Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 23. sep. 2013, 12:25

VOLA A/S Danmark

Historie

VOLA produceres af VOLA A/S, tidligere I. P. Lund, en veletableret dansk virksomhed grundlagt i 1873, ejet og drevet af Overgaard familien.

Produktion

VOLA har været i produktion i over 45 år. Stort set alle komponenter fremstilles i Danmark hos VOLA A/S, hvor produktionen er baseret på en ideel blanding af skandinavisk håndværk og anvendelse af det nyeste teknologiske udstyr. Produktionen er baseret på LEAN principperne, hvor lagre minimeres, og hvor produkterne sættes i produktion i det øjeblik, de sælges. Produktionen er organiseret i teams, der samarbejder tæt for hele tiden at forbedre processerne. Hver enkel proces så som bukning af tude og polering af overfladerne kræver en særlig kompetence. Hvert armatur testes individuelt før det emballeres og sendes ud i verden.

Kvalitet

Materiale VOLA serien fremstilles af de bedste materialer. Såvel armaturer som tilbehør er af messing og rustfrit stål, og de særligt udsatte dele i armaturet er fremstillet i afzinkningsfri messing, der sikrer mod tæring af materialet.

Blyfri messing

Alle VOLA armaturer opfylder kravene til blyfri messing iht. den californiske Health and Safety Code AB 1953.

Bæredygtighed

VOLA HV1 designet i 1968 og stadig grøn Denne vandhane VOLA HV1 blev designet i 1968 af Arne Jacobsen til Nationalbanken. Designet er stadig hot og bruges overalt i verden både af de unge fremadstormende arkitekter og af de mere etablerede store navne i arkitektverdenen. At skabe og producere et design i en kvalitet, der holder igennem flere generationer er det bedste eksempel på bæredygtighed og en bevidst omgang med vore naturlige ressourcer.

VOLA HV1 er ikke kun grøn udvendigt. Som resten af VOLA serien er armaturet også indvendigt designet til at spare på vandet alt efter brugerens behov. Ved montage af små vandsparer, der sidder i tuden, kan VOLA konfigurere vandhanerne, så de giver præcis den mængde vand kunden ønsker. VOLA HV1 kan reducere vandmængden fra 5 liter til f.eks. 3,5 liter i minuttet. Da der samtidig blandes luft ind i vandstrålen, har brugeren stadig en god brugsoplevelse.

Ide

Efter at Arne Jacobsen i 1961 havde vundet en indbudt konkurrence om Nationalbanken i København, henvendte Verner Overgaard sig til Arne Jacobsen med sin egen ide til, hvordan et armatur til Nationalbanken skulle se ud. Hans tanke var, at alle rør skulle bygges ind i væggen, kun greb og udløb skulle være synlige, hvilket var noget helt nyt på daværende tidspunkt.

Et kendetegn ved Arne Jacobsens arbejde var, at alt overflødigt var skåret væk. Enkeltheden og helheden i udtrykket var hans mål. Han fandt derfor også ideen om en helt ny form for armatur interessant og tilbød at arbejde videre med udformningen af selve armaturet.

Da behovet for tilbehør til Nationalbanken meldte sig, ønskede Arne Jacobsen tilbehør, der i stil passede til armaturet, så interiøret fremstod som en helhed. Hermed indledtes et frugtbart samarbejde mellem designer og producent.

Arne Jacobsens

Efter Arne Jacobsen død fortsatte VOLA samarbejdet med Teit Weylandt, der i sin tid arbejdede for Arne Jacobsen. Senere indledte Carsten Overgaard et samarbejde med Aarhus Arkitekterne A/S om videreudvikling af VOLA serien.

Arkitekt og Designer

Arne Jacobsen (1902-71), arkitekt og designer. Uddannet på kunstakademiet i Kbh, professor samme sted (1956-65).

Som designer har Arne Jacobsen fremstillet forlæg til møbler, tekstiler, tapeter, sølvtøj m m. Blandt de kendteste arbejder er Myren (tegnet til Novos kantine) (1952), 7’eren (1955), Ægget og Svanen (tegnet til SAS Royal Hotel) 1958, samt bordservice-serien Cylinda-Line (1967).

