Aarhus Bugt: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 30. aug. 2013, 11:26

Aarhusbugten set fra Riis Skov og *Den Permanente* mod Skødshoved og Helgenæs i baggrunden

Aarhus Bugt eller Aarhusbugten er et dansk farvand ud for Aarhus i Østjylland. Bugten afgrænses af Kalø Vig mod nord, Sletterhage og Helgenæs i øst, Samsø og Tunø i syd og den østjyske kyst mod vest. Bugten strækker sig i alt over et areal på ca. 150 km².

Vanddybden er i størstedelen af området 12-15 m, dog har bugten enkelte steder dybder på op til 50 m. I bugtens sydlige del findes der flere flak – bl.a. Mejlflak.

Miljøbelastningen

I årevis modtog bugten store mængder urenset spildevand og skadelige mængder af næringsstoffer fra landbrug, industri og husholdninger. Større mængder næringsstoffer betragtes som en forurening af miljøet, da de bl.a. skaber eutrofiering. Siden Aarhus Kommunes indvielse af Marselisborg Renseanlæg i 1990 er der kun udledt renset spildevand i bugten ^{[kilde mangler]}. Ifølge Miljøministeriets vand- og miljøplaner (2005-data) tilførtes Aarhus Bugt hvert år 1189 tons kvælstof og 36,9 tons fosfor som de mest betydningsfulde næringsstoffer. Heraf stod landbruget for de 67 %. kvælstof, og ca. 28 %. af fosfor-udledningen^[1]^[2]. Med 2010-data var den årlige netto tilførsel fra hovedoplandet i perioden 2005-2009 dog henholdsvis 1061,4 ton og 34,35 ton. Vandmiljøplan III sigter på yderligere (men små) reduktioner i 2015. Siden slutningen af 1970’erne er kvælstofafstrømningen reduceret med i størrelsesordenen 70 % og fosforafstrømningen med i størrelsesordenen 90 %. For kvælstof er dette et usædvanligt stort fald i forhold til, hvad der ses i andre oplande. Den aktuelle fosfor belastning er dog større end hvad tallene umiddelbart viser, da fosfor stadig udvaskes fra søer og naturområder der tidligere har modtaget meget fosfor^[3]. Senest har et omfattende vandrensningsprojekt fra Aarhus Vand sørget for at forbedre vandkvaliteten yderligere ^[4] ^[5].

Referencer

^ Egå Engsø er et rensningsanlæg med rekreativ profil Det Tabte Land (Kjeld Hansen)
^ Kampen for livet i Aarhus Bugt Danmarks Naturfredningsforening
^ "Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt (se s.85f)" (PDF). Miljøministeriet (Naturstyrelsen). april 2013.
^ Rent vand i Brabrand Sø og Aarhus Havn Aarhus Vand
^ Stort miljøprojekt forbedrer vandkvaliteten i Aarhus Å og Aarhus Havn Aarhus Vand

56°06′N 10°18′Ø / 56.100°N 10.300°Ø / 56.100; 10.300

[1] Egå Engsø er et rensningsanlæg med rekreativ profil Det Tabte Land (Kjeld Hansen)

[2] Kampen for livet i Aarhus Bugt Danmarks Naturfredningsforening

[3] "Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt (se s.85f)" (PDF). Miljøministeriet (Naturstyrelsen). april 2013.

[4] Rent vand i Brabrand Sø og Aarhus Havn Aarhus Vand

[5] Stort miljøprojekt forbedrer vandkvaliteten i Aarhus Å og Aarhus Havn Aarhus Vand

