Heretica: Forskelle mellem versioner
lidt tilpasning - måske brug for lidt mere |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Heretica''' |
'''Heretica''' var et tidsskrift, der blev udgivet 1948-53 med henblik på at skabe en platform for litterær debat. Ordet ''heretica'' stammer fra græsk og betyder kætterier, med hvilket kredsen omkring tidsskriftet ville gøre op med nogle af de ideologier og værdier, der prægede mellemkrigstiden og som de mente lå til grund for [[anden verdenskrig]]. |
||
Det var kunstnerens rolle, der der i høj grad blev omhandlet, samt muligheden for at poesien kunne være en kraft, der kunne ændre samfundet. Dette kommer til udtryk i et af de mest betydningsfulde værker, nemlig [[Paul la Cour]]s [[Fragmenter af en dagbog]], hvoraf de tre første kapitler blev trykt i Hereticas tre første udgaver. |
Det var kunstnerens rolle, der der i høj grad blev omhandlet, samt muligheden for at poesien kunne være en kraft, der kunne ændre samfundet. Dette kommer til udtryk i et af de mest betydningsfulde værker, nemlig [[Paul la Cour]]s [[Fragmenter af en dagbog]], hvoraf de tre første kapitler blev trykt i Hereticas tre første udgaver. |
||
Versionen fra 26. jun. 2006, 00:49
Heretica var et tidsskrift, der blev udgivet 1948-53 med henblik på at skabe en platform for litterær debat. Ordet heretica stammer fra græsk og betyder kætterier, med hvilket kredsen omkring tidsskriftet ville gøre op med nogle af de ideologier og værdier, der prægede mellemkrigstiden og som de mente lå til grund for anden verdenskrig.
Det var kunstnerens rolle, der der i høj grad blev omhandlet, samt muligheden for at poesien kunne være en kraft, der kunne ændre samfundet. Dette kommer til udtryk i et af de mest betydningsfulde værker, nemlig Paul la Cours Fragmenter af en dagbog, hvoraf de tre første kapitler blev trykt i Hereticas tre første udgaver.
De to første redaktører af Heretica, var Thorkild Bjørnvig og Bjørn Poulsen (1948-49), der også må siges at være grundlæggerne af det, sammen med Ole Wivel, hvis forlag det udkom på. Efterfølgende overtog Martin A. Hansen og Ole Wivel (1950-51) og de to sidste år, var det Frank Jæger og Tage Skou-Hansen. Blandt de andre bidragsydere, kan nævnes Karen Blixen, Vilhelm Grønbech, Per Højholt, foruden redaktørerne selv og en lang række oversættelser af udenlandske kunstnere og kritikere.