Blandt hans mest kendte arbejder som arkitekt er boligbebyggelsen Bellavista i Klampenborg (1933-34), Bellevue Teater (1935-36), Århus Rådhus (s m Erik Møller) (1939-42), Søllerød Rådhus (s m Flemming Lassen) (1940-42), Søholm kædehus-bebyggelsen i Klampenborg (1950-54), Rødovre Rådhus (1957), Glostrup Rådhus (1958), Munkegårdsskolen i Kbh (1955-59), SAS Royal Hotel Kbh (1958-1960), Toms Chokoladefabrik i Ballerup (1961), Danmarks Nationalbank (påbegyndt 1965), St Catherine’s College i Oxford (1964-66).

Arne Jacobsen har desuden udarbejdet projekter til foyerbygning ved koncerthuset i Hannover (1964-66), Castrop Rauxel bycenter (1965), Christaneum Gymnasium i Hamburg (1965), administrationsbygning til el-værket i Hamburg (s m Otto Weitling) (1965).

Allerede i 1969 blev VOLA-designet hædret for første gang, nemlig ved tildeling af ID-Prisen for fremragende design.

Senere er adskillige internationale priser fulgt efter og som endnu en udmærkelse er VOLA valgt til udstilling bl.a. på Museum of Modern Art, New York. Kunstgewerbemuseum Køln. Cincinatti Art Museum. Neue Sammlung

