Horsens Statsskole: Forskelle mellem versioner

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Twid (diskussion | bidrag)
3.307 edits
No edit summary
Linje 4: Linje 4:
[[Industrialiseringen i Danmark]] stillede krav om nye fag i skolen, de såkaldte realfag, tekniske fag, samt moderne sprog. I 1864 dimitterede Horsens lærde Skole første gang et hold elever med [[realeksamen]]. I 1871 indførtes en linjedeling. Den sproglig-historiske linje havde fortsat græsk og latin som hovedfag, men hebræisk gik ud. Den matematisk-naturvidenskabelige linje blev født; men for at redde denne linjes elever fra total uvidenhed indførtes faget oldtidskundskab, som stadig findes i gymnasieskolen. De første klassetrin blev overflyttet til Horsens lærde Skoles Forberedelsesskole, der i 1927 blev til Hulvejens Skole. Ved gymnasiereformen i 1903 indførtes [[nysproglig studentereksamen]] med stor vægt på engelsk, tysk og fransk. Den hidtidige sproglig-historiske eksamen blev til [[klassisksproglig studentereksamen]] (også kaldt gammelsproglig); men i Horsens og mange andre steder er den sidenhen blevet nedlagt. Den matematiske linje blev styrket; og samme år blev skolen en statsskole. I 1980'erne overgik alle statsskoler til amterne, og efter amternes nedlæggelse i 2007 blev de [[selvejende institution]]er, men selve navnet har Horsens Statsskole bevaret i modsætning til mange andre statsskoler.
[[Industrialiseringen i Danmark]] stillede krav om nye fag i skolen, de såkaldte realfag, tekniske fag, samt moderne sprog. I 1864 dimitterede Horsens lærde Skole første gang et hold elever med [[realeksamen]]. I 1871 indførtes en linjedeling. Den sproglig-historiske linje havde fortsat græsk og latin som hovedfag, men hebræisk gik ud. Den matematisk-naturvidenskabelige linje blev født; men for at redde denne linjes elever fra total uvidenhed indførtes faget oldtidskundskab, som stadig findes i gymnasieskolen. De første klassetrin blev overflyttet til Horsens lærde Skoles Forberedelsesskole, der i 1927 blev til Hulvejens Skole. Ved gymnasiereformen i 1903 indførtes [[nysproglig studentereksamen]] med stor vægt på engelsk, tysk og fransk. Den hidtidige sproglig-historiske eksamen blev til [[klassisksproglig studentereksamen]] (også kaldt gammelsproglig); men i Horsens og mange andre steder er den sidenhen blevet nedlagt. Den matematiske linje blev styrket; og samme år blev skolen en statsskole. I 1980'erne overgik alle statsskoler til amterne, og efter amternes nedlæggelse i 2007 blev de [[selvejende institution]]er, men selve navnet har Horsens Statsskole bevaret i modsætning til mange andre statsskoler.


Rektor for Horsens lærde Skole, som den hed dengang, Iversen udtrykte i 1881 over for Kultusministeriet sin store betænkelighed ved at optage piger i gymnasiet, da det ville være upassende, at drenge og piger blev undervist sammen, og det ser ud til, at piger først er blevet optaget efter gymnasiereformen i 1903.
Rektor for Horsens Lærde Skole, som den hed dengang, Iversen udtrykte i 1881 over for Kulturministeriet sin store betænkelighed ved at optage piger i gymnasiet, da det ville være upassende, at drenge og piger blev undervist sammen, og det ser ud til,{{km}} at piger først er blevet optaget efter gymnasiereformen i 1903.


Horsens Statsskole har en [[maleri]]samling på 43 billeder, bl.a. af [[Jens Juel]].
Horsens Statsskole har en [[maleri]]samling på 43 billeder, bl.a. af [[Jens Juel]].

Versionen fra 14. jun. 2013, 22:10

Horsens Statsskole er et gymnasium i Horsens. Den blev oprettet i klostret i 1532 samtidig med, at tiggermunkene på kongens foranledning blev fordrevet fra bygningen. I 1587 var skolen flyttet til et bindingsværkshus i Borgergade i enden ned mod Slotsgade. Skolen blev nybygget på grunden 1744–46. I 1857 fik skolen ny bygning på hjørnet af Havne Alle og Amaliegade, og den blev overtaget af Byggeteknisk Højskole, da skolen flyttede til sin nuværende adresse i 1940. Den er udvidet 1968–1972. Inden den blev statsskole i 1903 hed den dels Horsens lærde Skole og dels Horsens Latinskole, idet latin var hovedfaget i tidligere århundreder og indtil 1775 undervisningssproget. Andre vigtige fag var oldgræsk og hebræisk, idet disse sprog understøttede teologien, idet det er disse sprog, Biblen er skrevet på.

