Citroën XM: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Facelift: billede Weekend
Linje 68: Linje 68:
Fil:Citroen XM Hatchback.JPG|Citroën XM (1994–2000)
Fil:Citroen XM Hatchback.JPG|Citroën XM (1994–2000)
Fil:1994-2000 Citroën XM hatchback 01.jpg|Bagfra
Fil:1994-2000 Citroën XM hatchback 01.jpg|Bagfra
Fil:Citroen XM Safari long time resident.JPG|Citroën XM Weekend (1994–2000)
</gallery>
</gallery>


Versionen fra 21. aug. 2013, 16:02

Citroën XM
Citroën XM Berline (1989−1994)
Produktion
Producent Citroën
Koncern PSA Peugeot Citroën
Model XM
Produktionsår 1989−2000
Produktionssted Rennes, Frankrig (Berline)
Cerizay, Frankrig (Break)
Designer Bertone
Karrosseri og platform
Type Øvre mellemklassebil
Karrosseriformer 5-dørs combi coupé (Berline)
5-dørs stationcar (Break)
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Peugeot 605
Peugeot 607
Drivlinje
Motorer Benzin:
2,0−3,0 liter (79−147 kW)
Diesel:
2,1−2,5 liter (60−95 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2850 mm
Længde 4701−4963 mm
Bredde 1794 mm
Højde 1396 mm
Kronologi
Forgænger Citroën CX
Efterfølger Citroën C6

Citroën XM (type Y) var en øvre mellemklassebil bygget af den franske bilfabrikant Citroën mellem foråret 1989 og efteråret 2000. Combi coupé'en ("Berline") blev bygget i Rennes i Bretagne, mens den i efteråret 1991 introducerede stationcarversion "Break" blev bygget hos bilfabrikanten Heuliez.

Den fra modellerne Citroën DS, GS og forgængeren CX kendte hydropneumatik blev videreudviklet til Hydractive til brug i XM, hvilket gjorde XM til den første seriefremstillede personbil med elektronisk styret undervogn.

Historie

XM var designet i et joint venture mellem tre designfirmaer: Citroëns designafdeling, Peugeots designafdeling og det eksterne firma Bertone. Ukendeligt var karrosserilinjens lighed med Citroën SM, som var en coupé bygget mellem sommeren 1970 og foråret 1975.

Modellen præsenteredes på Frankfurt Motor Show i september 1989 og valgtes til Årets Bil i Europa 1990.

Den første serie (Y3) blev bygget mellem maj 1989 og juli 1994, og den anden serie (Y4) mellem august 1994 og oktober 2000. Den anden serie kan udefra kendes på det i midten (i stedet for til venstre i køreretningen) placerede Citroën-emblem samt en ændret hækspoiler.

I starten fandtes XM kun som combi coupé "Berline". Fra november 1991 fandtes ligeledes en stationcarversion, XM Break. Højere udstyrsvarianter af Berline havde en ekstra indvendig bagrude af glas, som ved åben bagklap beskyttede bagsædepassagererne mod trækluft.

XM blev af en ekstern fabrikant også bygget som seksdørs forlænget limousine. XM Break blev af Heuliez ligeledes bygget som ambulance og af Rappold som rustvogn.

Salgstallene afslørede dog allerede i 1992, at der var diverse problemer med især elektronikken, som i Y3-serien kun blev modificeret to gange. Den anden serie (Y4) med Hydractive II-undervogn betragtedes som tilforladelig. Selv om XM fandtes i mange forskellige versioner op til de luksuriøst udstyrede Pallas og EXCLUSIVE, tiltalte den kun en relativt lille køberkreds.

Den firecylindrede benzinmotor i Y3 med et slagvolume på 2,0 liter solgtes (i Danmark) som indsprøjtningsmotor med 89 kW (121 hk) og senere også med turbolader i Turbo C.T. (Constant Torque, dansk: konstant drejningsmoment)-versionen med 104 kW (141 hk), og fra 1994 i Y4 med effekten øget til 108 kW (147 hk). Derudover fandtes der også en V6-motor på 3,0 liter med 123 kW (167 hk), som fra 1991 ligeledes fandtes i en 24V-udgave med 147 kW (200 hk), hvilket gav bilen en acceleration fra 0 til 100 km/t på 8 sekunder og en tophastighed på 235 km/t. Disse motorers slagvolume på 2975 cm³ blev efter nogle år reduceret en smule, hvilket i nogle lande placerede XM i en lavere afgiftsklasse. Denne såkaldte PRV-motor var udviklet i 1970'erne i et samarbejde mellem Peugeot, Renault og Volvo som benyttede den i mange af hver deres bilmodeller, og sågar også fandt anvendelse hos mindre fabrikanter i f.eks. DeLorean DMC-12, kendt fra filmserien Tilbage til fremtiden.