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+'''VOLA A/S Danmark'''
-{{genvej|WP:Virk|WP:VIRK}}
-{{norm}}
-{{nøddeskal|Der skal være opnået væsentlige resultater, som er anerkendelsesværdige på minimum nationalt niveau}}
-Denne retningslinje behandler de '''[[Wikipedia:Kriterier for artikler|notabilitetskriterier]], der specifikt kan gælde for (primært) [[virksomhed]]er og (sekundært) [[forening]]er'''. Eftersom mange organisationer er foreninger, der tjener penge, kan det være praktisk at behandle dem som virksomheder i denne forbindelse. Disse foreninger omfatter bl.a. [[idrætsforening]]er, [[fagforening]]er og [[Politisk parti|politiske partier]]. Der kan dog gælde nogle lidt andre regler for disse foreninger i visse tilfælde – og de er så beskrevede i det pågældende afsnit.
+<big>'''Historie'''</big><br />
-Den generelle grundregel hedder, at der skal være opnået væsentlige resultater, som er anerkendelsesværdige på minimum nationalt niveau. Resultaterne behøver ikke at bestå i store avisoverskrifter, men f.eks. ved, at man gennem en længere årrække har udvidet virksomheden betragteligt – dvs. almindelig vækst. Er der derimod blot tale om et lokalt eller nystiftet firma, forening eller afdeling som så mange andre, vil det til gengæld ikke være nok.
+[http://www.vola.com/ VOLA] produceres af VOLA A/S, tidligere I. P. Lund, en veletableret dansk virksomhed grundlagt i 1873, ejet og drevet af Overgaard familien.
-== Artiklens indhold ==
-Det konkrete indhold af en virksomhedsartikel afhænger naturligvis af hvilken virksomhed, det drejer sig om. Men der er nogle ting, der som minimum bør være med:
-* Fulde navn (herunder [[selskabsform]]) – og evt. tidligere navne
-* Tidspunkt for stiftelse – og evt. ophør (herunder også tidspunkt for opkøb/fusion)
-* Nationalitet (dvs. landet med virksomhedens hovedsæde)
-* Forretningsområde
-* Økonomiske nøgletal (f.eks. [[omsætning]], antal ansatte, markedsandele)
-* Det virksomheden kendes for i den brede befolkning
+<br />
+<big>'''Produktion'''</big><br />
+VOLA har været i produktion i over 45 år. Stort set alle komponenter fremstilles i Danmark hos VOLA A/S, hvor produktionen er baseret på en ideel blanding af skandinavisk håndværk og anvendelse af det nyeste teknologiske udstyr.
-*Anvend gerne {{vis|Infoboks virksomhed}} eller {{vis|Infoboks forening}} og udfyld helst så mange felter, det nu kan lade sig gøre.
+Produktionen er baseret på LEAN principperne, hvor lagre minimeres, og hvor produkterne sættes i produktion i det øjeblik, de sælges. Produktionen er organiseret i teams, der samarbejder tæt for hele tiden at forbedre processerne. Hver enkel proces så som bukning af tude og polering af overfladerne kræver en særlig kompetence. Hvert armatur testes individuelt før det emballeres og sendes ud i verden.
+<br />
+<big>'''Kvalitet'''</big><br />
+Materiale
-Desuden bør det for de enkelte faggrupper beskrives, hvem der er de største aftagere af produktionen/største kunder og bedst sælgende produkter/højest anerkendte ydelser. For f.eks. [[Lindøværftet]] vil det være oplagt at henvise til [[A.P. Møller - Mærsk]], mens [[Norman Foster]] opnåede stor anerkendelse for [[St. Mary Axe 30]].
+VOLA serien fremstilles af de bedste materialer. Såvel armaturer som tilbehør er af messing og rustfrit stål, og de særligt udsatte dele i armaturet er fremstillet i afzinkningsfri messing, der sikrer mod tæring af materialet.
+<big><br />
-I øvrigt:
-* Hvis en person repræsenterer en virksomhed, forening, myndighed eller lignende, er det prisværdigt, hvis der i forvejen findes en artikel om denne. Ting der primært vedrører virksomheden etc. skal desuden omtales i artiklen om denne og ikke (i det mindste ikke i større omfang) i artiklen om personen, med mindre vedkommende er ansvarlig for de pågældende ting.
-* Wikipediaartikler er hverken fansider eller hadesider. Uanset om du synes, at en virksomhed er [[Verdens syv underværker|verdens ottende underværk]] eller verdens største [[Bedrageri|bedrager]], så skal den omtales med almindelig respekt og jordnærhed. Virksomhedsomtaler skal som alle andre artikler skrives fra et [[Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt|neutralt synspunkt]] med passende inddragelse af godt og ondt og baseret på fakta og kilder. Husk endvidere at virksomheden ikke er jordens frelser før andre mener det, og at de ikke anses for skyldige, før de er dømt.
