Skansepalæet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 18. jun. 2013, 20:42

Skansen og Skansepalæet i Aarhus, der blev opført som hotel i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, er tegnet i nybarok/skønvirkestil af Hjalmar Kjær. Bygningerne er oprindeligt opført og indrettet som hotel for Landsudstillingen med 210 værelser og 430 senge.^[1] Efter udstillingen blev husene ombygget til patricierlejligheder. Ejendomskomplekset "Skansen" består af Standvejen 34-36 samt Heibergsgade 25-27. "Skansepalæet", Heibergsgade 28-36 og Marselisborg Alle 35-37, er beslægtet.

Skansen og Skansepalæet følger omtrent den bebyggelsesplan, som Hack Kampmann og Charles Ambt udarbejdede for Marselisborg-området. Planen rummede boulevarder, pladser og beplantninger, træk, der endnu kan ses. Hensigten var også at lokke velstillede mennesker til bydelen, og lejlighedernes standard var over datidens gennemsnit.

Husene er inspireret af både nybarok og jugend og opført i røde teglsten med groft tilhuggede granitsokler. Bygningerne har en meget sammensat karakter, som bliver understreget af det syv etager høje borglignende hjørnetårn, forskudte højder og forskellige gavlkviste, altaner og karnapper.

Navnet Skansen opstod, fordi komplekset er bygget oven på en gammel militær skanse som den tyske feltherre Wallenstein lod opføre på den sydlige indfaldsvej under Trediveårskrigen, da han belejrede Aarhus i 1627.^[2] Arealet blev i 1898 købt af godsejer H.P. Ingerslev, på Marselisborg og samtidigt indlemmet i Aarhus Kommune.

Kilder

^ Johan Bender, Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, ISBN 978-87-641-0296-3, side 72
^ Johan Bender, Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, ISBN 978-87-641-0296-3, side 72

56°8′46.05″N 10°12′29.78″Ø / 56.1461250°N 10.2082722°Ø / 56.1461250; 10.2082722 Koordinater: Ekstra ukendt parameter

[1] Johan Bender, Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, ISBN 978-87-641-0296-3, side 72

[2] Johan Bender, Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, ISBN 978-87-641-0296-3, side 72

[1]

[2]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Skansepalæet.jpg|thumb|Skansen med hjørnetårnet]]
-'''Skansen''' og '''Skansepalæet''' i [[Aarhus]], blev opført som hotel i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]] er tegnet i barok/skønvirkestilen af [[Hjalmar Kjær]]. Oprindeligt opført som indrettet som hotel for Landsudstillingen med 210 værelser og 430 sende.<ref>Johan Bender, ''Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra'', ISBN 978-87-641-0296-3, side 72</ref> Efter udstillingen blev husene ombygget til patricierlejligheder. Ejendomskomplekset "Skansen" består af Standvejen 34-36 samt Heibergsgade 25-27. "Skansepalæet" er Heibergsgade 28-36 og Marselisborg Alle 35-37 beslægtet.
+'''Skansen''' og '''Skansepalæet''' i [[Aarhus]], der blev opført som hotel i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]], er tegnet i [[nybarok]]/[[skønvirke]]stil af [[Hjalmar Kjær]]. Bygningerne er oprindeligt opført og indrettet som hotel for Landsudstillingen med 210 værelser og 430 senge.<ref>Johan Bender, ''Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra'', ISBN 978-87-641-0296-3, side 72</ref> Efter udstillingen blev husene ombygget til [[patricier]]lejligheder. Ejendomskomplekset "Skansen" består af Standvejen 34-36 samt Heibergsgade 25-27. "Skansepalæet", Heibergsgade 28-36 og Marselisborg Alle 35-37, er beslægtet.
-Skansen og Skansepalæet følger omtrent den bebyggelsesplan, som [[Hack Kampmann]] og [[Charles Ambt]] udarbejdede for Marselisborg-området. Planen rummede [[boulevard]]er, pladser og beplantninger, træk, der endnu kan ses. Hensigten var også at lokke velstillede mennesker bydelen, og lejlighedernes standard var over datidens gennemsnit.
+Skansen og Skansepalæet følger omtrent den bebyggelsesplan, som [[Hack Kampmann]] og [[Charles Ambt]] udarbejdede for Marselisborg-området. Planen rummede [[boulevard]]er, pladser og beplantninger, træk, der endnu kan ses. Hensigten var også at lokke velstillede mennesker til bydelen, og lejlighedernes standard var over datidens gennemsnit.
 Husene er inspireret af både nybarok og jugend og opført i røde teglsten med groft tilhuggede granitsokler. Bygningerne har en meget sammensat karakter, som bliver understreget af det syv etager høje borglignende hjørnetårn, forskudte højder og forskellige gavlkviste, altaner og karnapper.
-Navnet Skansen opstod, fordi komplekset er bygget oven på en gammel militær [[Skanse (forsvarsanlæg)|skanse]] , som den tyske feltherre  [[Wallenstein]] lod opfører på den sydlige indfaldsvej under Trediveårskrigen, da han belejrede Aarhus i 1627.<ref>Johan Bender, ''Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra'', ISBN 978-87-641-0296-3, side 72</ref> Arealet blev i 1898 købt af godsejeren, [[H.P. Ingerslev]], på [[Marselisborg (herregård)|Marselisborg]] og samtidigt indlemmet i Aarhus Kommune.
+Navnet Skansen opstod, fordi komplekset er bygget oven på en gammel militær [[Skanse (forsvarsanlæg)|skanse]] som den tyske feltherre [[Wallenstein]] lod opføre på den sydlige indfaldsvej under [[Trediveårskrigen]], da han belejrede Aarhus i 1627.<ref>Johan Bender, ''Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra'', ISBN 978-87-641-0296-3, side 72</ref> Arealet blev i 1898 købt af godsejer [[H.P. Ingerslev]], på [[Marselisborg (herregård)|Marselisborg]] og samtidigt indlemmet i Aarhus Kommune.
 == Kilder ==
@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 {{reflist}}
+{{coor dms|56|8|46.05|N|10|12|29.78|E|type:landmark|region:DK}}