Industrialiseringen i Danmark stillede krav om nye fag i skolen, de såkaldte realfag, tekniske fag, samt moderne sprog. I 1864 dimitterede Horsens lærde Skole første gang et hold elever med realeksamen. I 1871 indførtes en linjedeling. Den sproglig-historiske linje havde fortsat græsk og latin som hovedfag, men hebræisk gik ud. Den matematisk-naturvidenskabelige linje blev født; men for at redde denne linjes elever fra total uvidenhed indførtes faget oldtidskundskab, som stadig findes i gymnasieskolen. De første klassetrin blev overflyttet til Horsens lærde Skoles Forberedelsesskole, der i 1927 blev til Hulvejens Skole. Ved gymnasiereformen i 1903 indførtes nysproglig studentereksamen med stor vægt på engelsk, tysk og fransk. Den hidtidige sproglig-historiske eksamen blev til klassisksproglig studentereksamen (også kaldt gammelsproglig); men i Horsens og mange andre steder er den sidenhen blevet nedlagt. Den matematiske linje blev styrket; og samme år blev skolen en statsskole. I 1980'erne overgik alle statsskoler til amterne, og efter amternes nedlæggelse i 2007 blev de selvejende institutioner, men selve navnet har Horsens Statsskole bevaret i modsætning til mange andre statsskoler.

Rektor for Horsens Lærde Skole, som den hed dengang, Iversen udtrykte i 1881 over for Kulturministeriet sin store betænkelighed ved at optage piger i gymnasiet, da det ville være upassende, at drenge og piger blev undervist sammen, og det ser ud til,[kilde mangler] at piger først er blevet optaget efter gymnasiereformen i 1903.

Horsens Statsskole har en malerisamling på 43 billeder, bl.a. af Jens Juel.

Rektorer

  • Gregers Fog
  • 1707–1735 Erik Bredal (†1735)
  • 1773–1781 Johan Henrik Tauber (1743–1816)
  • 1787–1829 Oluf Worm (1788–1829)
  • 1829–1833 Niels Vinding Dorph (1783–1858)
  • 1849–1871 Frederik Christian Carl Birch (1812–1889)
  • 1871–1881 Otto Daniel Fibiger (1824–1881)
  • 1881–1889 Conrad Iversen (1833-1918), senere rektor for Frederiksborg Statsskole
  • 1979-2007 Lars Bjørneboe (1942-)[1]
  • ?-2012 Mette Mølgaard Pedersen[2]
  • 2013- Flemming Steen Jensen[3]

Kendte studenter

Litteratur

  • Per Carlo Johansen: Ut discat juventus sapere et fari. – Kilder til Horsens Statsskoles historie 1532–1982. 55 s. ill. (Hestens Forlag 1982)
  • Cl. Clausen: Horsens Statsskole 1532–1932. 296 s. ill. (Holms Boghandel 1932)
  • Sv. Aa. Bay: Horsens Historie indtil 1837. 311 sider (Horsens Kommune 1982)
  • Carl E. Jørgensen: Skolemester og Hører. Latinskoleliv før 1800. 71 s. ill.(Gymnasieskolernes Lærerforening 1965)
  • Lars Bjørneboe: Portrætter på Horsens Statsskole. 59 s. ill. (1990) ISBN 87-88545-06-7

Eksterne henvisninger

Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

55°52′16.94″N 9°49′36.12″Ø / 55.8713722°N 9.8267000°Ø / 55.8713722; 9.8267000

  1. ^ http://politiken.dk/navne/foedselsdage/ECE1720001/lars-bjoerneboe/
  2. ^ http://hs-gym.dk/nyhed/pressemeddelelse
  3. ^ http://hs-gym.dk/nyhed/horsens-statsskole-f-r-ny-rektor-0
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Horsens_Statsskole&oldid=7184466"