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 == Miljøbelastningen ==
-I årevis modtog bugten store mængder urenset [[spildevand]] og skadelige mængder af næringsstoffer fra landbrug, industri og husholdninger. Større mængder næringsstoffer betragtes som en forurening af miljøet, da de bla skaber [[eutrofiering]]. Siden [[Aarhus Kommune]]s indvielse af Marselisborg Renseanlæg i [[1990]] er der kun udledt renset spildevand i bugten {{kilde mangler}}. Ifølge Miljøministeriets vand- og miljøplaner (2005-data) tilførtes Aarhus Bugt hvert år 1189 tons kvælstof og 36,9 tons fosfor som de mest betydningsfulde næringsstoffer. Heraf stod landbruget for de 67 pct. kvælstof, og ca. 28 pct. af fosfor-udledningen<ref>[http://www.dettabteland.dk/midtjylland/egaa.pdf Egå Engsø er et rensningsanlæg med rekreativ profil] Det Tabte Land (Kjeld Hansen)</ref><ref>[http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=26501 Kampen for livet i Aarhus Bugt] Danmarks Naturfredningsforening</ref>. Med 2010-data var den årlige netto tilførsel fra hovedoplandet i perioden 2005-2009 dog henholdsvis 1061,4 ton og 34,35 ton. Vandmiljøplan III sigter på yderligere (men små) reduktioner i 2015. Siden slutningen af 1970’erne er kvælstofafstrømningen reduceret med i størrelsesordenen 70 % og fosforafstrømningen med i størrelsesordenen 90 %. For kvælstof er dette et usædvanligt stort fald i forhold til, hvad der ses i andre oplande. Den aktuelle fosfor belastning er dog større end hvad tallene umiddelbart viser, da fosfor stadig udvaskes fra søer og naturområder der tidligere har modtaget meget fosfor<ref>{{cite web|url=http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/CE31F000-0C14-44A0-A160-3B20B7ED6DE1/0/1_7Aarhus_Bugt_april2013.pdf| title=Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt (se s.85f)|date= april 2013|publisher=Miljøministeriet (Naturstyrelsen)}}</ref>. Senest har et omfattende vandrensningsprojekt fra Aarhus Vand sørget for at forbedre vandkvaliteten yderligere
+I årevis modtog bugten store mængder urenset [[spildevand]] og skadelige mængder af næringsstoffer fra landbrug, industri og husholdninger. Større mængder næringsstoffer betragtes som en forurening af miljøet, da de bl.a. skaber [[eutrofiering]]. Siden [[Aarhus Kommune]]s indvielse af Marselisborg Renseanlæg i [[1990]] er der kun udledt renset spildevand i bugten {{kilde mangler}}. Ifølge Miljøministeriets vand- og miljøplaner (2005-data) tilførtes Aarhus Bugt hvert år 1189 tons kvælstof og 36,9 tons fosfor som de mest betydningsfulde næringsstoffer. Heraf stod landbruget for de 67&nbsp;%. kvælstof, og ca. 28&nbsp;%. af fosfor-udledningen<ref>[http://www.dettabteland.dk/midtjylland/egaa.pdf Egå Engsø er et rensningsanlæg med rekreativ profil] Det Tabte Land (Kjeld Hansen)</ref><ref>[http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=26501 Kampen for livet i Aarhus Bugt] Danmarks Naturfredningsforening</ref>. Med 2010-data var den årlige netto tilførsel fra hovedoplandet i perioden 2005-2009 dog henholdsvis 1061,4 ton og 34,35 ton. Vandmiljøplan III sigter på yderligere (men små) reduktioner i 2015. Siden slutningen af 1970’erne er kvælstofafstrømningen reduceret med i størrelsesordenen 70&nbsp;% og fosforafstrømningen med i størrelsesordenen 90&nbsp;%. For kvælstof er dette et usædvanligt stort fald i forhold til, hvad der ses i andre oplande. Den aktuelle fosfor belastning er dog større end hvad tallene umiddelbart viser, da fosfor stadig udvaskes fra søer og naturområder der tidligere har modtaget meget fosfor<ref>{{cite web|url=http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/CE31F000-0C14-44A0-A160-3B20B7ED6DE1/0/1_7Aarhus_Bugt_april2013.pdf| title=Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt (se s.85f)|date= april 2013|publisher=Miljøministeriet (Naturstyrelsen)}}</ref>. Senest har et omfattende vandrensningsprojekt fra Aarhus Vand sørget for at forbedre vandkvaliteten yderligere
 <ref>[http://www.aarhusvand.dk/Om-Arhus-Vand/Nyheder/Brabrand-So-er-tat-pa-badevandskvalitet/ Rent vand i Brabrand Sø og Aarhus Havn] Aarhus Vand</ref>
 <ref>[http://www.aarhusvand.dk/arbejder/storre_projekter/Aarhus-A-projektet/ Stort miljøprojekt forbedrer vandkvaliteten i Aarhus Å og Aarhus Havn] Aarhus Vand</ref>.