Carbonat

Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre, en ion der består af et kulstof-atom og tre oxygen-atomer (CO₃^2-). Karbonater eller carbonater er fællesbetegnelsen for salte af kulsyre.

Syrerestionen indgår bl.a. i kalk, kulsyre og kobberkarbonat (se nedenfor).

Alle carbonater har den egenskab, at de kan reagere på to måder over for syre. De kan enten afgive deres metalion og i stedet overtage den fremmede syres brintioner, eller de kan helt ophøre med at være syre, når CO₂ frigives fra kulsyren. På den måde kan carbonater helt fjerne syre fra en opløsning, og det er en virkning, som bliver udnyttet dagligt i alle former for jordbrug (Se også under buffereffekt).

De fleste kationer [metalion] med to eller flere positive ladninger laver tungtopløselige karbonatsalte, som defineret ved Helge Myginds bog i Kemi C, "2 g tungt opløseligt salt per 100 ml vand". I dennes skema angives kobberkarbonat til ikke at eksistere, men det gør det. Saltet udfældes let og ved tilsætning af saltsyre til et vasket bundfald dannes der bobler af CO₂ som angivet ovenfor.

Forholdet mellem kuldioxyd (CO₂), hydrogencarbonat (HCO₃-) og carbonat (CO2−3) som funktion af pH. Pilen angiver den forventede ændring som følge af havenes forsuring

En speciel form for hydreret carbonat forekommer i koldt, alkalisk miljø som ikait, CaCO₃, 6H₂O. Ikait er navngivet efter den eneste kendte forekomst som ikka-søjler i Ikkafjorden i Grønland.

Se også

• "Copper(II) carbonate"

Eksterne henvisninger

• "Helge Mygind, Kemi C"