Facelift

Et optisk og frem for alt teknisk facelift fandt sted i juli 1994. Dette medførte blandt andet at 2,0-litersmotoren afløstes af en nyudviklet 16V-motor med 97 kW (132 hk). I midten af 1997 introduceredes en ny 24-ventilet V6-motor (type ES9J4), som også blev benyttet i Citroën Xantia, Peugeot 406/607 og Renault Laguna/Espace og i modsætning til forgængeren ikke længere havde nogen styrekæde, men i stedet tandrem ligesom resten af motorprogrammet.

Alle firecylindrede benzinmotorer, V6-benzinmotorerne med 167 og 190 hk samt 2,1-liters turbodieselmotoren kunne som ekstraudstyr leveres med en firetrins automatgearkasse fra ZF som alternativ til den standardmonterede femtrins manuelle gearkasse. 190 hk-motoren havde som den eneste en adaptiv automatgearkasse (ZF 4HP20).

PRV-motorerne (både 12V og 24V) var kombineret med den selvtilbagestillende og hastighedsafhængige styring DIRAVI, som første gang blev introduceret i 1970 i SM og senere også i CX. Denne udgik dog ved årsskiftet 1997/1998.

Som alternativ til benzinmotorerne fandtes XM med tre firecylindrede dieselmotorer: En 2,1-liters sugediesel med 60 kW (82 hk) samt to turbodieseler på 2,1 liter med 80 kW (109 hk) og 2,5 liter med 95 kW (129 hk), alle med tre ventiler pr. cylinder. Køreydelser på over 500.000 km er ved fornuftig kørestil mulige, dog er 2,5-litersmotoren på grund af sin konstruktion ikke egnet til længere fuldgaskørsel.

  • Citroën XM (1994–2000)
    Citroën XM (1994–2000)
  • Bagfra
    Bagfra
  • Citroën XM Weekend (1994–2000)
    Citroën XM Weekend (1994–2000)

Motorer [1] [2] [3] [4] [5]

Version Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³		 Maks. effekt
kW (hk) / omdr.		 Maks. drejningsmoment
Nm / omdr.		 Fødesystem Motorkode 0-100 km/t
sek.1		 Topfart
km/t1		 Byggeår
Benzinmotorer
2.02 4 8 1998 84 (114) / 5800 164 / 2250 Karburator XU10 2C 12,2 193 1989 – 1992
2.0 kat.2 4 8 1998 79 (107) / 5600 164 / 2250 Karburator XU10 2C 12,4 190 1989 – 1992
2.0 i kat.2 4 8 1998 81 (110) / 5600 164 / 3500 Monopoint-indsprøjtning XU10 12,4 190 1989 – 1994
2.0 i2 4 8 1998 94 (128) / 5600 175 / 4800 Multipoint-indsprøjtning XU10 M 11,5 205 1989 – 1992
2.0 i kat. 4 8 1998 89 (121) / 5600 170 / 4000 Multipoint-indsprøjtning XU10 J2C (RFU) 11,9 201 1989 – 1994
2.0 i 16V 4 16 1998 97 (132) / 5500 180 / 4200 Multipoint-indsprøjtning XU10 J4R (RFV) 10,8 205 1994 – 2000
2.0 i Turbo CT 4 8 1998 104 (141) / 4400 225 / 2200 Multipoint-indsprøjtning XU10 J2TE (RGY) 9,8 212 1992 – 1994
2.0 i Turbo CT 4 8 1998 108 (147) / 5300 235 / 2500 Multipoint-indsprøjtning XU10 J2TE (RGX) 9,3 215 1994 – 2000
3.0 i V6 6 12 2975 123 (167) / 5600 235 / 4600 Multipoint-indsprøjtning PRV 8,9 222 1989 – 1994
3.0 i V6 6 12 2963 123 (167) / 5600 235 / 4600 Multipoint-indsprøjtning PRV 9,7 222 1994 – 1996
3.0 i V6 24V 6 24 2975 147 (200) / 6000 260 / 3600 Multipoint-indsprøjtning PRV 8,6 235 1990 – 1994
3.0 i V6 24V 6 24 2963 147 (200) / 6000 260 / 3600 Multipoint-indsprøjtning PRV 8,6 235 1994 – 1996
3.0 i V6 24V 6 24 2946 140 (190) / 5500 267 / 4500 Multipoint-indsprøjtning ES9 J4 (XFX) 8,4 233 1997 – 2000
Dieselmotorer
2.1 D2 4 12 2138 60 (82) / 4600 147 / 2000 Hvirvelkammerindsprøjtning XUD11 A (PJZ) 17,6 173 1989 – 1994
2.1 Turbo D 4 12 2088 80 (109) / 4300 235 / 2000 Hvirvelkammerindsprøjtning XUD11 ATE (PHZ) 12,4 192 1989 – 1994
2.1 Turbo D 4 12 2088 80 (109) / 4300 250 / 2000 Hvirvelkammerindsprøjtning XUD11 BTE (P8C) 12,9 192 1994 – 2000
2.5 Turbo D2 4 12 2446 95 (129) / 4300 285 / 2000 Hvirvelkammerindsprøjtning DK5 ATE/L (THY) 12,1 201 1994 – 2000

1 Specifikationerne gælder for Berline
2 Denne motor findes ikke på det danske modelprogram

  • 2,0-liters firecylindret benzinmotor med karburator og 84 kW (114 hk), 1990
    2,0-liters firecylindret benzinmotor med karburator og 84 kW (114 hk), 1990
  • 3,0-liters V6-benzinmotor med 140 kW (190 hk), 1997
    3,0-liters V6-benzinmotor med 140 kW (190 hk), 1997

Sikkerhed

Modellen bedømmes af det svenske forsikringsselskab Folksam som mindre sikker end middelbilen[6]. Der er ikke gennemført nogle offentlige kollisionstest af XM.

Produktionstal og efterfølgere

Med en produktion på 300.000 enheder nåede antallet af producerede biler ikke op på siden af forgængeren. Bilens tekniske og designmæssige innovationer videreførte dog Citroëns image. Efter at XM udgik af produktion var den store mellemklassebil C5 Citroëns største almindelige personbil. Først med den i efteråret 2005 introducerede C6 kom der en efterfølger for XM. Produktionen af C6 indstilledes i efteråret 2012, hvorfor C5 igen i dag har rollen som Citroëns største personbil.

Selv om François Mitterrand i starten af sin embedstid som præsident for Frankrig demonstrativt benyttede en Renault som ministerbil, besluttede han sig senere for en Citroën XM. Også efter at han under ceremonien overgav bilen til sin efterfølger Jacques Chirac den 17. maj 1995, blev Mitterrand afskediget med endnu en XM. Chirac havde ligeledes flere forskellige eksemplarer af XM[7].

Andet

Citroën XM dannede basis for Jensen One, det danske designudspil fra Jacob Jensen.

Kilder

  1. ^ Citroen XM 2.0 – Fiche technique – Autoweb France (på fransk)
  2. ^ Bil-Revyen 1992, ISBN 87-7741-015-7
  3. ^ Bil-Revyen 1994, ISBN 87-7741-025-4
  4. ^ Automobil Revue, Katalog 2000 (på tysk og fransk)
  5. ^ CITROEN XM 2.0i (110 HP) 1989 – 1994 - autoevolution (på engelsk)
  6. ^ http://www.folksam.se/polopoly_fs/1.88473!/HurSakerArBilen.pdf
  7. ^ Über Citroën XM, auto motor und sport (på tysk)

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:
Foregående:
Citroën CX 		Citroën XM
1989−2000 		Efterfølgende:
Citroën C6
Tidslinje over Citroën-modeller fra 1945 til nu
Type Frem til 1975 ejet af Michelin I 1975 opkøbt af Peugeot, og dermed en del af PSA Peugeot Citroën
1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne
5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Mikrobiler C-ZERO
C1
Minibiler LN LNA AX Saxo C2
2CV C3 Pluriel
Dyane Axel DS3
Ami 6 Ami 8 Visa C3 I C3 II
Små mellemklassebiler C4 Coupé DS4
ZX Xsara C4 I C4 II
Elysée
Store mellemklassebiler GS GSA
BX Xantia C5 I C5 II
DS5
Øvre mellemklassebiler Traction Avant DS CX XM C6
SM
Kompakte MPV'er C3 Picasso
Xsara Picasso
C4 Picasso
MPV'er Evasion C8
Offroadere Méhari
SUV'er C4 Aircross
C-Crosser
Mindre varebiler 2CV varebil Acadiane C15 Nemo
Berlingo I Berlingo II
Større varebiler Jumpy I Jumpy II
Type H C25 Jumper I Jumper II
C35

     Udviklet i samarbejde med Fiat-koncernen – sælges også som Peugeot og Fiat (samt i nogle tilfælde også Lancia, Talbot og/eller Alfa Romeo)      Udviklet i samarbejde med Toyota      Udviklet i samarbejde med Mitsubishi

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Citroën_XM&oldid=7259225"