Rangfølgen i Danmark: Forskelle mellem versioner
Sorenhk (diskussion | bidrag) Fjerner version 7268320 af 194.255.119.1 (diskussion) |
Sorenhk (diskussion | bidrag) →Ekstern henvisning: dødt link |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
== Ekstern henvisning == |
== Ekstern henvisning == |
||
* [https://www.borger.dk/Emner/samfund-og-rettigheder/fakta-om-danmark/det-danske-kongehus/Sider/rangfoelgen.aspx Den danske rangfølge] |
* [https://www.borger.dk/Emner/samfund-og-rettigheder/fakta-om-danmark/det-danske-kongehus/Sider/rangfoelgen.aspx Den danske rangfølge] {{dødt link}} |
||
{{-}}{{samfstub}} |
{{-}}{{samfstub}} |
||
Versionen fra 29. aug. 2013, 10:02
|
Rangfølgen | ||
|---|---|---|
| Klasse 1 | Personer | Titler |
| Klasse 2 | Personer | Titler |
| Klasse 3 | Personer | Titler |
| Klasse 4 | Personer | Titler |
| Klasse 5 | Personer | Titler |
|
Se også | ||
| Det danske kongehus - Den danske tronfølge | ||
Rangfølgen er den rækkefølge som personer placeres i ved hoffet, ved offentlige festligheder, ceremonier og lignende.
Det er rangen, der bestemmer, hvor man eksempelvis kommer til at sidde ved et bord i forbindelse med offentlige handlinger.
Personer, der har rang, kan være adelige, de kan besidde et særligt embede, være biskop, eksempelvis være tildelt et ridderkors osv.
Danmark
Den danske rangfølge blev etableret i 1693. Rangfølgen deles i fem rangklasser, 1–5. Kongehuset er ikke del af rangfølgen. Rangklasse 1 er den højeste og omfatter blandt andre greverne af Rosenborg, grevinden af Frederiksborg, ministre, præsidenten for Højesteret, riddere af Elefantordenen.
I tidsrummet 1693–1730 gav besiddelsen af en titel i de tre øverste rangklasser arveligt adelskab (rangadel), men denne praksis blev ophævet af Christian VI.
Ekstern henvisning
 | Spire Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |