælder til alle tider), og heri ligger selve grunden til de katolske kirkers selvforståelse: De er den samlede kristendom på tværs af alle skel (nationale, sociale, politiske etc.). Den katolske kirke regner sig for apostolisk, dvs. at den i sit væsen og sin tradition bygger på en ubrudt række af efterfølgere efter de første apostle med apostlen Peter i spidsen, der var kirkens første overhoved, og at den er grundlagt af Jesus Kristus selv. Sammen med de andre katolske kirker er det grundlæggende, at paven, Roms Biskop, anerkendes som Kirkens overhoved og apostlen Peters efterfølger i lige linje. Den romerskkatolske kirkes teologiske doktriner er sammenfattede i Den Katolske Kirkes Katekismus. Den første er udgivet i 1566 og den seneste i 1992. En oversættelse til dansk af sidstnævnte udkom i januar 2007.
Organisation
Bispedømmerne
Den katolske kirke er organiseret i bispedømmer. Biskoppen har her det overordnede ansvar med hjælp fra flere hjælpebiskopper (i Danmark findes dog kun én fungerende biskop og ingen hjælpebiskopper). Under bisperne står sognepræsterne, der sørger for forkyndelsen i sognene, evt. med hjælp fra kapellaner og diakoner.
Desuden findes en del selvstændige organisationer og bevægelser, der sideløbende med bispedømmerne spiller en overordentlig væsentlig rolle, f.eks. munke- og nonneordener, som regel knyttet til klostre, eller andre ordenssamfund.
Paven og kardinalkollegiet
For at holde sammen på denne store organisation samles alt i den katolske kirke centralt. Biskoppen i Rom varetager den højeste af alle poster, Petersembedet, der er opkaldt efter dets første holder: apostlen Peter. Roms biskop kaldes for Paven og er valgt af kardinalkollegiet. Kardinalerne er udpeget af paven, og efter en paves død vælger kardinalerne den nye pave.
Historie
Den katolske kirkes historie er tæt knyttet til europæisk historie. Liste nedenfor viser derfor kun de væsentligste begivenheder i kirkens historie.
- 1054 – Det store skisma. Den østlige og den vestlige kirke opsplittes.
- 1309 – Pave Clemens V flytter den katolske verdens centrum fra Rom til Avignon i Provence.
- 1378 – Gregor XI vender tilbage til Rom. En ny pave vælges sideløbende i Avignon, hvilket fører til det andet store skisma. Først under Konstanzkoncilet, der ender 1414, finder man en ny pave, som anerkendes af alle parter.
- 1517 – Reformationen og modreformationen. Martin Luther opslår sine 95 teser. Det bliver den største omvæltning for kirken i nyere tid, da Luthers idéer fremtvinger en opsplitning af den samlede vestlige (latinske) kristendom. Trediveårskrigen hundrede år senere er i høj grad afledt af den kirkelige splittelse.
- 1929 – Paven indgår tre traktater med den italienske stat.
- Dels oprettes den selvstændige Vatikanstat, og
- dels indgås et konkordat, der regulerer den katolske kirkes rolle i Italien,
- og endelig kompenseres Pavestolen for de økonomiske konsekvenser af, at Rom og den sidste rest af Kirkestaten i 1870 blev erobret af Italien.
- 1963 – 1965 – Afholdelse af Det andet Vatikankoncil. Et stortilet fornyelsesprojekt af den katolske tro i forhold til den moderne verden.
Den romerskkatolske kirke i Danmark
Pr. 1. januar 2012 er der i alt 40.405 katolikker i Danmark (inkl. Færøerne og Grønland), der er registrerede medlemmer af Bispedømmet København, som er det organisatoriske landsdækkende bispedømme for Den katolske Kirke i Danmark.[2] Af disse 40.405 registrerede katolikker er i alt 31.530 (svarende til 78%) over 18 år.[3]
I 1536 var reformationen af Danmark begyndt og katolicisme var ikke tilladt i Danmark før religionsfrihedens fuldkomne indførelse med Junigrundloven i 1849. Omkring 1850 fandtes cirka 1.000 katolikker i Danmark. Det tog dog en del år før Den Katolske Kirke tog konsekvensen af de nye muligheder, da biskoppen af Osnabrück Paul Melchens i 1860 kom til København og meddelte firmelsens sakramente. Administrativt tilhørte Danmark det Nordiske vikariat, som blev varetaget af biskoppen af Osnabrück.
I 1868 blev Danmark ophøjet til et selvstændigt apostolsk præfektur og sognepræsten ved Sankt Ansgar Kirke Hermann Grüder (1828-1883) blev udnævnt til præfekt af Vatikanet. Fra de dengang to sogne, København (ca. 1640) og Fredericia (1674), kom sidenhen seks nye til: Odense og Randers i 1867, Horsens i 1872, Århus i 1873, Kolding i 1882 og Svendborg i 1883.