-* Hvis virksomheden eller en person i virksomheden er involveret i en retssag, hvor der er nedlagt [[navneforbud]], skal dette respekteres, så længe sagen står på, uanset om navneforbuddet omfatter artiklens hovedemne eller andre. Overtrædelse er et brud på [[Retsplejeloven]] og kan medføre [[bøde]].
+'''Blyfri messing'''</big><br />
-== Virksomheder, der pr. definition er notable ==
-Det er ikke alle virksomheder, der har gjort eller opnået noget, der gør, at der skal være en Wikipedia-artikel om dem, men det lader sig næppe gøre at trække en klar grænse. Man kan dog fremhæve en række virksomheder, som pr. definition er notable.
+Alle VOLA armaturer opfylder kravene til blyfri messing iht. den californiske Health and Safety Code AB 1953.
-Bemærk at nedenstående oplistning på ingen måde er komplet. Der er adskillige andre virksomheder, der også er notable.
+<br />
+<br />
+<big>'''Bæredygtighed'''</big><br />
-*Aktieselskaber i ledende nationale eller internationale indeks – f.eks. [[NASDAQ-100]], [[Dow Jones]], [[OMXC20]], [[OMX Nordic 40]], [[S&P Global 100]], m.v.
-*Statsejede virksomheder (ikke tvangsnationaliserede) eller virksomheder, hvor staten har en væsentlig ejerandel/kontrol over/har stor indflydelse
-*Markedsledere inden for de enkelte brancher
-**Desuden nationalt førende virksomheder uanset branche
-*Virksomheder med over 100 fuldtidsansatte ([[:wikt:årsværk|årsværk]]) eller årlig omsætning på over 15.000.000 [[Euro|EUR]] (ca. 112.000.000 [[Danske kroner|DKK]])
-*Virksomheder på internationalt anerkendte opgørelse over ledende virksomheder – f.eks. [[Forbes Global 2000]], [[Fortune 500]], m.v.
-*[[Hofleverandør]]er til regerende konge- og fyrstehuse
-*Virksomheder optaget i Kraks ''Danmarks ældste Forretninger'' (1. udg. 1910, 2. udg. 1915, 3. udg. 1940 og 4. udg. 1950), forudsat at de ''også'' opfylder mindst ét af ovenstående tre kriterier om markedsleder, virksomhedsstørrelse og hofleverandør.
+VOLA HV1 designet i 1968 og stadig grøn
-Selvom virksomheden ikke opfylder de ovenstående krav, kan den alligevel være notabel, hvis den har opnået særlig omtale eller leverer en ydelse, der har væsentlig betydning/værdi for landet.
+Denne vandhane VOLA HV1 blev designet i 1968 af [[Arne Jacobsen]] til [[Nationalbanken]]. Designet er stadig hot og bruges overalt i verden både af de unge fremadstormende arkitekter og af de mere etablerede store navne i arkitektverdenen.
+At skabe og producere et design i en kvalitet, der holder igennem flere generationer er det bedste eksempel på bæredygtighed og en bevidst omgang med vore naturlige ressourcer.
+<br />
+VOLA HV1 er ikke kun grøn udvendigt.  Som resten af VOLA serien er armaturet også indvendigt designet til at spare på vandet alt efter brugerens behov.
-=== Særligt for foreninger ===
+Ved montage af små vandsparer, der sidder i tuden, kan VOLA konfigurere vandhanerne, så de giver præcis den mængde vand kunden ønsker.
+VOLA HV1 kan reducere vandmængden fra 5 liter til f.eks. 3,5 liter i minuttet.
+Da der samtidig blandes luft ind i vandstrålen, har brugeren stadig en god brugsoplevelse.<br />
-*Foreninger med medlemstal svarende til minimum 0,15 ‰ af landets befolkning (svarende til f.eks. ca. 830 personer i Danmark)
-*Politiske partier, der er repræsenterede i nationale parlamenter, eller er opstillingsberettiget hertil (såfremt der er krav herfor)
-*Overordnede fagforbund og [[arbejdsgiverforening]]er som f.eks. [[FOA - Fag og Arbejde]], [[Kristelig Fagforening]] og [[Dansk Byggeri]] (men ikke underordnede foreninger og afdelinger).
-*Ledende inden for sit felt (modsvarende en markedsledende virksomhed).
+<big>'''Ide'''</big><br />
-Der gælder det samme for virksomheder og foreninger: Generelt set skal man have opnået væsentlige resultater for at blive notabel. Den skal altså have opnået særlig omtale eller levere en form for ydelse, der er af væsentlig betydning/værdi/interesse for andre end medlemmerne.
