Dag: Forskelle mellem versioner
Addbot (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
Linje 16: | Linje 16: | ||
Og en enkelt er opkaldt efter det arbejde, man udførte på dagen, nemlig |
Og en enkelt er opkaldt efter det arbejde, man udførte på dagen, nemlig |
||
* [[Badning]] = lørdag (oprindelig løver-dag ← [[oldnordisk sprog|oldnordisk]] ''laugardagr'' = vaske- eller badedag) |
* [[Badning]] = lørdag (oprindelig løver-dag ← [[oldnordisk sprog|oldnordisk]] ''laugardagr'' = vaske- eller badedag) |
||
I dag angiver at det er på pågældende dag. Dansk Sprognævn anbefaler at man skriver "i dag", men at skrive "Idag" er også korrekt fra 1. marts 2010. |
|||
[[Kategori:Tidsenheder]] |
[[Kategori:Tidsenheder]] |
Versionen fra 10. sep. 2013, 17:11
- For alternative betydninger, se Dag (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dag)
En dag er en målenhed til at måle tid. Længden af en dag er afledt af SI-enheden sekund. Der går 60 sekunder på et minut, 60 minutter på en time og 24 timer på et døgn. Det giver i alt 86.400 sekunder på en dag.
I praksis er en "dag" ofte det samme som et døgn, altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation. Dag kan også referere til det modsatte af nat, halvdelen af et døgn fra solen står op til den går ned, omkring 12 timer.
Der er 7 dage på en uge og 365 dage på et normalår efter den gregorianske kalender og 366 dage i et skudår.
Nogle af ugens dage opkaldt efter de gamle guder i Nordisk mytologi.
Og en enkelt er opkaldt efter det arbejde, man udførte på dagen, nemlig
- Badning = lørdag (oprindelig løver-dag ← oldnordisk laugardagr = vaske- eller badedag)
I dag angiver at det er på pågældende dag. Dansk Sprognævn anbefaler at man skriver "i dag", men at skrive "Idag" er også korrekt fra 1. marts 2010.