I 1892 blev Danmark ophøjet til et apostolsk vikariat og præfekt Johannes von Euch (1834-1922) blev apostolsk vikar og dermed bispeviet. De danske katolikker havde nu deres egen biskop. Antallet af sogne steg fra 8 til 28 og udenlandske ordenssamfund (redemptorister, montfortanere, kamillianere, vincentpræster, skt. Josefsøstre, Vincentsøstre, hedvigsøstre m.m.) etablerede sig med kirker, skoler og sygehuse. I 1953 ophøjedes Danmark officielt til et selvstændigt og normalt katolsk bispedømme (Bispedømmet København). Biskoppen af København Czeslaw Kozon har siden 1995 været biskop for de danske katolikker.
Udvikling i antallet af katolikker i Danmark (medlemmer af Den katolske Kirke i Danmark) | ||
---|---|---|
1850 | Ca. 1.000 katolikker (svarende til 0,07% af befolkningen) | [4] |
1883 | Ca. 3.000 katolikker (svarende til 0,15% af befolkningen) | [5] |
1892 | Ca. 5.000 katolikker (svarende til 0,22% af befolkningen) | [6] |
1922 | Ca. 25.000 katolikker (svarende til 0,73% af befolkningen) | [7] |
1992 | 31.139 katolikker (svarende til 0,60% af befolkningen) | [8] |
2002 | 34.884 katolikker (svarende til 0,65% af befolkningen) | [9] |
2008 | 37.123 katolikker (svarende til 0,68% af befolkningen) | [10] |
2012 | 40.405 katolikker (svarende til 0,72% af befolkningen) | [11] |
Avisen Katolsk Orientering er Den Katolske Kirke i Danmarks officielle nyhedsorgan.
Katolsk Podcasting Danmark katpod.dk er Danmarks eneste katolske internet radio.
Catholica.dk er et Dansk katolsk tidsskrift på nettet. Det eneste af sin slags.
Blog – Katolik i hverdagen – om eksistentielle temaer, katolsk tro, spiritualitet, bibelen, hverdagsoplevelser og kærlighed.
De unge katolikker har en organisation kaldet Danmarks Unge Katolikker, der samler unge katolikker fra nær og fjern i det ganske land, til lejre, hvor der diskuteres tro og knyttes sociale bånd. Der findes i alt 22 katolske skoler i Danmark, som alle er samlet i Foreningen af Katolske Skoler i Danmark (FAKS). Endvidere er 7 katolske børnehaver samlet i Foreningen af katolske børnehaver i Danmark.
Gårdejer Jens Busk (døde i 1908) fra Åes ved Hovedgård nord for Horsens, var en af de første danske bønder siden reformationen, som konverterede til den katolske kirke. Som rigsdagsmand fik han i starten af det 20. århundrede gennemført statsstøtte til de katolske skoler, der i dag genkendes som den offentlige hjælp til samtlige friskoler.
Romerskkatolske institutioner
I Danmark ligger det eneste katolske gymnasium i Norden. Dette er placeret på Østerbro og hedder Niels Steensens Gymnasium. Hertil er knyttet en folkeskole der rækker fra 6. klassetrin og opefter.
Sankt Andreas Bibliotek (SAB) er Det katolske Bispedømme Københavns offentlige teologiske bibliotek.
Se også
Ekstern henvisning
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Vatikanets hjemmeside
- Den Katolske Kirke i Danmark
- Katolsk Mini-leksikon
- Danmarks Unge Katolikker
- Katolsk Podcasting Danmark
- catholica.dk – Et Dansk Katolsk tidsskrift på nettet
- Blog – Katolik i hverdagen
- Den Katolske Kirke i Norge – mange ressourcer
- Den Katolske Kirke
- New Advent, Katolsk leksikon (engelsk)
Noter
- ^ Catholic Church by country (English Wikipedia)
- ^ Religioner i Danmark 2012 (p. 18), Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet
- ^ Katolsk Orientering, Bispedømmet København
- ^ Den katolske Kirke i Danmark – Kirkens historie (1849-1965)
- ^ Den katolske Kirke i Danmark – Kirkens historie (1849-1965)
- ^ Sankt Ansgars Kirke – Biskopperne og katolicismens historie i Danmark (1884-2007)
- ^ Den katolske Kirke i Danmark – Kirkens historie (1849-1965)
- ^ Religioner i Danmark 2012 (p. 18), Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet
- ^ Religioner i Danmark 2012 (p. 18), Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet
- ^ Religioner i Danmark 2009 (p. 41), Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet
- ^ Religioner i Danmark 2012 (p. 18), Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet