GABA: Forskelle mellem versioner
Addbot (diskussion | bidrag) |
{{Commonscat|Gamma-Aminobutyric acid}} |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
I dyr bindes GABA til [[inhibitorisk|inhibitoriske]] [[synapse]]r i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til [[receptor]]er i [[plasmamembran]]en på både præ- og postsynaptiske [[neuron]]er. Denne binding afstedkommer enten en øget strøm af negativt ladede [[chlorid]][[ion]]er ind i cellen eller en øget strøm af positivt ladede [[kalium]]ioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ – såkaldt [[hyperpolarisering]] – hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskeligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet. |
I dyr bindes GABA til [[inhibitorisk|inhibitoriske]] [[synapse]]r i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til [[receptor]]er i [[plasmamembran]]en på både præ- og postsynaptiske [[neuron]]er. Denne binding afstedkommer enten en øget strøm af negativt ladede [[chlorid]][[ion]]er ind i cellen eller en øget strøm af positivt ladede [[kalium]]ioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ – såkaldt [[hyperpolarisering]] – hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskeligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet. |
||
{{Commonscat|Gamma-Aminobutyric acid}} |
|||
[[Kategori:Fysiologi]] |
[[Kategori:Fysiologi]] |
||
Versionen fra 4. jun. 2013, 01:11
GABA (forkortelse for gamma-aminosmørsyre eller gamma-aminobutansyre) er en hæmmende (inhibitorisk) neurotransmitter, som kan findes i både centrale og perifere nervesystemer i en lang række dyrearter. GABA er den primære hæmmende neurotransmitter i hjernen.
Funktion
I dyr bindes GABA til inhibitoriske synapser i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til receptorer i plasmamembranen på både præ- og postsynaptiske neuroner. Denne binding afstedkommer enten en øget strøm af negativt ladede chloridioner ind i cellen eller en øget strøm af positivt ladede kaliumioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ – såkaldt hyperpolarisering – hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskeligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet.