+Efter at [[Arne Jacobsen]]  i 1961 havde vundet en indbudt konkurrence om [[Nationalbanken]] i København, henvendte Verner Overgaard sig til [[Arne Jacobsen]] med sin egen ide til, hvordan et armatur til [[Nationalbanken]] skulle se ud. Hans tanke var, at alle rør skulle bygges ind i væggen, kun greb og udløb skulle være synlige, hvilket var noget helt nyt på daværende tidspunkt.
-Desuden forudsættes det at medlemskab er frivilligt og ikke en følge af klausuler (f.eks. antenneforening i forbindelse med bolig) eller at alle i en given sammenhæng automatisk bliver medlemmer (f.eks. elevforeninger på skoler). Medlemskaber alene med henblik på at kunne deltage i bestemte arrangementer tæller heller ikke.
+Et kendetegn ved Arne Jacobsens arbejde var, at alt overflødigt var skåret væk. Enkeltheden og helheden i udtrykket var hans mål. Han fandt derfor også ideen om en helt ny form for armatur interessant og tilbød at arbejde videre med udformningen af selve armaturet.
-==== Sportsklubber ====
-Hovedprincippet for artikler om sportsklubber er, at de allerstørste klubber i de respektive sportsgrene er automatisk er notable. Når disse er blevet beskrevede, kan man gå ned i niveau. Man skal altså gå oppefra og nedefter i udbygningen, da de højererangerende klubber alt andet lige må formodes at have større interesse.
+Da behovet for tilbehør til Nationalbanken meldte sig, ønskede Arne Jacobsen tilbehør, der i stil passede til armaturet, så interiøret fremstod som en helhed. Hermed indledtes et frugtbart samarbejde mellem designer og producent.<br />
-# Sportsgrenen skal være organiseret i et forbund under [[Danmarks Idrætsforbund]] eller tilsvarende nationalt forbund. Kampe og resultater skal være offentligt tilgængelige, evt. mod betaling.
-# Alle klubber der deltager på bedste nationale niveau på seniorplan er automatisk notable. Kan evt. også gælde juniorer, old boys eller, hvad der må betragtes relevant i de enkelte sportsgrene.
-# For øvrige niveauer gælder, at der skal være skrevet artikler om de fleste klubber på de højere niveauer først.
-# Den enkelte klub skal have deltaget i turneringer i mindst tre år.
-# For særligt små lande og forbund kan evt. bestemmes, at alle klubber under det automatisk er notable. Det kunne f.eks. være tilfældet for [[Færøerne]] og [[Liechtenstein]], hvor indbyggertallene lægger væsentlige begrænsninger på antallet af klubber, og hvor en evt. grænsedragning kun vil omfatte en minoritet.
-== Skoler ==
-Skoler er i udgangspunktet først notable, når der, foruden stamdata som elevtal, alder, inspektør o.l., kan skrives særlige forhold for den enkelte institution, eksempelvis omtale af [[J.P. Trap]], særlig [[arkitektur]] eller andet der har medført nævneværdig medieomtale.
+<big>'''Arne Jacobsens'''</big><br />
-== Ikke nok ==
-{{uddybende|Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er}}
-Ligesom der er en række virksomheder, der pr. definition er notable, så er der også mange, der ikke er det, simpelthen fordi de ikke har gjort sig bemærket nok. Sat lidt på spidsen er det for eksempel ikke nok at stå i [[De Gule Sider]] eller have en [[butik]] i det lokale [[indkøbscenter]]. Der skal noget mere til, og selv da er det ikke nødvendigvis nok. For mange brancher gælder nemlig, at antallet af aktører skal tælles i tusinder, hvis ikke millioner, hvorfor det at være medlem simpelthen ikke er noget særligt og normalt ikke giver anledning til interesse i en større kreds.
+Efter [[Arne Jacobsen]] død fortsatte [http://www.vola.com/ VOLA] samarbejdet med Teit Weylandt, der i sin tid arbejdede for [[Arne Jacobsen]]. Senere indledte Carsten Overgaard et samarbejde med Aarhus Arkitekterne A/S om videreudvikling af VOLA serien.
-Tilsvarende er det også nødvendigt at have været på banen i et stykke tid, så man kan være sikker på, at det ikke bare er en døgnflue, men noget der faktisk har interesse på længere sigt og vel at mærke også for andre end de involverede.
+<big><br />
+<br />
+'''Arkitekt og Designer'''</big><br />
-Følgende er pr. definition ikke notable nok, med mindre de er blevet endog usædvanligt kendte på det (for eksempel pga. kontroversielle produkter/metoder). Det kan dog være værd at nævne, hvis de er blevet notable af andre årsager.
+Arne Jacobsen (1902-71), arkitekt og designer. Uddannet på kunstakademiet i Kbh, professor samme sted (1956-65).
