Sandhed: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
{{kilder|dato=Uge 26, 2011}}
{{kilder|dato=Uge 26, 2011}}
'''Sandhed''': Ordet bruges i [[religion|religiøs]]- [[filosofi]]ske sammenhænge, i [[logik]]ken, i [[fiktion]]en og i hverdags tale løst om om både [[subjektiv]]e, [[objektiv]]e og [[absolut]]te begreber og begivenheder. [[Leibniz]] skelnede mellem ''faktuelle sandheder'' og ''rationelle sandheder''.<ref name="HendricksV2002Moderne">[[Vincent F. Hendricks]] og [[Stig Andur Pedersen]], ''Moderne elementær logik'', [[Høst & Søns Forlag]], København, 2002</ref>
'''Sandhed''': Ordet bruges i [[religion|religiøs]]- [[filosofi]]ske sammenhænge, i [[logik]]ken, i [[fiktion]]en og i hverdags tale løst om om både [[subjektiv]]e, [[objektiv]]e og [[absolut]]te begreber og begivenheder. [[Leibniz]] skelnede mellem ''faktuelle sandheder'' og ''rationelle sandheder''.<ref name="HendricksV2002Moderne">[[Vincent F. Hendricks]] og [[Stig Andur Pedersen]], ''Moderne elementær logik'', [[Høst & Søns Forlag]], København, 2002</ref>

Sandhed er den i tiden gældende sammenhæng mellem årsag og virkning.


De fleste ordbogsdefinitioner af sandhed nævner en form for overensstemmelse med fakta eller virkeligheden. Sandhed er den tidsmessige forbindelse mellem årsag og virkning. Der er dog ingen generelt accepterede definitioner af sandhed blandt videnskabsfolk, og en lang række teorier om sandhed bliver fortsat debatteret bredt. Det skyldes at videnskaben kun måler i tid og rum.
De fleste ordbogsdefinitioner af sandhed nævner en form for overensstemmelse med fakta eller virkeligheden. Sandhed er den tidsmessige forbindelse mellem årsag og virkning. Der er dog ingen generelt accepterede definitioner af sandhed blandt videnskabsfolk, og en lang række teorier om sandhed bliver fortsat debatteret bredt. Det skyldes at videnskaben kun måler i tid og rum.

Versionen fra 2. jun. 2013, 19:31

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Sandhed: Ordet bruges i religiøs- filosofiske sammenhænge, i logikken, i fiktionen og i hverdags tale løst om om både subjektive, objektive og absolutte begreber og begivenheder. Leibniz skelnede mellem faktuelle sandheder og rationelle sandheder.[1]

Sandhed er den i tiden gældende sammenhæng mellem årsag og virkning.

De fleste ordbogsdefinitioner af sandhed nævner en form for overensstemmelse med fakta eller virkeligheden. Sandhed er den tidsmessige forbindelse mellem årsag og virkning. Der er dog ingen generelt accepterede definitioner af sandhed blandt videnskabsfolk, og en lang række teorier om sandhed bliver fortsat debatteret bredt. Det skyldes at videnskaben kun måler i tid og rum.

Den subjektive sandhed kan fastholdes i længere tid af gangen, grundt frygt for forandringer hos subjektet. Den objektive sandhed ændres konstant med tiden.

Indenfor logikken betegnes et udsagn der er sandt "i alle situationer" for en tautologi.[1] I korthed kan man sige, at en tautologi er et sandhedsudsagn, man ikke bliver klogere af, selv om det er rigtigt. Det matematiske udtryk x = x er således et simpelt eksempel på en tautologi. Et udsagn som: "Hans er ældre end Mette, fordi Mette er yngre end Hans", er også en tautologi, idet der her bliver sagt præcis det samme to gange, om end på to forskellige måder.

Sandhed som begreb

Sandhed som begreb er noget vi alle intuitivt forstår, og man bliver ikke klogere af at få det forklaret. Et helt andet spørgsmål er at afgøre om en given antagelse er sand eller falsk (i overensstemmelse med sandheden eller ej). For vi kan nemt uden at vide det være ofre for illusioner og bedrag.

Sandhed som begreb er en underforstået forudsætning for al videnskab og debat, al efterforskning, alle forklaringer og al undervisning. Det gælder om at finde frem til, hvad sandheden består i, eller udtrykt på andre måder "finde frem til sandheden" om dette eller hint, eller "afdække sandheden", "afsløre den" etc.. (Se Sherlock Holmes). Et grundlæggende princip, hvis man søger sandheden, er at være åben, skeptisk, undersøgende og nysgerrig og ikke tro på det første det bedste, man får fortalt eller læser et sted.

Den subjektive sandhed

Den subjektive sandhed er den mest benyttede, men også den mest utroværdige. Selvom subjektive sandheder senere kan bevises som absolutte (eller objektive), er de altid baseret på overbevisning. Et eksempel kan være et vidne til en ulykke eller forbrydelse, der tolker det sete på baggrund på sine følelser eller andre indflydelser der er svære at måle.

Den objektive sandhed

Et eksempel på objektiv sandhed er ordet "rund". Det er nemlig sandt at en CD (medie) er rund, og det er også sandt at en kugle er rund, selvom disse to objekter langtfra er ens!

Det Græske ord for "Sandhed" er alē′theia, som betyder "hvordan en sag virkelig forholder sig". Dette betyder at sandheden findes frem ved at skue beviserne, at det der stemmer med kendsgerningerne, eller det der er ret og rigtigt.

Den absolutte sandhed

En absolut sandhed er ikke til diskussion. Et eksempel på en absolut sandhed er at alle mennesker dør fysisk på et tidspunkt. Se også: A priori. Dette gølder dog kun for den del af en befolkningsgruppe der er nået til enighed om hvad et fysisk liv er. Det vil sige at det er en sandhed der kun gør sig gældende på jorden.

Logiske knuder

Tag udtrykket: "Dette som jeg skriver her, passer ikke", er det sandt eller falsk? Det er sandt, for det passer jo, at det ikke passer, ergo er falsk, for udsagnet hævder jo at det ikke passer osv. osv.

Se også

Henvisninger

  1. ^ a b Vincent F. Hendricks og Stig Andur Pedersen, Moderne elementær logik, Høst & Søns Forlag, København, 2002
filosofiSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Skabelon:Link FA