Mole: Forskelle mellem versioner
Addbot (diskussion | bidrag) |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Breakwater break1 new(USGS).jpg|thumb|Moler gør havne sikrere og hindrer også aflejring af [[sediment]] inden i havnen. Long Beach Harbor, Californien, april 1998.]] |
[[Billede:Breakwater break1 new(USGS).jpg|thumb|Moler gør havne sikrere og hindrer også aflejring af [[sediment]] inden i havnen. Long Beach Harbor, Californien, april 1998.]] |
||
[[File:Vågbrytare.jpg|thumb|En bølgebryder under konstruktion i [[Ystad]]/[[Sverige]].]] |
[[File:Vågbrytare.jpg|thumb|En bølgebryder under konstruktion i [[Ystad]]/[[Sverige]].]] |
||
En '''mole''' er et bygningsværk, der fungerer som [[Høfde|bølgebryder]] i |
En '''mole''' er et bygningsværk, der fungerer som [[Høfde|bølgebryder]] fra land ud i havet. Molen kan være opbygget som et [[bolværk]] med skrå eller [[lodret]]te sider af forskellige materialer, eksempelvis træ, sten, stål eller beton. |
||
== Molens konstruktion == |
|||
Molen kan være opbygget som et [[bolværk]] med skrå eller [[lodret]]te sider af forskellige materialer, eksempelvis træ, sten, stål eller beton. |
|||
Moler er oftest bygget af løse sten, der placeres således, at de understøtter hinanden og derved sikrer den samlede stensætning, som molen udgør, mod den nedbrydende indflydelse, som bølger under storm eller is om vinteren kan udøve, idet yderfladen forsynes med stenglacis med foran liggende stenkastning. Fra begyndelsen af det 20. århundrede begyndte man, hvor bunden er fast og god, at bygge moler med begge sider lodrette og da udført af betonblokke, lagt i regelmæssige skifter, af kister af tømmer eller af tætte kasser af træ eller jernbeton, der bugseres svømmende til arbejdsstedet og her bringes til at stå på havbunden ved fyldning med sand, grus eller sten. |
|||
{{Vandstub}} |
|||
== Molehovedet == |
|||
Molens yderste ende kaldes dens hoved (molehoved), dette giver man i reglen større bredde og stærkere konstruktion end selve molen, da det ved sin beliggenhed umiddelbart ved havnemundingen er mere udsat for påsejlinger. Molehovedet forsynes derfor også så godt som altid med [[Fyr (navigation)|fyr]] eller i alt fald en særlig havnelygte, for at være kendeligt om natten. |
|||
== Molens krone == |
|||
Molens øverste del kaldes dens krone. Dette gøres ofte vandret og tjener som hovedregel til færdsel. Kronebredden afhænger af færdselens størrelse: den gøres forholdsvis smal, hvis kronen kun skal tjene som adgangsvej til molehovedet, mens den gøres bred, hvis molen på sin indvendige side samtidig skal benyttes til anlæg for lossende og ladende skibe (med andre ord: som [[kaj]]). I reglen forsynes kronen langs dens udvendige side med en passende høj bølgeskærm af træ eller murværk, som tjener til at beskytte kronen og den på molen værende færdsel mod havet. Hvis molen ikke skal benyttes til anlæg for skibe, får den ofte skråninger på begge sider, men skal den tillige fungere som kaj, får den kun skråning på udvendig side, mens den indvendige side gøres lodret og forsynes med en væg af spredte, langs den indvendige skråningsfod rammede lodrette pæle, afstivede mod molen og indbyrdes forbundne med vandrette tømmer, et [[bolværk]]. |
|||
== Havnemoler == |
|||
En [[havn]]emole er et fra land ud i vandet ført bygningsværk, der tjener til beskyttelse af en bagved liggende havn. Havnemoler adskiller sig herved fra [[bølgebryder]]ne, der som i reglen ligger isolerede. |
|||
Da havnemoler udnyttes som kajer, gøres deres bredde så stor, at der på molen kan anbringes de til skibenes losning fornødne oplagspladser, kørebaner, kraner, skure, jernbanespor med mere. Molen begrænses i så fald ind mod havnen af kajmure eller bolværker, mens den udvendig beskyttes ved stenglacis og stenkastning. |
|||
== Eksterne henvisninger == |
|||
[http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0188.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XVII (1924), s. 174-175; opslag: Mole] |
|||
[[Kategori:Havne]] |
[[Kategori:Havne]] |
||
Versionen fra 4. aug. 2013, 11:47
.jpg)
En mole er et bygningsværk, der fungerer som bølgebryder fra land ud i havet. Molen kan være opbygget som et bolværk med skrå eller lodrette sider af forskellige materialer, eksempelvis træ, sten, stål eller beton.
Molens konstruktion
Moler er oftest bygget af løse sten, der placeres således, at de understøtter hinanden og derved sikrer den samlede stensætning, som molen udgør, mod den nedbrydende indflydelse, som bølger under storm eller is om vinteren kan udøve, idet yderfladen forsynes med stenglacis med foran liggende stenkastning. Fra begyndelsen af det 20. århundrede begyndte man, hvor bunden er fast og god, at bygge moler med begge sider lodrette og da udført af betonblokke, lagt i regelmæssige skifter, af kister af tømmer eller af tætte kasser af træ eller jernbeton, der bugseres svømmende til arbejdsstedet og her bringes til at stå på havbunden ved fyldning med sand, grus eller sten.
Molehovedet
Molens yderste ende kaldes dens hoved (molehoved), dette giver man i reglen større bredde og stærkere konstruktion end selve molen, da det ved sin beliggenhed umiddelbart ved havnemundingen er mere udsat for påsejlinger. Molehovedet forsynes derfor også så godt som altid med fyr eller i alt fald en særlig havnelygte, for at være kendeligt om natten.
Molens krone
Molens øverste del kaldes dens krone. Dette gøres ofte vandret og tjener som hovedregel til færdsel. Kronebredden afhænger af færdselens størrelse: den gøres forholdsvis smal, hvis kronen kun skal tjene som adgangsvej til molehovedet, mens den gøres bred, hvis molen på sin indvendige side samtidig skal benyttes til anlæg for lossende og ladende skibe (med andre ord: som kaj). I reglen forsynes kronen langs dens udvendige side med en passende høj bølgeskærm af træ eller murværk, som tjener til at beskytte kronen og den på molen værende færdsel mod havet. Hvis molen ikke skal benyttes til anlæg for skibe, får den ofte skråninger på begge sider, men skal den tillige fungere som kaj, får den kun skråning på udvendig side, mens den indvendige side gøres lodret og forsynes med en væg af spredte, langs den indvendige skråningsfod rammede lodrette pæle, afstivede mod molen og indbyrdes forbundne med vandrette tømmer, et bolværk.
Havnemoler
En havnemole er et fra land ud i vandet ført bygningsværk, der tjener til beskyttelse af en bagved liggende havn. Havnemoler adskiller sig herved fra bølgebryderne, der som i reglen ligger isolerede.
Da havnemoler udnyttes som kajer, gøres deres bredde så stor, at der på molen kan anbringes de til skibenes losning fornødne oplagspladser, kørebaner, kraner, skure, jernbanespor med mere. Molen begrænses i så fald ind mod havnen af kajmure eller bolværker, mens den udvendig beskyttes ved stenglacis og stenkastning.
Eksterne henvisninger
Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XVII (1924), s. 174-175; opslag: Mole