Carbonat: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Carbonat''' ([[Kemisk Ordbog]]) er [[syrerest]]en af [[kulsyre]] |
'''Carbonat''' ([[Kemisk Ordbog]]) er [[syrerest]]en af [[kulsyre]]. Det er en [[ion]] der består af et [[carbon]]-[[atom]] og tre [[oxygen]]-atomer (CO<sub>3</sub><sup>2-</sup>). '''carbonat''' skrives af og til som '''karbonat''', og dette er den stavemåde, der er anvendt i Dansk Retskrivningsordbog. |
||
Syrerestionen indgår bl.a. i [[Kalk (mineral)|kalk]], [[kulsyre]] og kobberkarbonat (se nedenfor). |
Syrerestionen indgår bl.a. i [[Kalk (mineral)|kalk]], [[kulsyre]] og kobberkarbonat (se nedenfor). |
||
Alle carbonater har den egenskab, at de kan reagere på to måder over for syre. De kan enten afgive deres [[ion (kemi)|metalion]] og i stedet overtage den fremmede syres [[ |
Alle carbonater har den egenskab, at de kan reagere på to måder over for syre. De kan enten afgive deres [[ion (kemi)|metalion]] og i stedet overtage den fremmede syres [[hydron]]er, eller de kan helt ophøre med at være syre, når CO<sub>2</sub> frigives fra kulsyren. På den måde kan carbonater helt fjerne syre fra en [[opløsning (kemi)|opløsning]], og det er en virkning, som bliver udnyttet dagligt i alle former for [[jordbrug]] (Se også under [[buffer (Kemi)|buffereffekt]]). |
||
De fleste kationer [metalion] med to eller flere positive ladninger laver tungtopløselige '''karbonat'''salte, som defineret ved Helge Myginds bog i Kemi C, "2 g tungt opløseligt salt per 100 ml vand". I dennes skema angives kobber'''karbonat''' til ikke at eksistere, men det gør det. Saltet udfældes let og ved tilsætning af ''saltsyre'' til et vasket bundfald dannes der bobler af CO<sub>2</sub> som angivet ovenfor. |
De fleste kationer [metalion] med to eller flere positive ladninger laver tungtopløselige '''karbonat'''salte, som defineret ved Helge Myginds bog i Kemi C, "2 g tungt opløseligt salt per 100 ml vand". I dennes skema angives kobber'''karbonat''' til ikke at eksistere, men det gør det. Saltet udfældes let og ved tilsætning af ''saltsyre'' til et vasket bundfald dannes der bobler af CO<sub>2</sub> som angivet ovenfor. |
||
Versionen fra 11. jun. 2013, 01:33
Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre. Det er en ion der består af et carbon-atom og tre oxygen-atomer (CO32-). carbonat skrives af og til som karbonat, og dette er den stavemåde, der er anvendt i Dansk Retskrivningsordbog.
Syrerestionen indgår bl.a. i kalk, kulsyre og kobberkarbonat (se nedenfor).
Alle carbonater har den egenskab, at de kan reagere på to måder over for syre. De kan enten afgive deres metalion og i stedet overtage den fremmede syres hydroner, eller de kan helt ophøre med at være syre, når CO2 frigives fra kulsyren. På den måde kan carbonater helt fjerne syre fra en opløsning, og det er en virkning, som bliver udnyttet dagligt i alle former for jordbrug (Se også under buffereffekt).
De fleste kationer [metalion] med to eller flere positive ladninger laver tungtopløselige karbonatsalte, som defineret ved Helge Myginds bog i Kemi C, "2 g tungt opløseligt salt per 100 ml vand". I dennes skema angives kobberkarbonat til ikke at eksistere, men det gør det. Saltet udfældes let og ved tilsætning af saltsyre til et vasket bundfald dannes der bobler af CO2 som angivet ovenfor.
En speciel form for hydreret carbonat forekommer i koldt, alkalisk miljø som ikait, CaCO3, 6H2O. Ikait er navngivet efter den eneste kendte forekomst som ikka-søjler i Ikkafjorden i Grønland.
Se også