Forskel mellem versioner af "Kerygma"

Spring til navigation Spring til søgning
4 bytes fjernet ,  for 8 år siden
m
navboks istf højreboks, removed: {{kristendom}} ved brug af AWB
m (Bot: Migrerer 16 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q1163090)
m (navboks istf højreboks, removed: {{kristendom}} ved brug af AWB)
{{kristendom}}
'''Kerygma:''' ('''κηρύσσω, kērússō''')
græsk for en herolds budskab;   at udråbe som en budbringer.
 
Man kan opfatte forskellige steder i [[Det Nye Testamente]] som udtryk for ''det kristne kerygma'';   forstå det i snævrere eller bredere forstand.
 
 
== Kerygmaet forstået som [[Jesus|Jesu]] råb eller proklamation ==
:"... Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til [[Galilæa]] og prædikede [[Gud]]s evangelium
:og sagde: »Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!« ..."
 
 
== Kerygmaet forstået som [[apostel]]enes forkyndelse ==
1 Kor 15,14
:"... men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. ..."
 
 
Voksne udøbte – [[katekumener]] – der ønsker at blive døbt og optaget i menigheden, bliver præsenteret for dette ''kerygma'' før selve [[dåb]]en. Efter dåben ''bekender'' de sig til det forkyndte ''kerygma'' med [[Trosbekendelse|trosbekendelsen]]<ref>http://www.katolsk.dk/fileadmin/user_upload/mini_lex/k.html#a1076</ref>.
 
 
== Kerygmaet genoplivet efter [[1. verdenskrig|første verdenskrig]], Jesus eller Kristus ==
 
Inden for [[teologi]]en havde den liberale teologi været dominerende med særlig fokus på '''den historiske Jesus''' i den såkaldte ''[[Jesu-liv-forskning]]'' (''Den religionshistoriske skole''), hvor man med den [[Historisk-kritisk metode|kritiske bibelforskning]] ville trænge bag om evangeliernes skildring af Kristus og finde ud af hvem den historiske Jesus egentlig og virkelig var, ("wie er eigentlich war"). – (''[http://www.kvuc.dk/ansatte/sl/jesusforsk.htm Uddybning]'')
 
 
Hvis man havde opfattet Jesus som en forbundsfælle i denne bestræbelse på at gøre verden og kulturen bedre, kunne første verdenskrigs rædsler give grund til eftertanke.
 
 
* Den [[Dialektisk teologi|dialektiske teologi]] og '''den kerygmatiske Kristus'''
 
:I Danmark har mange fremtrædende [[teolog]]er været påvirket af retningen, der oplevedes som et friskt pust efter den megen beskæftigelse med Jesu person som ideal-figur. Blandt andre [[P. G. Lindhardt]], [[Knud Ejler Løgstrup]], [[Johannes Sløk]]. – De vedholdende tilhængere har stadig [[Tidehverv]].
 
 
* Er kristendommen blot en [[religion]] som alle andre?
:3) at sikre og betrygge eksistensen
:4) og at garantere fremtiden (''Lindhardt 1961, 1954, s. 9)'')
 
 
Efter denne opdeling svarer Lindhardt så med at skelne mellem religionernes ''indikativer'' og evangeliets ''imperativer'':
:"... Men her er påstanden altså den, at evangeliet er noget fra religionen forskelligt, ikke i grad, men i art, ikke blot på disse eller hine punkter, men i sine forudsætninger og sine mål. ''Det'' giver ingen forklaringer på tilværelsen, ytrer sig ikke i almindelige indikativiske sætninger om sagssammenhænge, giver ingen oplysninger, som derefter intellektuelt kan bearbejdes til anskuelser og opfattelser; dets sproglige form er imperativets, for det indeholder ikke upersonlige anskuelser, men personlige udfordringer, og på en udfordring bliver den udfordrede nødt til at svare. Intet svar er et særdeles tydeligt svar. ..." (''Lindhardt 1961, 1954, s. 18)'')
 
 
Senere i livet reflekterer Lindhardt igen over disse ting og sætter slutparentesen for denne periode:
:"... Selvom kristendommen i sin historiske skikkelse nok så meget var en religion som enhver anden, og skønt der i kirkens forkyndelse forelå både et sandt og et falskt evangelium, så rummede kristendommen i sin kerne – '''Jesu forkyndelse, ikke hans personlighed''' – et budskab af principielt ikke-religiøs art. Denne tankegang – som også prægede den lille bog fra 1954 (''Lindhardt 1961, 1954'') var fremherskende i den dialektiske teologi, efterhånden mindre hos Barth, men des mere hos Bultmann og den [[Formkritik|formhistoriske skole]], omend man som [[historiker]] kunne mene at her blev vort totale ukendskab til Jesu person overdrevet (i [[Eksegese|exegesen]] kom der da også fra [[1950]]'erne en reaktion på det punkt), ligesom man med god grund kan antage at meget af det som fik sin udfoldelse "efter [[påske]]" havde sin selvfølgelige rod i det der sket "før påske". Siden 1920'erne havde den dialektiske teologi skrevet debattens dagsorden, og der var i forhold til tiden før første verdenskrig sat en parentes som i [[1970]]'erne igen begyndte at lukke af.
:Den dialektiske periode, der naturligvis aldrig har været enerådende, er ved at være til ende; ..." (''Lindhardt 1981, s. 178'')
 
 
 
Efter denne slutparentes er anvendelsen af betegnelsen ''kerygma'' vel tilbage ved den mere neutrale betydning: <br />
'''det centrale budskab eller anliggende i kristendommen''', og hvor de fleste igen tåler at kristendommen betragtes som en religion blandt andre af verdens religioner.
 
 
== Litteratur ==
* Rendtorff, Knud (2001). ''Eksistens i tiden : Rudolf Bultmann – en teologisk livshistorie''. Odense : Odense Universitetsforlag.
:Om den tyske eksistensteolog Rudolf Bultmann (1884-1976) der var epokegørende som nytestamentlig forsker, men som også blev én af de mest omdiskuterede teologer i nyere tid. Biografi. DK5=99.4. ISBN 87-7838-644-6 – (''[http://www.fagboginfo.dk/knulfire/knulfird.htm Omtale]'')
 
 
== Se også ==
== Noter ==
{{reflist}}
 
{{navboks kristendom}}
 
[[Kategori:Kristendom]]
188.448

redigeringer

Navigationsmenu