Pave Eugenius 4.: Forskelle mellem versioner
m →Intro |
|||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Han, der var af [[venetiansk]] [[købmand]]sfamilie, blev [[cølestiner]]munk, [[biskop]] i [[Siena]], [[kardinal]] og [[3. marts]] [[1431]] pave. Da han besteg pavestolen, var han uden politisk erfaring, men den vandt han efterhånden, og han førte pavemagten frelst ud af de farer, som truede den både fra det biskoppelige [[aristokrati]] og det [[præstelig]]e og [[borgerlig]]e [[demokrati]]. Under hele sit papat lå han i krig med [[konciliet i Basel]]. |
Han, der var af [[venetiansk]] [[købmand]]sfamilie, blev [[cølestiner]]munk, [[biskop]] i [[Siena]], [[kardinal]] og [[3. marts]] [[1431]] pave. Da han besteg pavestolen, var han uden politisk erfaring, men den vandt han efterhånden, og han førte pavemagten frelst ud af de farer, som truede den både fra det biskoppelige [[aristokrati]] og det [[præstelig]]e og [[borgerlig]]e [[demokrati]]. Under hele sit papat lå han i krig med [[konciliet i Basel]]. |
||
Som et modtræk mod det åbnede han [[1438]] konciliet i [[Ferrara]]-[[Firenze]], hvor han fik en union bragt i stand med |
Som et modtræk mod det åbnede han [[1438]] konciliet i [[Ferrara]]-[[Firenze]], hvor han fik en union bragt i stand med [[den græske kirke]]. [[1433]] måtte han flygte forklædt fra [[Rom]] og holdt nu [[hof]] i Firenze, indtil han 1443 kunde vende tilbage til det undertvungne Rom. |
||
Han lå i krig med familien [[Colonna]], med [[Milano]] og [[Neapel]]. Da han døde var Basel-konciliet med dets [[Modpave Felix 5.|modpave]] |
Han lå i krig med familien [[Colonna]], med [[Milano]] og [[Neapel]]. Da han døde var Basel-konciliet med dets [[Modpave Felix 5.|modpave]] |
||
tilintetgjort og [[Kirkestaten]] bragt til ro. |
tilintetgjort og [[Kirkestaten]] bragt til ro. |
||
Versionen fra 18. jun. 2013, 16:24
Eugenius IV (oprindelig Gabriele Condulmer, 1383-25. februar 1447) var en italiensk pave.
Han, der var af venetiansk købmandsfamilie, blev cølestinermunk, biskop i Siena, kardinal og 3. marts 1431 pave. Da han besteg pavestolen, var han uden politisk erfaring, men den vandt han efterhånden, og han førte pavemagten frelst ud af de farer, som truede den både fra det biskoppelige aristokrati og det præstelige og borgerlige demokrati. Under hele sit papat lå han i krig med konciliet i Basel.
Som et modtræk mod det åbnede han 1438 konciliet i Ferrara-Firenze, hvor han fik en union bragt i stand med den græske kirke. 1433 måtte han flygte forklædt fra Rom og holdt nu hof i Firenze, indtil han 1443 kunde vende tilbage til det undertvungne Rom. Han lå i krig med familien Colonna, med Milano og Neapel. Da han døde var Basel-konciliet med dets modpave tilintetgjort og Kirkestaten bragt til ro.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
- Eugen, paver 4) i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1918)