Skizofreni

Skizofreni Klassifikation
Information
Navn	Skizofreni
Medicinsk fagområde	klinisk psykologi, psykiatri
Genetisk association	CACNA1C, TCF4, CDH13, NFKB1, ZEB2, GRIA3, RORA, ANK3, BCL9, ARNTL, STT3A, MSRA, NOTCH4, PTPRN2, TRAF3, VRK2, TRIM26, IFT88, PPFIA2, CACNA1G, PLAA, SETD1A, KCNMB2, STAG1, SDCCAG8, AKAP11, NT5C2, TNIK, PHF8, FAM120A, BRD1, APOL2, CNTNAP2, ERC2, CTNNA3, COMMD10, RIN2, CNNM2, KIF26B, HHAT, ARHGAP31, ZFYVE28, CSMD1, FBXO11, TMTC1, NLRC5, MYO18B, TSPAN18, ZNF804A, POM121L2, ACSM1, AGBL1, CNTNAP5, SLCO6A1, NKAIN2, CCDC60, TSNARE1, SP4, NPAS3, RELN, TRIO
SKS	DF20
ICD-10	F20
ICD-9	295295
OMIM	181500
DiseasesDB	11890
MedlinePlus	000928
ICD-9-CM	295.9, 295.90, 295
Patientplus	schizophrenia-pro
MeSH	D012559
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Skizofreni er betegnelsen for en gruppe alvorlige sindslidelser, som er præget af svære forstyrrelser af tænkning og følelsesliv. Skizofreni er afledt af græsk skhizein=spaltet og phren=forstand; men der er ikke tale om personlighedsspaltning. Derimod henviser ordet til en spaltning af tanker og følelser. Ordet blev opfundet af den schweiziske psykiater Eugen Bleuler i 1908 og erstattede efterhånden Kraepelins betegnelse dementia præcox (præmatur demens) og den danske afledning ungdomssløvssind.

Symptomer

Ved skizofreni ses ofte symptomer såsom hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser samt symptomer som social tilbagetrækning, energiløshed, sprogfattigdom, affladning af følelseslivet og kognitive symptomer, der omfatter problemer med verbal læring, visuel læring, social kognition, hastigheden af informationsbearbejdning og eksekutivfunktioner (fx begrebsdannelse, ordmobilisering, evnen til at danne, fastholde og skifte kognitive strategier).

Antal

Ca. 12.000 danskere er i behandling for skizofreni, heraf er 1.000-1.500 mennesker til enhver tid indlagte.

Typer

Man kan skelne mellem forskellige typer af skizofreni. For eksempel har WHO foreslået en inddeling af skizofrenier i deres sygdomsklassifikation ICD-10 som anvendes blandt andet i Danmark. Nogle af typerne er:

• Simpel skizofreni (Schizophrenia simplex, ICD-10: F20.6) er præget af følelsesmæssig tilbagetrækning, initiativløshed og social isolation men ikke af fremtrædende sindssygelige symptomer som vrangforestillinger og/eller hallucinationer.
• Hebefren skizofreni (Schizophrenia hebephrenica, ICD-10: F20.1) er præget af kalejdoskopisk skiftende sindssygelige symptomer med et bizart præg sammen med situationsutilpassede følelsesudtryk.
• Kataton skizofreni (Schizophrenia catatonica, ICD-10: F20.2) er præget af bevægeforstyrrelser fx bizar kropslig stivnen. En patient kan ligge med hovedet et par centimeter over hovedpuden i flere timer. Efter indførelsen af effektiv antipsykotisk medicin ses denne næsten ikke mere i sin rene form.
• Den almindeligste er paranoid skizofreni (Schizophrenia paranoides, ICD-10: F20.0), hvor patienten frembyder ret stabile systemer af vrangforestillinger og hørehallucinationer, som er virkelige for patienten, men ikke eksisterer i virkeligheden.

Behandling

Behandling sker med stoffer, der indvirker på synapser. Et eksempel på stoffer er haloperidol. Haloperidol hæmmer fortrinsvis dopaminreceptorer. Der findes særlig mange af dem i det ekstrapyramidale system. Denne hjernedel er med til at styre bevægelser. I et klinisk forsøg blev der skabt ekstrapyramidale lidelser hos 34% af i alt 1989 behandlede. Opretholdes indtagelse af haloperidol i mindst 3 måneder, så er der mellem 15 og 30 procents risiko for, at skaden i det ekstrapyramidale system vokser sig stor nok til at forårsage tardive dyskinesier (G24.0) Disse bevægelser med tungen o.a. kan nemt medføre, at andre mennesker tager afstand fra den syge. Bevægelserne vil ofte bedres eller ophører, efter noget tid, når der skiftes til en anden behandling, eller hvis der gives medicin mod dyskinesierne. Hos nogle er de tardive dyskinesier dog vedvarende.

Haloperidol bruges mod bl.a. hikke, kvalme, Tourettes syndrom, ”hyperaktivitet”, delirium, ”mani” og ”skizofreni”. Og de der ekstrapyramidale lidelser behandles med biperiden – et stof mod parkinsons sygdom. Dvs. ”skizofreni” behandles tit med en overdosis af et stof mod kvalme sammen med et stof mod parkinsons sygdom. Eller sagt med psykiateres ord: Psykoser behandles med antipsykotika, der suppleres med akineton ved akut dystoni.

Der findes mange forskellige slags hjerneskader. Oplysninger om sådanne ”bivirkninger” kan fås hos produktresume.dk. Indlægssedler fås hos xnet.dkm.dk.