-Bemærk, at heller ikke denne liste er komplet. Der er adskillige andre virksomheder, der heller ikke er notable nok.
+Som designer har Arne Jacobsen fremstillet forlæg til møbler, tekstiler, tapeter, sølvtøj m m. Blandt de kendteste arbejder er Myren (tegnet til Novos kantine) (1952), 7’eren (1955), Ægget og Svanen (tegnet til SAS Royal Hotel) 1958, samt bordservice-serien Cylinda-Line (1967).
-* [[Enkeltmandsvirksomhed]]er
-* Håndværkere og håndværksmestre
-* Virksomheder med under 100 ansatte (omregnet til [[:wikt:årsværk|årsværk]])
-* Virksomheder med årlig omsætning under 15.000.000 [[Euro|EUR]]
-* [[Gazellevirksomhed]]er
-* Første til at lancere et produkt (se også [[Wikipedia:Førstehåndsforskning]])
-* Filialer i en [[forretningskæde]]
-* Datterselskaber af notable virksomheder<ref name="lokal">Det er flere gange diskuteret, hvorvidt en undergruppe/lokalafdeling i sig selv kan være notabel. Konklusionen har været, at fokus ligger på "hovedafdelingen"/moderorganisationen og undergruppen derfor har svært ved at opfylde kravene. Men hvis der er bred enighed om det, kan notabiliteten i visse tilfælde godt være opfyldt. Se også [[Wikipedia:Sletningsforslag/3F Silkeborg|denne]] og [[Wikipedia:Sletningsforslag/Ermelund gruppe|denne]] diskussion.</ref>
+Blandt hans mest kendte arbejder som arkitekt er boligbebyggelsen Bellavista i Klampenborg (1933-34), Bellevue Teater (1935-36), Århus Rådhus (s m Erik Møller) (1939-42), Søllerød Rådhus (s m Flemming Lassen) (1940-42), Søholm kædehus-bebyggelsen i Klampenborg (1950-54), Rødovre Rådhus (1957), Glostrup Rådhus (1958), Munkegårdsskolen i Kbh (1955-59), SAS Royal Hotel Kbh (1958-1960), Toms Chokoladefabrik i Ballerup (1961), Danmarks Nationalbank (påbegyndt 1965), St Catherine’s College i Oxford (1964-66).
-=== Særligt for foreninger ===
-*Lokalafdelinger af landsdækkende foreninger<ref name="lokal"/>
-*Lokalpolitiske (i modsætning til nationale) foreninger
-*Nystartede politiske partier
+Arne Jacobsen har desuden udarbejdet projekter til foyerbygning ved koncerthuset i Hannover (1964-66), Castrop Rauxel bycenter (1965), Christaneum Gymnasium i Hamburg (1965), administrationsbygning til el-værket i Hamburg (s m Otto Weitling) (1965).
-Derudover er det heller ikke nok, at der er en artikel om virksomheden/foreningen på et eller flere andre sprogudgaver af Wikipedia. De andre sprogudgaver kan nemlig have andre kriterier end den danske. Eller der kan være tilfælde, hvor artiklen modsat ikke er i overensstemmelse med deres kriterier, men bare ikke er blevet slettet endnu.
+<big><br />
+Allerede i 1969 blev VOLA-designet hædret for første gang, nemlig ved tildeling af ID-Prisen for fremragende design.
-== Selvbiografier og tæt på ==
-{{uddybende|Wikipedia:Selvbiografier|Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt}}
-Uanset, om en virksomhed er notabel eller ej, bør artiklen ikke skrives af dens medarbejdere, ejere, aktionærer eller større samarbejdspartnere (f.eks. reklamebureauer). Desuden bør fremtrædende konkurrenter og folk, der er eller har været involveret i klage- og retssager vedrørende firmaet også undlade at skrive. Dette hænger sammen med, at disse persongrupper kan forventes at have personlig og økonomisk interesse i sagen og derfor er ude af stand til at skrive neutralt.
+Senere er adskillige internationale priser fulgt efter og som endnu en udmærkelse er VOLA valgt til udstilling bl.a. på Museum of Modern Art, New York. Kunstgewerbemuseum Køln. Cincinatti Art Museum. Neue Sammlung<br />
-For en forening bør artiklen tilsvarende heller ikke skrives af folk med tillidsposter, f.eks. bestyrelsesmedlemmer, bladredaktører og revisorer, da de har en personlig interesse, der ligger udover de almindelige medlemmers. Ligeledes bør eventuelle konkurrerende foreninger og folk, der er eller har været været involveret i interne eller eksterne sager vedrørende foreningen også undlade foreningen. Igen fordi disse kan forventes at have en personlig interesse i sagen og derfor er ude af stand til at skrive neutralt.
-== Noter ==
-{{reflist}}
-{{Navboks Wikipediapolitik}}
-[[Kategori:Normer på Wikipedia|Virksomhedsartikler, Kriterier for]]