Hunnere: Forskelle mellem versioner
Addbot (diskussion | bidrag) |
m Robotassisteret flertydig: Fransk - Ændrede link(s) til Fransk (sprog) |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Begrebet '''hunner''' er en betegnelse for et centralasiatisk folk med [[nomade|nomadisk]] og senere halvnomadisk levevis. Hunnerne har spillet en stor rolle i både [[Asien|asiatisk]] og [[europæisk]] historie. |
Begrebet '''hunner''' er en betegnelse for et centralasiatisk folk med [[nomade|nomadisk]] og senere halvnomadisk levevis. Hunnerne har spillet en stor rolle i både [[Asien|asiatisk]] og [[europæisk]] historie. |
||
Ordet "hunne" eller "hun" er et gammelt [[Tyrkisk sprog|tyrkisk]] ord, som betyder folk eller menneske. I [[tungusisk (sprog)|tungusisk]] betyder ordet ''chun'' "[[kraft]]" eller "[[mod]]". Ordet har overlevet i nogle europæiske drengenavne. I sin oprindelige form betød navnet Hunfredus "Hunnerfred", dvs "den, der fremmæglede fred med hunnerne". [[Normannerne]] tog det gammel[[ |
Ordet "hunne" eller "hun" er et gammelt [[Tyrkisk sprog|tyrkisk]] ord, som betyder folk eller menneske. I [[tungusisk (sprog)|tungusisk]] betyder ordet ''chun'' "[[kraft]]" eller "[[mod]]". Ordet har overlevet i nogle europæiske drengenavne. I sin oprindelige form betød navnet Hunfredus "Hunnerfred", dvs "den, der fremmæglede fred med hunnerne". [[Normannerne]] tog det gammel[[Fransk (sprog)|franske]] drengenavn Hunfroi med til [[England]], hvor det forvandledes til Humphrey, og i [[Italien]] til Umberto. <ref>John Man: ''Attila'' (s. 233), forlaget Gyldendal, Oslo 2009, ISBN 978-82-05-39335-6</ref> |
||
[[Kina|Kinesiske]] skribenter inddelte hunnerne i de sorte hunner (europæiske) og de hvide hunner (asiatiske). |
[[Kina|Kinesiske]] skribenter inddelte hunnerne i de sorte hunner (europæiske) og de hvide hunner (asiatiske). |
||
Versionen fra 28. jun. 2013, 20:37
Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis. Hunnerne har spillet en stor rolle i både asiatisk og europæisk historie.
Ordet "hunne" eller "hun" er et gammelt tyrkisk ord, som betyder folk eller menneske. I tungusisk betyder ordet chun "kraft" eller "mod". Ordet har overlevet i nogle europæiske drengenavne. I sin oprindelige form betød navnet Hunfredus "Hunnerfred", dvs "den, der fremmæglede fred med hunnerne". Normannerne tog det gammelfranske drengenavn Hunfroi med til England, hvor det forvandledes til Humphrey, og i Italien til Umberto. [1]
Kinesiske skribenter inddelte hunnerne i de sorte hunner (europæiske) og de hvide hunner (asiatiske).
Hunnerne blev presset vestpå efter flere nederlag til kinesere og tibetanere, og nåede i slutningen af det 4. århundrede e.Kr. til Europa. Her fortsatte de vestpå ind i Centraleuropa, mens de skubbede germanske stammer foran sig. Presset på den romerske grænse blev så stærkt, at goterne til sidst gennembrød den, hvad man har regnet som starten på Folkevandringstiden i Europa. Denne tese er der dog sået alvorlig tvivl om de senere år, og i dag menes også klimaændringer at have været en medvirkende årsag.
Hunnernes rige nåede sit højdepunkt omkring år 450 under den mægtige konge Attila. Efter Attilas død i 453 (?) faldt riget fra hinanden, og hunnerne forsvandt snart fra Europa.
Henvisninger
- ^ John Man: Attila (s. 233), forlaget Gyldendal, Oslo 2009, ISBN 978-82-05-39335-6
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |