Bølge: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 21. aug. 2013, 16:11

Bølger er svingninger, der forplanter sig. De kan udbrede sig i vakuum (elektromagnetiske bølger); de kan udbrede sig i et medium eller i en faseovergang mellem to medier.

De kendetegnes bl.a. ved at de flytter energi og ikke masse. Dog vibrerer masse lidt frem og tilbage. Det er grunden til at man ikke bliver båret af sted af bølgerne, hvis man er i vandet.

I en periodisk bølge er der konstant afstand mellem bølgetoppene. Disse skabes ved at udsende bølger med samme frekvens.

Bølgers egenskaber

Alle bølger har en række egenskaber til fælles. Dem kalder man bølgeegenskaberne:

Bølger kan interferere.
Bølger kan gå om hjørner (diffraktion).
Bølger kan reflekteres.
Bølger kan brydes.

Bølgers hastighed

Man kan udregne periodiske bølgers hastighed med en simpel formel.

v = f * λ

v = Bølgens Hastighed
f = Frekvens
λ (= Lambda) = Bølgelængde

Bølgetyper

Bølger deles op i:

Tværbølger (Transversalbølger) – Der vibrerer på tværs af udbredelsesretningen.
- Polarisation
  - Linear
    - Vandret (i forhold til Jorden)
    - Lodret (i forhold til Jorden)
  - Cirkulær
    - Venstredrejet
    - Højredrejet
Længdebølger (Longitudinalbølger, trykbølger) – Der vibrerer i udbredelsesretningen.

Eksempler

Transversalbølger:
- Havets bølger udbreder sig i faseovergangen mellem vand og luft og ca. 1 bølgelængde ned i vandet. Undervandsbåde mærker ikke overfladebølgerne, når de f.eks. er 50-100 meter nede.
- Akustiske bølger i stof på fast form:
  - "Langsomme" men ødelæggende seismiske bølger – opstår ved jordskælv.
- Elektromagnetiske bølger. F.eks. lys, radiobølger, røntgenstråler.
Longitudinalbølger, trykbølger:
- Akustiske bølger i stof på gas-, væske- eller fast form:
  - Lydbølger.
  - "Hurtige" og næsten ufarlige seismiske bølger, som normalt varsler, at de "langsomme" kraftige transversalbølger er på vej – opstår ved jordskælv.

I 2007 blev det offentliggjort at der findes en nyopdaget svag bølgetype på metaloverflader, som kaldes akustiske overfladeplasmoner. ^[1]

Mange vanddyr som f.eks. hvaler kommunikerer vha. svage trykbølger halvvejs rundt om jorden.

Kilder/referencer

^ 4. jul 2007, Ing.dk: Ny type af elektronbølger på metaloverflader

Se også

Eksterne henvisninger

Number 602 #3, August 30, 2002, Physics News Update: A New Kind of Ocean Wave Has Been Discovered
2004-07-21, Sciencedaily: Ship-sinking Monster Waves Revealed By ESA Satellites Citat: "...Once dismissed as a nautical myth, freakish ocean waves that rise as tall as ten-storey apartment blocks have been accepted as a leading cause of large ship sinkings...Despite the relatively brief length of time the data covered, the MaxWave team identified more than ten individual giant waves around the globe above 25 metres in height. "Having proved they existed, in higher numbers than anyone expected, the next step is to analyse if they can be forecasted," Rosenthal added..."

[1] 4. jul 2007, Ing.dk: Ny type af elektronbølger på metaloverflader

[1]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Boelge stor.jpg|thumb|300px|Bølge i kølvandet på fanøfærgen]]
+[[Fil:Boelge stor.jpg|thumb|Bølge i kølvandet på fanøfærgen]]
-[[Fil:Museum of dfdc 023.jpg|thumb|300px|Metal-telt, der beskytter mod trykbølger]]
+[[Fil:Museum of dfdc 023.jpg|thumb|Metal-telt, der beskytter mod trykbølger]]
+'''Bølger''' er [[svingning]]er, der forplanter sig. De kan udbrede sig i [[vakuum]] ([[Elektromagnetisk stråling|elektromagnetiske bølger]]); de kan udbrede sig i et [[medium (fysik)|medium]] eller i en [[Fase (stof)|faseovergang]] mellem to medier.
+De kendetegnes bl.a. ved at de flytter [[energi]] og ikke [[Masse (fysik)|masse]]. Dog vibrerer masse lidt frem og tilbage. Det er grunden til at man ikke bliver båret af sted af bølgerne, hvis man er i vandet.
-'''Bølger''' er [[svingning]]er der forplanter sig. Bølger kan udbrede sig i [[vakuum]] ([[elektromagnetisk bølge|elektromagnetiske bølger]]), eller de kan udbrede sig i et [[medium (fysik)|medium]] eller i en [[faseovergang]] mellem 2 medier.
-Bølger flytter [[energi]], og ikke [[Masse (fysik)|masse]]. Dog vibrere masse lidt frem og tilbage. Det er grunden til at man ikke bliver båret af sted af bølgerne, hvis man er i vandet.
 I en ''periodisk bølge'' er der konstant afstand mellem bølgetoppene. Disse skabes ved at udsende bølger med samme [[frekvens]].
 == Bølgers egenskaber ==
-Alle bølger har 3 egenskaber til fælles. Dem kalder man bølgeegenskaberne:
+Alle bølger har en række egenskaber til fælles. Dem kalder man bølgeegenskaberne:
 * Bølger kan [[interferens|interferere]].
 * Bølger kan gå om hjørner ([[diffraktion|diffraktion]]).
@@ Linje 28: / Linje 27: @@
 Bølger deles op i:
 * Tværbølger (Transversalbølger) – Der vibrerer på tværs af udbredelsesretningen.
-** [[Polarisation]]
+** [[Optisk polarisering|Polarisation]]
 *** Linear
 **** Vandret (i forhold til [[Jorden]])
@@ Linje 38: / Linje 37: @@
 == Eksempler ==
-[[Fil:Wave motion-i18n.png|thumb|250px|Vandbevægelserne i bølger i vand:<br />1. Bølgens bevægelsesretning<br />2. Vandpartiklernes bevægelse.]]
+[[Fil:Wave motion-i18n.png|thumb|Vandbevægelserne i bølger i vand:<br />1. Bølgens bevægelsesretning<br />2. Vandpartiklernes bevægelse.]]
 * Transversalbølger:
-** Havets bølger udbreder sig i faseovergangen mellem [[vand]] og [[luft]] og ca. 1 bølgelængde ned i vandet. [[Ubåd]]e mærker ikke overfladebølgerne, når de f.eks. er 50...100 meter nede.
+** Havets bølger udbreder sig i faseovergangen mellem [[vand]] og [[luft]] og ca. 1 bølgelængde ned i vandet. [[Undervandsbåd]]e mærker ikke overfladebølgerne, når de f.eks. er 50-100 [[meter]] nede.
 ** [[Akustik|Akustiske]] bølger i [[stof (fysik)|stof]] på [[fast form]]:
 *** "Langsomme" men ødelæggende [[seismiske bølger]] – opstår ved [[jordskælv]].
-** [[elektromagnetisk bølge|elektromagnetiske bølger]]. F.eks. [[lys]], [[radiobølge]]r, [[røntgenstråle]]r.
+** Elektromagnetiske bølger. F.eks. [[lys]], [[radiobølger]], [[Røntgenstråling|røntgenstråler]].
 * Longitudinalbølger, trykbølger:
-** [[Akustik|Akustiske]] bølger i [[stof (fysik)|stof]] på [[gasform]], [[væskeform]] eller [[Fast form]]:
+** Akustiske bølger i stof på [[gas]]-, [[Flydende form|væske-]] eller fast form:
 *** [[Lyd]]bølger.
-*** "Hurtige" og næsten ufarlige [[seismiske bølger]], som normalt varsler, at de "langsomme" kraftige transversalbølger er på vej – opstår ved [[jordskælv]].
+*** "Hurtige" og næsten ufarlige [[seismiske bølge]]r, som normalt varsler, at de "langsomme" kraftige transversalbølger er på vej – opstår ved [[jordskælv]].
 I 2007 blev det offentliggjort at der findes en nyopdaget svag bølgetype på metaloverflader, som kaldes akustiske [[overfladeplasmon]]er.
 <ref>[http://ing.dk/artikel/79777 4. jul 2007, Ing.dk: Ny type af elektronbølger på metaloverflader]</ref>
-Mange [[vanddyr]] som f.eks. [[hval]]er kommunikerer vha. svage trykbølger halvvejs rundt om jorden.
+Mange [[vanddyr]] som f.eks. [[hvaler]] kommunikerer vha. svage trykbølger halvvejs rundt om jorden.
 == Kilder/referencer ==