Desuden spiller sociale foranstaltninger, såsom væresteder og botilbud en væsentlig rolle i en del tilfælde. Nogle har mulighed for at få støtte fra en kontaktperson og/eller et tværfagligt psykoseteam. Nogle modtager psykoterapi.

Antipsykotika deles som regel op i første- og andengenerations-præparater, hvor førstegenerationspræparater bl.a. omfatter: haloperidol, perfenazin, thiothixen og de lidt ældre klorpromazin og thioridazin; samt de nyere andengenerationspræparater, såsom: clozapin,risperidon og olanzapin. Den antipsykotiske medicin virker bl.a. ved at blokere en stor del af dopaminaktiviteten i hjernen og er rettet mod de positive symptomer.

Af de patienter der bliver behandlet, kommer ca. 20% sig helt, 60% får i perioder hallucinationer o.l. mens de sidste 20% bliver kronisk syge.

Årsager

Der findes gisninger om årsager til skizofreni, og der findes modstrid.

Den biopsykosociale model

Der er generelt konsensus om at skizofreni skyldes en kombination af flere forskellige faktorer – herunder biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Dopamin-hypotesen

Den simpleste version af dopamin-hypotesen antager at skizofrenien skyldes for meget dopamin i hjernens pandelapper. Andre versioner forklarer skizofrenien som en overfølsomhed i dopamin-neuroreceptorerne.

Indtagelse af amfetamin, som øger udskillelsen af dopamin kan give anledning til skizofrenilignende symptomer hos raske forsøgspersoner og nogle antipsykotika blokerer dopamins virkning i hjernen.

Antipsykotisk medicin virker bl.a. ved at blokere en stor del af dopaminaktiviteten i hjernen.

Psykologiske faktorer

Også mere psykologisk orienterede forklaringer er foreslået.

Eksempelvis er der hypoteser om, at årsagen er at finde i "mangel på tidlig følelsesmæssig kontakt". Birgitte Diderichsen skriver fx at skizofreni "opstår i kontakt med den første omsorgsperson, moderen" og det skyldes "frustrationer i barnets tidlige relationer".

Genetik og miljø

Skizofreni har i mange tilfælde en kraftig arvelig komponent, men der synes ikke at være nogen simpel genetisk årsag og flere forskellige gener interagerer sandsynligvis. Et gen ved navn COMT der er involveret i dopamin-funktionen er vigtig, og et islandsk studie har vist at et andet gen ved navn Neuregulin 1 (NRG1) sandsynligvis også er vigtig.

Det er også tydeligt at miljøfaktorer har betydning for udvikling af skizofreni: Kun hos 50% af énæggede tvillinger, hvor den éne udvikler skizofreni, bliver den anden tvilling også syg.

Fosterskader

Det har været foreslået at problemer under graviditeten kan forårsage skizofreni. I en periode under 2. verdenskrig var vestlige dele af Holland blokeret af tyskerene og der var udbredt sult, mens det østlige del ikke var så hårdt ramt. Sammenligning mellem de to grupper viste at fostre i vinteren 1944-1945 havde en øget risiko for senere skizofreni som følge af den dårligere ernæring.

Infektion

Flere vira har været i søgelyset som forklaring på skizofreni:

• Borna virusset der især rammer heste viser en mindre tendens til at have forbindelse til skizofreni og andre neuropsykiatriske sygdomme .
• Retrovirus har også været fundet hos skizofrene .
• Fosterskade i forbindelse med herpes infektion hos moderen er tillige blevet knyttet til skizofreni ,

Også en infektion med parasitter er undersøgt:

• Parasitten Toxoplasma Gondii kan forårsage adfærdsændringer hos rotter, og hos mennesket er sammenhænge fundet mellem Toxoplasma antistoffer og skizofreni.

Nitrogenoxid

Nyere forsking tyder på at Nitrogenmonoxid (NO) kan have en stor betydning for skizofreni og andre psykiske lidelser. Bl.a har forsøgsdyr udvist adfærdsændring ved påvirkning af NO-systemet i hjernen.

Sammenhæng med andre sygdomme

Nedenfor er en liste over sygdomme, der bliver diagnosticeret med henholdsvis større eller mindre sandsynlighed hos de mennesker, der også får diagnosen skizofreni. Tallet i parentes angiver, hvor mange gange så sandsynlig den pågældende diagnose er.

• Ledningsforstyrrelser i hjertet (4,15)
• Arteriel hypotension (2,28)
• Asystoli (1,91)
• Kardiomyopati (1,8)
• Lungeødem (1,52)
• Lungeemboli (1,24)
• Phlebitis og thrombophlebitis (1,23)
• Cerebrovaskulære sygdomme (0,88)
• Myokardie infarkt (0,8)
• Cerebralt infarkt (0,78)
• Atherosclerotisk hjertesygdom (hypertensiv) (0,7)
• Transitorisk cerebral iskæmi (0,65)
• Benign hypertension (0,62)
• Atherosclerose (0,61)
• Atrial fibrillation (0,59)
• Atrioventrikulær blok (0,58)
• Angina pectoris (0,41)
• Cerebral atherosclerose (0,35)

Alle tal er statistisk sikkert forskellige fra 1.

Eksterne henvisninger/Kilder

• Bleuler, Eugen: Dementia praecox oder Gruppe der Schizophrenien. Leipzig und Wien: F. Deuticke 1911
• Facts about schizophrenia
• Lægehåndbogen om skizofreni
• Sundhedsguiden, Skizofreni.
• Netdoktor.dk om skizofreni, Henrik Lublin, John Teilmann Larsen.
• Sundhedsstyrrelsens Referenceprogram for Skizofreni